Ceva Animal Health
Det anerkendte mærke, Ceva, producerer en række forskellige produkter, der hjælper til at berolige nervøse eller stressede hunde. Produkterne er syntetiske efterligninger af de beroligende feromoner, som hunden selv producerer, og som virker derfor afslappende på hunden. Feromoner er udelukkende dufte og er ikke skadelige for hunden på nogen måde.
Mange oplever at deres hunde er nervøse eller stressede. Det kan være, at hunden bliver stresset, når den er alene hjemme, når der kommer mange mennesker på besøg, eller når den skal køre i bil. Det kan også være, at hunden lige er flyttet og alting er meget nyt. Det kan være både ude og hjemme, og det kan ofte være svært at berolige hunden uden hjælp. Her kan Cevas produkter være en stor hjælp.
Hvad er Adaptil
Adaptil er navnet på Cevas produktserie til hunde. Det er en efterligning af det tryghedsskabende feromon som tæven udskiller ved brystvorterne, når hun diger sine hvalpe. Feromonet bliver brugt til at skabe et stærkt og sikkert bånd mellem tæven og hendes hvalpe. Alle hunde, uanset alder, kan opfange feromonet og derfor virker det også på voksne hunde, der oplever samme følelse af ro og sikkerhed.
Hvornår anvendes Adaptil?
Adaptil kan bruges lige fra den dag, du tager din nye hvalp med hjem. Flytningen er en stor omvæltning for den lille hvalp, som er midt i en kritisk socialiseringsperiode, hvor det er vigtigt, at den får en masse gode og positive indtryk. Her kan Adaptil være en rigtig god idé. Feromonet hjælper med af få hvalpen til at slappe af og føle sig tryg, selv nu hvor mor pludselig er væk og ikke kommer tilbage. Adaptil giver hvalpen den bedst mulige start på sit nye liv hos dig, og hjælper dig med at knytte et stærkt og trygt bånd til din nye hund.
Adaptil kan også afhjælpe voksne hunde med stressende situationer. Mange hunde oplever eksempelvis stress i forbindelse med at køre i bil. Her kan en Adaptil spray hjælpe hunden med at falde til ro, så den finder ud af, at der ingenting sker, når man kører bil. Det skal selvfølgelig ske i sammenhæng med en masse træning fyldt med gode oplevelser i begge ender af køreturen!
Adaptil kan ligeledes anvendes hjemme i huset, hvis din hund f.eks. er bange for at være alene hjemme, eller hvis den er blevet stresset over nogle forandringer i dens omgivelser. Det kan være mange ting, der stresser din hund til dagligt.
Hvordan anvendes adaptil?
Adaptil findes både som halsbånd, spray eller diffusor. Halsbåndet er rigtig godt til f.eks. hvalpe, eller nervøse hunde, som har brug for at have feromoner med sig over alt, både i og udenfor hjemmet. Halsbåndet aktiveres af hundens kropsvarme og virker derfor næsten fra det øjeblik du sætter det på.
Spray-versionen er god til hunden, der kun har brug for feromonet i enkelte tilfælde, f.eks. i bilen. Diffusoren er rigtig god til hjemmet, f.eks. til hunden, der ikke kan lide at være alene hjemme, eller hunden, der er bange for torden eller fyrværkeri.
Kombinér Adaptil med træning og positive oplevelser
For at få den allerbedste virkning, skal du selvfølgelig kombinere brugen af Adaptil med træning og masser af gode oplevelser, så hunden langsomt lærer at slappe af uden og ikke bliver afhængig af feromonerne resten af livet. Her kan du evt. få hjælp fra en hundeadfærdsterapist eller adfærdstræner, som kan hjælpe dig med at finde den bedste og mest skånsomme måde at hjælpe din hund på.