Find den helt rigtige kattebakke hos os
Katte bliver ofte omtalt som at være nemmere at passe end hunde. Det betyder dog ikke, at de slet ikke kræver noget pleje. Kattebakker er essentielle for enhver katteejer. Vi tilbyder både åbne og lukkede kattebakker i forskellige størrelser, så du kan få præcis den kattebakke, der passer til din kat og dit hjem.
En kat kan være et meget privat dyr, og det er vigtigt for din kat at have nogle steder rundt om i huset, som den har for sig selv. Det indebærer også et toiletsted, hvor den kan ordne sine sager i ro uden at blive forstyrret. Køb din kattebakke allerede i dag, så din kat får sit nødvendige private sted.
Hvor mange kattebakker skal du have?
Katte foretrækker normalt at klare toiletsagerne udendørs. Hvis man dog har en indendørs-kat, skal den også have muligheden for at klare sig indenfor. Som tommelfingerregel skal man have 1 kattebakke pr. kat og en ekstra som minimum. Det vil sige, at hvis du har en kat, skal du have mindst 2 kattebakker. Hvis du i stedet har 3 katte, skal du have 4 kattebakker.
Når du placerer kattebakkerne i huset, er det bedst at stille dem forskellige steder, så katten selv kan vælge, hvilken den vil bruge.
Kattebakkens størrelse – Hvilken skal du vælge?
Umiddelbart er katte mere ens i størrelse end f.eks. hunde. De er dog alligevel forskellige nok til at skulle bruge forskelle størrelser kattebakke. Her siger man, at kattebakken gerne skal være ca. 1,5 gang så lang som din kat.
Derudover skal kattebakken være høj nok til at indeholde 4-5 cm kattegrus, så katten kan grave i det, som den ville i naturen.
Størrelsen er vigtig, fordi din kat måske vil undgå at bruge kattebakken, hvis den ikke er tilpas i den.
Om kattebakken skal være lukket eller åben afhænger af din kat
Som udgangspunkt skal man generelt gå efter en åben kattebakke, da de har bedre ventilation end lukkede. Katte plejer også at være mere tilbøjelige til at synes om åbne kattebakker end lukkede. Når det er sagt, er alle katte forskellige, og derfor er man nødt til at prøve sig frem. Nogle katte vil foretrække lukkede mens andre foretrækker åbne kattebakker.
Lukkede kattebakker kan give noget ekstra ro, som din kat måske vil elske. Derudover kan lukkede kattebakker fjerne noget af den lugt, der kan komme fra din kats afføring.
Udover at have kattebakken overdækket tilbyder vi kattebakker, der direkte fjerner lugten, f.eks. med ventilation. En kattebakke bliver naturligvis aldrig 100% lugtfri, men man kan komme meget tæt på.
Kattegrus
Når du har fundet den rigtige kattebakke, skal den fyldes med kattegrus. Her er der også nogle ting, man skal holde øje med.
For det første skal man helst undgå parfumeret kattegrus. Derudover skal man helst købe grus af god kvalitet, der ikke støver. Støvet kan nemlig genere din kat.
Man kan både finde sammenklumpende kattegrus og absorberende grus. Sammenklumpende kan være nemmere at gøre rent. Hvis man vælger sammenklumpende grus, skal man fylde nyt grus på ca. hver anden eller tredje dag og skifte hele bakkens grus ud mindst en gang om måneden. Absorberende grus skal skiftes mindst en gang om ugen.
Når først du har valg kattegrus, skal du helst holde dig til den samme. Din kat vil vænne sig til kattegruset og vil ikke bryde sig om det, hvis du skifter det ud. Så kan den vælge at lade være med at bruge kattebakken.
Hvis du skulle have brug for at skifte kattegruset ud af en grund, så er den bedste taktik først at bytte det ud i den ene kattebakke, så din kat kan have valget mellem de to bakker.