Potepleje
Her på denne side finder du produkter som hjælper din hunds poter. Du kan blandt andet få negleklipper til små og store hunde, neglefil, både almindelig og elektrisk neglefil, klip stop, potevoks/potesalve, klippemaskine til at klippe hår på poterne samt sæber, salver og vådservietter beregnet til røde poter, potesvamp, sår og rifter.
Vi fører kendte mærker som B&B, Buster, Central, KovaLine, KW, og Oster.
Mest populære i denne kategori
Brug potevoks hele året rundt – både sommer og vinter
Potevoks og potesalve kan bruges året rundt. Din hunds poter er udsat for den varme asfalt om sommeren, vinterens sne, is og salt. Grus og små sten som kan give rifter, alt sammen noget som slider på trædepuderne og som kan gøre dem tørre så de revner og bliver ømme.
Med en potevoks hjælper du din hund med at have bløde og smidige poter da potevoksen lægger en beskyttende hinde, den plejer og forebygger trædepuderne i at blive tørre og derefter sprækker.
Negleklip på hunde
Du ved at det er tid til negleklip når du kan høre klik lyde når din hund går hen ad gulvet eller vejen. Hvis neglene kan røre underlaget, så er det tid til negleklip. Derved undgår du slid og overbelastning i hundens krop.
Det er vigtigt at holde din hunds negle så de ikke bliver for lange. Hos nogle hunde vil det dog ikke være nødvendigt at klippe særlig ofte da de selv sliber dem på asfalten når de går tur. Husk dog altid at tjekke din hunds poter regelmæssigt da nogle hunde skal have klippet kløer oftere end andre.
Hvis hundens negle bliver for lange, vil hunden falde bagover på sine poter og derved stå og gå forkert, vægtfordelingen bliver dermed helt forkert for din hund i hele kroppen. Hvis dette er tilfældet med for lange negle, så kan hunden opleve smerter i hele bevægeapparatet, i dens sener, muskler og led.
De lange negle kan også risikere at knække eller flække, hvilket kan være meget smertefuldt for din hund. Er det et meget slemt knæk din hund har fået, så vil vi anbefale dig at du kontakter din dyrlæge for hjælp.
I meget slemme tilfælde kan du også risikerer at hundens negle gror tilbage i en runding og ind i hundens trædepude. Dette ses dog oftest ved ældre og svækkede hunde som ikke er ret aktive og derfor ikke opnår et naturligt slid på neglen.
Hvad skal man bruge når man skal klippe negle på sin hund
Når du skal klippe din hunds negle, skal du finde en negleklipper frem i en passende størrelse til din hund. Store hunde får kraftigere negle og skal derfor have en lidt større tang end du ville bruge til de små hunde. Skal du klippe negle på en hvalp kan en helt almindelig 3i1’er til mennesker bruges.
Hvis du er bange for at få klippet for meget af, så er det en god idé at have noget klip stop ved din side så du nemt kan stoppe den blødning der opstår hvis du får klippet for langt ind.
Har du en hvalp, en unghund eller bare en hund som ikke bryder sig om at få klippet negle, så er det en god idé at have godbidderne klar også. Her kan det anbefales at benytte en slikkemåtte hvor du smører lækkerier ud på. Hunden vil dermed stå mere stille og være optaget af at slikke løs på måtten med det vådfoder, paté eller anden lækker ting som du har smurt på.
Har du en hund som bare står stille og er nem at klippe kløer på, så fortjener den dog lidt godbidder alligevel.
Klip nemt din hunds negle – læs her hvordan
På hvalpe og unghunde ender neglen som regel ud i en lille spids. Denne lille spis klipper du af og wupti, så er den klaret.
På den voksne hund er den lille spids væk og der er nu en hel negl. Derfor skal du nu til at kigge dig lidt bedre for inden du klipper.
Hunde med lyse negle: På de lyse negle kan du som regel ane blodkarret inde i neglen som en tynd streg og på den måde se hvor du kan klippe til. Du skal klippe cirka 2 millimeter fra den røde streg inde i neglen.
Hunde med mørkere negle: Men på de mørke negle kan du ikke se blodkarret. Har din hund mørke negle skal du klippe lidt negl af i små stykker. En lille millimeter ad gangen. Når du kan se en mørk/sort prik i midten, så skal du ikke klippe mere af.
Har din hund meget lange negle når du påbegynder klipningen af dem og du ikke syntes du kan klippe ret meget af - nok af til de ikke rammer gulvet. Så klip dem meget ofte, den smule der er at klippe af. Langsomt vil blodkarret inden i neglen trække sig tilbage så du til sidst kan få en kort negl.
Klipper du for meget negl af kommer det til at bløde og du skal bruge klip stop. Klip stop virker hurtigt og stopper blødningen fra neglen. Gå endelig ikke i panik, du skal bare stoppe blødningen og give din hund en masse rosende og beroligende ord samt godbidder.
Om din hund står op, sidder eller ligger ned imens du klipper dens negle betyder ikke noget. Gør det som du og din hund finder mest ro ved og husk godbidderne. Så får i det bedste resultat og en god oplevelse begge to.