Hvalpe lyde

Både voksne hunde og hvalpe siger mange lyde, som er en stor del af den primære kommunikation til omgivelserne – herunder dig som ejer. Der kan være forskel på, hvor meget din hvalp snakker afhængigt af dens race og personlighed. Der er dog lyde, der er fælles for alle hvalpe, og som du skal kende til, så du kan sikre dit kæledyrs trivsel både fysisk og psykisk og hjælpe den, når den har behov for det.  

Herunder kan du læse mere om hvalpes lyde, der er del op i kategorier.

Pibende lyde

Hvalpe piber generelt meget. Det er på hvalpestadiet, at denne lyd er mest forekommende. Pibende lyde skal de fleste gange tolkes som, at din hvalp mangler noget. Det kan være, den gerne vil have tæt kontakt, eller at den fortæller, at den savner sin mor.

Pibende lyde ligger i hundens natur og kan sammenlignes med, at en baby græder eller klynker. Når din hvalp sætter i gang med at pibe, skal du være opmærksom på, om den har fået opfyldt sine basale behov for mad, væske, nærkontakt og toiletbesøg.

Gøen

For mange mennesker er gøen den lyd, vi kender bedst hos hvalpe. Når din hvalp gør, kan det betyde mange forskellige ting. Det vigtigste er, at du sætter din hvalps gøen op i forhold til den konkrete situation og bruger hvalpens kropssprog til at understøtte betydningen af lyden.

Det kan være, din hvalp gør, når den ser dig efter, du har været afsted på arbejde. Her betyder lyden en venlig hilsen eller en invitation til at lege.

Din hvalp kan også sætte i gang med at gø, når du socialtræner den. Hvis den gør en enkelt gang, eller hvis din hvalp virker beskyttende, kan det være tegn på, at dens grænse er nået, og at den ønsker, at den anden hvalp holder afstand.

Det er som regel den hurtige og markerende gøen, der er tegn på, at din hvalp er bange, eller at den føler sig udsat for fare. Når du begynder at træne din hvalp til at være alene hjemme, kan dens gøen betyde, at den er utryg og savner selskab.

Bjæf

Det er ikke alle mennesker, der er opmærksom på, at gøen og bjæffen ikke er det samme. Et bjæf betegnes som en markant lyd, der ofte gives i et højt toneleje. Bjæffet varer generelt i kort tid, og lyden bruges primært hos hvalpen for at markere pludselig smerte eller overraskelse. Det kan være, dit barn er kommet til at forskrække den i forbindelse med en leg, eller at den er blevet trådt på poten. 

Hylende lyde

På samme måde som børn efterligner dét, de ser og oplever hos andre, er det samme tilfældet med din hvalp. Den lærer af sine omgivelser. I løbet af de første 6 måneder begynder den at udvide sit repertoire af lyde. Hylet er en af de lyde, den først begynder at tage sig efter piben og gøen. Hylet stammer fra hundens oprindelse – ulve.

De hylende lyde kan betyde mange ting, og derfor skal du være opmærksom på din hvalps kropssprog, så du tolker lyden korrekt.

Hylet kan være tegn på, at den føler sig bange eller alene, og lyden kan bruges som et kommunikationsmiddel til at få opmærksomhed. Hører din hvalp sirener eller fremmede lyde, kan den nogle gange sætte i gang med at efterligne lyden som en reaktion på noget, der er anderledes.  

Knurren

Det er primært de voksne hunde, der knurrer. Dog kan din hvalp i de spæde teenageår begynde at bruge knurren som kommunikationsmiddel. Når den unge eller voksne hund knurrer, sker det som regel, fordi den føler sig angrebet, eller fordi den er engageret i en leg. Knurrer din hund, mens halen logrer, er det tegn på trivsel og fuld opmærksomhed i legen.

Begynder din hund derimod at knurre, mens den har halen trukket ned mellem bagbenene, fortæller den, at den føler ubehag.