Shih Tzu – Den menneskevenlige familiehund og en beskeden størrelse
FCI gruppe 9: selskabshunde
Hvis du ikke har noget imod lidt ekstra pelspleje, så er en Shih Tzu den perfekte familiehund. Det er en selskabshund, der hører ind under typen af tibetanske racer. Det er en hund, der trives med meget opmærksomhed og menneskelig kontakt. Det er en hund, der ikke egner sig til at være vagthund.
Temperament – En glad og imødekommende hund, der søger opmærksomhed
Intelligent, aktiv, vågen, venlig og yderst selvstændig. Det er anset som værende en ivrig og glad hund, der ønsker en stor mængde af opmærksomhed og har tendens til at gø. En Shih Tzu er en velegnet familiehund. Den kommer generelt med glæde til både børn og voksne, samt andre dyr og andre hunde.
Udseende – Hunden med den flade snude og elegante pels
En Shih Tzu har en lang glat dobbeltlaget pels, hængeører og mørke markerede øjne. De naturligt flagrende ører har lang lige pels. Kroppen er længere end hunden er høj og har et større hoved sammenholdt med størrelsen. Tandsættet har let underbid og brachycephalt ansigt. Dette betyder, at racen er karakteristisk med en flad snude.
Højde:
● Max 26,7 cm over skulderen
Vægt:
● 4,5-7,5 kg
Farver:
● Alle farver
Pels – Lang dobbeltlaget pels, der fælder minimalt
En Shih Tzu har til forskel fra de fleste andre hunderacer en dobbeltlaget pels. Dens lange glatte pels, vil hos den voksne hund nå jorden. Halen på en Shih Tzu bæres over ryggen, hvoraf de lange hår hænger langs med siden af bagparten.
Pelspleje:
Grundet den lange pels, kræver en Shih Tzu meget pelspleje. Nogle vælger at klippe pelsen ned for at forenkle dette. En Shih Tzu bør reddes grundigt dagligt, for at undgå filter og knuder i pelsen og for at bibeholde den glatte, blanke pels.
Aktivitetsniveau – Den lille hund, der ikke behøver de lange gåture
En Shih Tzu har et moderat aktivitetsniveau. Da det er en lille race, kan daglige gåture være tilstrækkeligt for den fysiske stimulering.
Træning:
En Shih Tzu kan i de fleste tilfælde egne sig til lydighedstræning. Den nyder opmærksomheden og gør gerne en indsats for en godbid. Dog er racen kendt for en vis stædighed og selvstændighed, der kan besværliggøre lydighedstræning.
En Shih Tzu er særligt velegnet til følgende træningsformer:
● Stor motivation
● Konsekvent
● Korte træningssessioner
Sundhed – Den sunde hunderace uden tendens til sygdomme
Generelt set er en Shih Tzu en sund hunderace. Der er enkelte sundhedsmæssige aspekter, man skal tage forbehold for. Da næsen er meget kort, kan racen have sværere ved at komme af med varmen. En Shih Tzu bør derfor begrænses fysisk i varmt vejr for ikke at få hedeslag. Grundet det store hoved, er det mange gange også nødvendigt at føde hvalpene ved kejsersnit. Racen er ikke kendt med tendens til nedarvede racetypiske sygdomme.
Konklusion – En nem og vellidt hund, der kræver stor pelspleje
En Shih Tzu er opdrættet til at være en social selskabshund. Grundet det store sociale behov, kan det være svært for racen at acceptere at være alene hjemme i længere tid. Det er en hund, der sætter pris på at være social og har det generelt godt med andre hunde, dyr og mennesker, store som små. En Shih Tzu er en sund og stærk race, der opnår en høj levealder. Det er en hund, hvor man skal være opmærksom på den store tidskrævende pelspleje.
En Shih Tzu er velegnet her:
● En familie, der ikke har behov for en vagthund
● En familie, der har tid til en hyppig og tidskrævende pelspleje
● En familie, der ønsker en hund uden det store fysiske aktivitetsbehov