Du er her: Forsiden KovaLine

KovaLine

Har du et kæledyr med sart og tør hud, eksem, rifter, sår eller andet, så kan KovaLine være svaret for dig. Det betyder ikke noget om det er en hund, kat, hest eller et andet dyr – det kan være hvilket som helst dyr, stor som lille.

KovaLine er et naturprodukt med helende og rensende egenskaber som kan gøre underværker på utrolig mange typer hudproblemer - og så det har en kløestillende effekt for dyret også.

Hvad kan man bruge KovaLine til?

Mange dyr – store som små – kan have problemer med tør hud, eksem, kløe, hårsækmider. De kan få sår og rifter eller de kan blive opereret.

Hunde kan døje med røde poter, tørre snuder, og især hot spots er et problem hos nogle racer. Andre racer kan have godt af pleje i rynkerne da de har hudfolder i hovedet, som kan blive fedtet, ildelugtende og danne svamp.

Vores katte er eventyrlystne og kan komme hjem med skrammer efter mødet med en fremmed kat, disse sår kan blive til betændte bylder. Bylder som vi gerne vil undgå og det kræver behandling som vask og rens af såret, inden betændelsen kommer til.
Hageeksem er også ofte set hos katte, en masse sorte pletter som kan ligne bumser og blive betændte – vask og pleje kan være vejen frem.

Hos heste ses det ofte at de får sommereksem og regneksem, eller at de får en voldsom kløe i man og hale. Mange heste døjer også med muk i for eksempel koderne.

Til alle disse hudirritationer kan du anvende KovaLine som det naturlige alternativ og som en støttende behandling til den medicinske verden.
Produkterne skal du huske kun er til udvortes brug i form af symptombehandling.
Husk altid at rådføre dig med en dyrlæge, især hvis det er grelle hudproblemer.

Hvilke produkter er der

Du kan få KovaLine produkterne som Shampoo og Balsam, Vådservietter (Wipes) og Salver, Ready to Use eller som en Koncentreret form hvor du selv skal blande sæben op i vand. Nogle af produkterne er tilsat økologisk Aloe Vera, disse produkter kan du genkende ved den grønne stribe med produktteksten.

KovaLine navnet blev til

Navnet KovaLine er opkaldt efter en OX araber hingst, som den danske grundlægger af KovaLine ejede tilbage i 1998, med navnet Kova. Navnet Kova blev sammensat med ordet Line som betyder serie på engelsk. Altså en Kova-Serie – KovaLine.

Det første KovaLine produkt blev lavet tilbage i 2003 og blev solgt til dyrlæger i hele Danmark. Senere som populariteten for produktet voksede, kom der både flere produkter og forhandlere til.

KovaLine er et 100% dansk produkt. Det er udviklet i Danmark, produceret i Danmark og det er dansk ejet.