Du er her: Forsiden Hundelegetøj der ikke kan bides i stykker

Hundelegetøj der ikke kan bides i stykker

Det ligger dybt i en hunds instinkter, at den skal gnave og bide. Det gør det, fordi det fra hundens naturs side er afgørende for dens overlevelse, at den kan bide i det bytte, som den har nedlagt. Nu er der ikke ret mange hunde, som selv nedlægger deres bytte mere. Men instinkterne er der stadig, og de skal stimuleres.

Lige fra hunden er helt lille, skal den derfor lære, hvad den godt må bide i, og hvad den ikke må bide i. Det er vigtigt både for hvalpen og dig. De ting, som hunden gerne må bide i, skal helst være nogle, der kan tåle at blive bidt og gnavet i uden at gå i stykker. Ellers kan det blive splittet ad. Det er hverken godt for hundens tænder og mave eller for dit hjem.

Giv derfor gerne din hund noget hundelegetøj, som ikke kan gå i stykker. Du skal dog huske på, at uanset hvilken type legetøj, så kan det nok altid bides i stykker på en eller anden måde. Så hold derfor altid øje med din hund når den har legetøj, så du kan tage det væk igen hvis den begynder at ødelægge det.

Hvilken slags solidt hundelegetøj findes der?

Der findes mange forskellige stykker hundelegetøj, der kan holde til at blive bid i uden at gå i stykker. Fælles for dem alle sammen er, at de er lavet af et naturligt gummimateriale, som er temmelig hårdt. Selv om det er hårdt, så er det alligevel så tilpas blødt, at det ikke skader hundens tænder og gummer. Det gælder også for det legetøj, der er beregnet til hvalpe.

Der findes både legetøj til voksne hunde og noget, der er særligt udviklet til hvalpe.

Noget legetøj er beregnet til, at hunden selv leger eller ligger i kurven med det, noget legetøj er godt til at træne apportering med, og endelig er der noget, der kan bruges til træklege.

Legetøj til hvalpe

Den helt lille hvalp vil have brug for noget at gnave i, når de små tænder er på vej. Det kan lindre de smerter og irritationer, der opstår, når tænderne skal bryde igennem gummerne.

Desuden kan du få en form for sutter til hvalpen. De bliver nu mere brugt til at bide og gnave i end til at sutte på. De små spidse tænder har brug for at bide og tygge, og her er det bedst, hvis den tygger i noget, som er blødt og solidt på én gang. Nogle af disse hvalpe-tyggeting har også en rensende effekt på tænderne.

Der findes også nogle andre former for hvalpelegetøj, der kan holde til at blive tygget i, hvis formål mere er leg og træning.

Legetøj til voksne hunde

Den voksne hund skal også gerne have noget hundelegetøj, der ikke kan bides i stykker. Selv om der er tale om en voksen hund, så bør den stadig blive stimuleret og trænet hver dag. Til det brug er det fint at bruge noget solidt legetøj af naturgummi. Det kan nemlig holde til virkelig meget. Også til den helt store hunds kræfter og tænder.

Når du for eksempel kaster med en frisbee eller en bold af gummi, så kan hunden få spænet igennem, og så kan den bære og gribe legetøjet, uden at det går i stykker. Der findes også noget kraftigt tygge-legetøj, som den kan gnave i, uden at det bliver splittet ad.

Fordele ved hundelegetøj, der ikke kan bides i stykker

Hundelegetøj, der er lavet af naturligt gummi, er meget solidt, og samtidig skåner det hundens tænder og gummer. Desuden lærer hunden, at den gerne må bide i det særlige legetøj, men ikke i dine ting. Det er en super vigtig lærdom, som kan spare både hunden og dig for nogle kedelige ærgrelser.

Find noget gummi-hundelegetøj, som passer til din hunds alder, og sæt ind meget tidligt, når hvalpen er helt lille.