PetAg
PetAg producerer modermælkserstatning til kæledyr, deriblandt selvfølgelig også hundemodermælkserstatning til hvalpe. Normalt er det ikke nødvendigt selv at give hundehvalpe mælk, da de allerede er afvænnet, når de kommer fra moderen. Dog sker det en gang imellem, at moderen ikke selv er i stand til at give hvalpene mælk. I sådanne tilfælde, skal hvalpene have modermælkserstatning. Her er det vigtigt at købe modermælkserstatning specifikt til hunde, da sammensætningen er meget anderledes fra f.eks. komælk.
PetAg producerer også sutteflasker specielt tilpasset hundehvalpe, der jo er meget små i den tid, hvor de har brug for mælk. Almindelige sutteflasker er derfor slet ikke egnede. Er hvalpene så svage, at de ikke selv kan sutte, kan de i stedet fodres med sonde.
Hvornår kan det være nødvendigt at give modermælkserstatning?
Det sker jo desværre en gang imellem, at hundemor ikke klarer fødslen og hvalpene er forældreløse fra de er helt små. Det allerbedste man kan gøre, er at finde en ammende tæve, helst med hvalpe på cirka samme alder og placere hvalpene hos hende. Hvalpe har det i alle tilfælde bedst, når de har en mor og mange tæver, vil gerne tage flere til sig. Dyrlægen kan ofte være behjælpelig med at finde en tæve med hvalpe i området.
Kan det af den ene eller den anden grund ikke lade sig gøre, kan man blive nød til at give hvalpene flaske med modermælkserstatning. Det kan også ske at tæven får så mange hvalpe, at hun ikke kan nå at lave nok mælk, og så må man hjælpe lidt til. Her er det vigtigt at hvalpene skiftes til at få modermælkserstatning, så det ikke altid er den samme.
I enkelte tilfælde sker det også, at kvaliteten af tævens mælk simpelthen er for dårligt. Det sker sjældent og er ofte et tegn på, at der har været noget galt, eller at tæven har en infektion. I så tilfælde kan man også være nødsaget til at hjælpe til.
Hvordan giver jeg hvalpen flaske?
Det er heldigvis rigtig nemt at give hvalpe modermælkserstatning. Følg vejledningen på modermælkserstatningen og tilbered mælken. Her er det ekstremt vigtigt, at hygiejnen er helt i top. Små hvalpe har intet immunforsvar og bliver meget nemt syge. Når mælken er klar og kommet på flaske, ligger du dig godt til rette med en hvalp ad gangen.
Hvalpe drikker bedst, når de ligger ned, så du kan nemt ligge hos dem, eller i sofaen eller sengen, hvis det er bedre for dig. Efter hvalpene har spist, er det meget vigtigt, at du holder øje med, at de alle kommer på toilettet indenfor en times tid. Hvis ikke skal de stimuleres. Det gør du ved at massere dem på maven og i rumpen med en varm, dampet klud, der minder lidt om tævens varme tunge.
Hvilken flaske skal jeg vælge?
Da hundehvalpe er virkelig små, når de bliver født, skal du have fat i en speciel hundesutteflaske. Her er det allerbedste at spørge dyrlægen til råds i forhold til størrelse, da han eller hun vil kunne hjælpe med at afgøre, hvor meget hvalpene skal have ad gange, og dermed hvor stor flasken bør være. Det er klart det nemmeste for dig, hvis flasken passer, så du ikke selv skal forsøge at vurdere, om hvalpen får for meget eller for lidt. Dyrlægen skal under alle omstændigheder involveres, så du får et par ekstra øjne på den lille, specielt hvis hvalpen er forældreløs. Det er slet ikke så svært, bare meget tidskrævende!