Du er her: Forsiden Blog Verdens sødeste hund - Hvem er den ?
sødeste hund

Verdens sødeste hund - Hvem er den ?

13-10-2020

De fleste hundeejere vil nok påberåbe sig titlen for at være indehaveren af den sødeste hund i verden. Hunde kan være søde og bedårende, både som følge af udseende og af væremåde.

Igennem de seneste år vil mange hundeinteresserede være stødt på navnet ”Boo”. Boo er en pomeranian, der hører til de mindste hunderacer i verden (foruden Chihuahuaen).

Boo menes at være den mest populære hund i verden. Den havde mere end 16 millioner følgere på Facebook, og de fleste mennesker vil også kalde den for den sødeste hund i verden.

Elsket globalt for sit bedårende væsen

Mens det er lettere at håndtere kåringer i konkurrencer, der handler om højde og størrelse, er det mere kompliceret at skulle kåre verdens sødeste hund. Der findes officielle konkurrencer, hvor både den grimmeste, den største, den ældste og den mindste hund kåres. Der er faktuelle parametre, som gør det nemt at sammenligne hundene.

Når det kommer til at kåre den sødeste, er det mere vanskeligt. Det er en subjektiv sag, og mange mennesker kan have forskellige holdninger til, hvad der berettiger at kåre hund til at være den sødeste.

Verdens sødeste hund antages at være dén, som er mest populær og afholdt.

Boo har sat hjerter i brand hos mennesker, som har en forkærlighed for hunde. Den plyssede, charmerende, bedårende og godmodige hund opnåede stjernestatus, mens den levede. Den gik bort i år 2019.

Det var det nysgerrige væsen kombineret med det uimodståelige, søde udseende, der gjorde at Boo regnes for at være verdens sødeste hund.  

Foreviget i ”The Life of Worlds Cutest Dog”

Selvom Boo ikke er blandt os længere, er den nuttede pomeranian stadig den hund, som kædes sammen med titlen som den sødeste. I 2011 udgav familien omkring Boo bogen, som var med til at give familiens hund den ikoniske status. Siden bogudgivelsen blev Facebooksiden omkring Boo endnu mere udbredt. Familien oprettede fansiden på Facebook med ønsket om at bringe glæde og liv til de mange følgere, som igennem årene sluttede sig til siden.