Hvilken hund passer til mig?
Man plejer ofte at sige, at en hund afspejler sin ejer. Dette er ofte sandt, og denne logik kan du også anvende, når du anskaffer dig en hund.
Hvis du finder en hund, som trives med den type af ejer, som du er, vil du finde det bedste match. Derved bør du nærmere kigge på dig selv end på hunden, når du skal finde ud af, hvilken hund der passer til dig.
Her får du en ide om hvilken hunderace, der passer bedst til dig, din livsstil og din personlighed.
Du er en meget aktiv type
Er du en af de personer, som elsker at gå en lang tur i skoven? Eller en type, der gerne vælger en tur til stranden over en tur i biografen?
Hvis du er denne type af menneske, så gælder det om at finde en hund, der vil være aktiv sammen med dig. Men hvilke racer kan du så kigge på? Her er nogle ideer.
- Australien Shepherd
- Shetland Sheepdog
- Labrador Retriever
- Golden Retriever
- Dalmatiner
Dette er en kort liste over hunde, som elsker meget motion – det gør de fleste hunde naturligvis, men disse har et særligt behov for aktivitet.
Du har lange arbejdsdage
Går du meget op i din karriere? Har du langt på arbejde? Eller er du af andre grunde ofte væk i mere end otte timer ad gangen? Så bør du finde en hund, der matcher denne livsstil.
Hvis du lever denne karrierelivsstil, bør du vælge en hund, som ikke har et særligt behov for socialitet. Husk dog, at stort set alle hunde er sociale af natur, så du bør stadig prioritere hundens behov.
Her er nogle hunde, som ikke egner sig godt til karrieremennesket.
- De fleste terrier-racer
- Cavalier King Charles Spaniel
- Coton de Tuelar
Dette er nogle af de racer, som har brug for meget menneskelig kontakt. Du bør dog også være opmærksom på, at det i høj grad er hvalpe og ældre hunde, der har svært ved at være alene hjemme. Så hvis du har meget lange dage, kan det være en god ide at få en ven eller hundelufter til at besøge hunden og lufte den i løbet af dagen.
Du kan godt lide at slappe af i sofaen med hunden
Bruger du gerne en hel søndag på sofaen? Så er du langt fra alene. Hvis Netflix er en af dine yndlingsaktiviteter, bør du finde en rigtig sofahund. Disse hunde elsker at putte på sofaen med dig.
- Engelsk Bulldog
- Fransk Bulldog
- Mops
- Malteser
- Cavalier King Charles Spaniel
Disse hunde (og mange andre) elsker at putte med dig på sofaen, hvilket altid er super hyggeligt. Husk dog, at selv sofahunde elsker at komme ud og lege i naturen. Derefter kan I hoppe ind under det varme tæppe.
Du elsker at træne din hund
En af menneskets største glæder er at lære fra sig. Dette gælder også, når man træner en hund. Og rigtig mange racer kan faktisk blive dygtige.
Hvis du gerne vil have en hund, som du kan træne og aktivere, så er vi sikre på, at du bliver en god hundeejer. Her er nogle ideer til hunde, som elsker at træne og lære med sin ejer:
- Schæferhunde
- Australien Shepherd
- Papillon
- Golden Retriever og Labrador Retriever
- Puddel
Hundene på denne liste er samtidig med på listen over de mest lydige hunde. Så hvis du gerne vil lære din hund en masse, kan du overveje en af disse racer. En ting er sikkert – hunden vil elske at træne med dig.
Skal jeg have en hanhund eller en hunhund?
Når du har fundet den perfekte race, bør du overveje, om du vil have en han- eller hunhund. Men hvordan træffer du det valg?
Alt i alt er det et valg, der er defineret af at være et temperamentsspørgsmål. Hanhunde er ofte både større og stærkere end hunhunden og kan have en mere aggresiv og dominerende adfærd. En hunhund kommer i løbetid et par gange om året, hvor man skal være opmærksom på evt. udefra kommende hanhunde, hvis man ikke ønsker at ens hund får hvalpe. Hvis du står og skal vælge to hunde er det klart det nemmeste, at det er af samme køn så du i løbetids perioderne ikke skal have hundende i separate rum når de er uden opsyn. Du kan evt. tale med venner og familie om deres erfaringer. Du vil dog sikkert blive utroligt lykkelig for din hund, ligegyldigt hvilket køn den er.
Du kan læse mere om hunde og deres løbetid via dette blogindlæg.
Nu har du fået en lidt bedre ide om hvilken type af hund, du bør vælge alt efter din livsstil og din personlighed. Husk, at alle racer er forskellige, og det er super vigtigt, at du finder det rette match, derved vil din hund nemlig trives bedst. Konklusionen må altså være, at vi råder dig til at kigge indad og hellere bruge for lang tid end for kort tid på at vælge din næste hund.