Ringorm
Ringorm er en smitsom tilstand, som hunde på forskellige livsstadier kan blive ramt af. Selvom navnet kunne give anledning til at tro, at tilstanden har noget med orme at gøre, er dette ikke tilfældet.
Sygdommen er en betændelsestilstand, som kan vise sig både på huden og under neglene. Det er forskelligt fra hund til hund, hvordan betændelsestilstanden udvikler sig, og hvor hunden hovedsageligt rammes.
Hvordan opstår ringorm hos hunde?
Hunde kan udvikle betændelsestilstanden af flere årsager. Det kan ske via kontakt med andre hunde, katte eller mennesker, og det kan ske ved kontakt med smittebærende objekter (herunder f.eks. legetøj, tekstiler eller børster).
Derudover kan hunde blive smittet via partikler i jorden.
Hunde, der ikke har et funktionsdygtigt eller færdigudviklet immunforsvar, er dem, som er i højrisikozonen for at udvikle betændelsestilstande på og i kroppen.
Har du en hvalp, en senior hund eller en svækket hund der modtager medicin, som påvirker immunforsvaret, skal du være særlig opmærksom på smitte af ringorm.
Det udfordrende ved betændelsestilstanden er, at din hund ikke nødvendigvis viser tegn og symptomer på at være ramt af de skadelige bakterier, som fører til infektionen.
Hvilke symptomer skal du holde øje med?
Uanset om din hund har synlige symptomer på ringorm eller ej, skal du være opmærksom på, at kæledyret kan smitte. Der er særlige tegn på betændelsestilstanden, som du skal holde øje med.
Det er:
· Skæl og pletvis hårtab
· Trist, tør og mat pels
· Kløe på visse steder af kroppen
· Øget pigment i huden (huden kan enkelte steder af kroppen blive mere mørk)
Symptomer på ringorm beskrives ofte som eksem. Betændelsen viser sig ofte som ringformede pletter på huden (deraf navnet på tilstanden). ”Ringene” måler typisk 1-3cm i diameter og findes særligt på maven og ved hundens inderlår.
Den generende tilstand resulterer i øget klø- eller slikkeaktivitet. Selvom der ikke er synlige tegn på ”ringe”, kan hundens adfærd gennem kløe og hudirritation være tegn på ringorm.
Betændelsestilstanden er helbredelig med den rettidige og rette behandling. I denne forbindelse kan det være værd at vide, at det primært er katte, der rammes af svampeinfektionen.
Har du både hund og kat derhjemme, vil dette være den hyppigste situation, hvor der er smitterisiko mellem de 2 kæledyr.
Behandling og helbredelse
Har du mistanke om, at din hund har ringorm, skal du kontakte din dyrlæge. Hvilken behandling din hund skal have, afhænger af, hvor plaget den er af betændelsen. I de mest omfattende tilfælde er der behov for medicinsk behandling for at bekæmpe de skadelige bakterier i kroppen, som er årsag til dannelse og udvikling af svampen.
I de mildere tilfælde kan det være tilstrækkeligt med vask og bad med en specialshampoo med svampedræbende egenskaber.
Har du en langhåret hund, kan det være en god idé at klippe den korthåret, mens lokalbehandlingen finder sted. Dette gør det lettere og mere effektivt at gennemføre den komplette og tilbundsgående behandling af ringorm.
Sørg for at vaske hænderne grundigt når du har badet og vasket hundens pels.
Dyrlægen kan rådgive dig til, hvilken hundeshampoo du med fordel kan gøre brug af til dit kæledyr for løbende at begrænse smitterisikoen.
Særlig om medicinsk behandling af ringorm
Det vil altid være dyrlægen, der stiller diagnosen og samtidig planlægger det bedste behandlingsforløb til dit kæledyr. Varigheden af behandlingen påvirkes af, hvor aggressivt betændelsestilstanden udvikler sig.
Des længere tid din hund har haft bakterierne i kroppen, des længerevarende vil behandlingen med medicin som udgangspunkt blive.
Medicinen til bekæmpelse af bakterierne kan gives både i flydende form og som tabletter.
Det kan være nødvendigt også at sætte ind med supplerende rengøring i hjemmet for at komme alle svampesporerne til livs.
Når din hund undersøges af dyrlægen, skal du sørge for at oplyse om eventuelle sygdomme eller lidelser, som dit kæledyr har eller tidligere har haft.
Der kan være en underliggende årsag til, at din hund er sårbar overfor infektioner med bakterier.
Sådan kan du være med til at forebygge ringorm hos hunden
Har din hund haft ringorm før, er det vigtigt at få afdækket, hvad årsagen kan have været. Hvis det bunder i svækket immunforsvar eller immunologisk sygdom, skal der tages højde for dette i behandlingsforløbet.
Det er ikke kun dit kæledyr, hvis fysiske og mentale trivsel du gavner ved at være opmærksom på forebyggelse.
Ringorm kan i visse tilfælde smitte mellem hunde og mennesker. Svampesporer er ikke til at se for det blotte øje. Det krævet et særligt lys for at få øje på bakterierne. Dit hjem kan være ramt af svampesporer, som med tiden kan give udslag i betændelsestilstande hos din hund. Hvis dit immunforsvar er stærkt, er det ikke sikkert, at du rammes af bakterierne.
Hos hvalpe eller ældre hund kan svampesporene i hjemmet være dét, der udløser betændelsen.
Når din hund gennemgår behandling, er det derfor en god idé at rengøre hjemmet ekstra grundigt. Tæpper, puder og tekstilprodukter i hundens seng og omgivelser skal vaskes, og legetøj og tilbehør skal tørres grundigt af.