Alt du skal vide om Hokkaido
En Hokkaido er en venlig og afslappet hund, når situationen er afslappet. Men hvis der opstår noget, hvor hunden føler sig truet, kan den godt ændre adfærd og være meget vagtsom. Oprindeligt stammer hunderacen fra mellemstore japanske hunde.
Personlighed
Hokkaido er en meget loyal hund, der elsker at være sammen med sin familie. Det er også en meget rolig og selvbevidst hund, som kan passe ind i mange familier. Det er en stor, robust hund, der har masser af kærlighed at give af. Det er samtidig en meget intelligent og selvbevidst hund, som ikke kræver den vilde træning.
Antal i Danmark
Der registreres omkring 900 og 1000 Hokkaidoer årligt
Forventet levetid
11-13 år
Skulderhøjde - han
48-52 cm
Skulderhøjde - hun
45-49 cm
Vægt - han
16-18 kg
Vægt - hun
16-18 kg
10 ting du skal vide om Hokkaido
#1: Familieegnet
En Hokkaido kan sagtens blive en rigtig god familiehund, men den skal være i en familie, der er klar til at give en motion og aktivere den. Det anbefales dog, at man har tidligere erfaring med hunde i familien, hvis man skal anskaffe sig en Hokkaido. Det er vigtigt, at man hurtigt viser hunden, hvem der bestemmer i hjemmet.
Familieegnet - karakter: 3 ud af 5
#2: God med børn
Man kan sagtens få en Hokkaido i en familie med børn, hvis man får hunden fra hvalp af. Hvis den skal vænne sig til at være sammen med børn, så er det nemlig noget, som den skal socialiseres til helt fra starten af. Hvis man først får den ind i familien sent, så kan man godt opleve problemer med, at hunden bliver meget jaloux. Det er dog noget, som man godt kan rette op på med den rette træning.
God med børn - karakter: 4 ud af 5
#3: Nem at opdrage
En Hokkaido er en klog hund med en god og hurtig opfattelsesevne. Det er dog også en meget selvstændig hund, og det kan godt gå ud over, hvor samarbejdsvillig den er. Det er vigtigt, at man fra starten af markerer, hvem der bestemmer, så hunden ikke tror, at det er den.
Nem at opdrage - karakter: 3 ud af 5
#4: Kan være alene hjemme
En Hokkaido kan sagtens være alene hjemme, hvis man træner den til det. Det er en meget selvstændig hund, og den foretrækker faktisk også at være alene nogle gange. Det er dog vigtigt, at man har sørget for, at hunden har fået rigeligt med motion, inden man efterlader den.
Kan være alene hjemme - karakter: 4 ud af 5
#5: Lydighed
Man kan godt træne en Hokkaido til at være lydig, men det kan kræve tålmodighed, da det også er en meget selvstændig hund. Den vil som regel forsøge at indrette sig efter lederen i flokken, og derfor er det vigtigt, at du får sat dig i respekt for hunden.
Lydighed - karakter: 3 ud af 5
#6: Stædighed
En Hokkaido er kendt for at være en stædig hund. Dette skyldes også, at det er en meget selvstændig hund, der oprindeligt blev brugt til jagt af f.eks. store bjørne, hvor de gik alene ud i tavshed og gav lyd, når de fandt noget. Man kan dog sagtens gøre en Hokkaido lydig med den rette opdragelse, hvor den er indforstået med, hvem der bestemmer.
Stædighed - karakter: 4 ud af 5
#7: Aktivitetsniveau
En Hokkaido er en stor hund, men det er ikke den hund, der har det højeste aktivitetsniveau. Den skal stadig have regelmæssig motion, men det kan også blive for meget for den rolige hund. Derudover skal man desuden være opmærksom på, at hunden kan have svært ved at blive kølet ned.
Aktivitetsniveau - karakter: 3 ud af 5
#8: Fælder hunden?
Hokkaidoen har en del underuld og en grov og tæt pels, hvilket nemt kan medføre, at den fælder en del i hjemmet. Det er en hund, der jævnligt skal have redt pelsen, og man bør gøre det mindst en gang i ugen. Det er også godt for hunden, hvis man kan redde noget af underulden væk, så den kan have det køligere i varmen.
Fælder hunden? - karakter: 4 ud af 5
#9: Allergivenlighed
En Hokkaido betragtes ikke som en allergivenlig hund. Den er både stor og har underuld, hvilket ofte er det, som allergikere reagerer negativt på. Det er ikke en hund, man anbefaler til folk, der har allergi.
Allergivenlighed - karakter: 1 ud af 5
#10: Vagtegenskaber
En Hokkaido blev oprindeligt brugt som vagt- og jagthund, og det er noget, man stadig kan mærke på dens personlighed. Man skal f.eks. også være varsom med at lade hunden gå løs under gåtur, da dens jagtinstinkter kan slå ind, når den ser andre hunde. Her kan det være svært at kalde den til sig. Men det er en hunderace, der bliver betragtet som en rigtig god vagthund.
Vagtegenskaber - karakter: 5 ud af 5