Overrask din kat med sjove juleprodukter
Katte skal også vide, det er jul. Forkæl din firbenede ven med legetøj i farverige nuancer, der giver dem timevis af underholdning og stimulerer deres sanser. Det rette legetøj til katten holder deres naturlige jagtinstinkt i live, og det gør det nemmere for dig at give selv den mest dovne indendørskat en aktiv, sund livsstil.
Særligt i december er det vigtigt at holde katten i bevægelse, så der er plads til alle de ekstra godbidder, der uden tvivl falder af i den søde juletid – og synes du alligevel ikke helt, der er nok af dem, kan du jo forkæle missen med nogle af de godter, vi tilbyder her på siden.
Der er mange måder, hvorpå du kan gøre din kats jul til noget helt særligt. Nej, du får nok ikke det store ud af at fortælle den historien om Jesu fødsel eller se Disneys Juleshow med den. Men det betyder ikke, at katten ikke kan fornemme det særlige humør, menneskene omkring den er i – eller se med misundelse i øjnene på al den ekstra, lækre mad, de fleste mennesker kører indenbords i juletiden. Du kan sagtens inkludere husets pelsbold i hyggeriet og lade den få en bid af kagen – naturligvis ikke bogstaveligt talt, men f.eks. ved at give julegodbidder, legetøj eller andre juleprodukter til den kat i advents- eller kalendergaver på lige fod med resten af familiens medlemmer.
Hvorfor skal katten overhovedet have julegaver?
De fleste katteejere har helt sikkert oplevet det: Du køber et nyt stykke kattelegetøj, som i dine øjne er det flotteste og sjoveste, du længe har set, eller en ny, lækker type foder – og når du giver det til katten, kigger den fornærmet på det, lader det ligge og går sin vej.
Med sådanne erfaringer i baggagen, er det let at blive kynisk og konkludere, at katte nok aldrig vil sætte pris på højtider som jul bare fordi, vi selv gør det – og hvorfor så bruge penge på at forkæle dem, hvis de er ligeglade?
Vi kan sagtens forstå, hvorfor man kan komme til at tro dette. Men som vi også skrev ovenfor, så vil vi vove at påstå, at katte sagtens kan mærke, at julen er en særlig tid på året. Selvom de ikke nødvendigvis har de samme traditionsbundne forventninger til julen som små børn, så deler de til gengæld deres hang til jalousi – og når de ser, at alle andre hygger sig, leger og spiser lækre ting, vil de helt sikkert føle sig udenfor. Din kat vil derfor helt sikkert elske dig for at inkludere den i festlighederne med små gaver i løbet af julen.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved juleprodukter til min kat?
Med det sagt, så skal du selvfølgelig ikke bare gå ud og købe julegaver til din kat på samme måde, som du plejer at gøre det til dine menneskelige kære. F.eks. må du for Guds skyld ikke bare give den julegodter fra konfektfadet eller kagedåsen, da dens lille mave er alt for sart til den slags. I stedet bør du gå efter pakker med særlige julegodbidder specielt til katte.
Disse kan f.eks. være lavet af fisk, and eller kylling, som er både sundt og lækkert for katten – og da katte jo ikke forbinder julen med søde sager på samme måde som os mennesker, vil den helt sikkert se frem til de små godbidder med lige så store julelys i øjnene, som hvis det var hjemmelavet konfekt.
Sådan gør du kattens juletid ekstra sød med juleprodukter til din kat
Der skal virkelig ikke særligt meget til at underholde en kat. Derfor kan du næsten ikke gå galt i byen, når du beslutter dig for, hvordan du vil forkæle din kat i juletiden. Men for at give lidt inspiration, kan du jo f.eks. følge en tradition, der normalt er forbeholdt børn og barnlige voksne og lave en adventskalender til din kat. Med et nyt, lille stykke legetøj eller mundgodt hver søndag får katten helt sikkert en eventyrlig december – og går du hele vejen og gør det til en adventskalender, bliver begejstringen helt sikkert ikke mindre.
Glæd dig til en hyggelig december fyldt med forventningsfulde små katteøjne og taknemmelig spinden hver eneste morgen.