Du er her: Forsiden Blog Alt du skal vide om Fransk bulldog
Fransk bulldog

Alt du skal vide om Fransk bulldog

15-04-2021

 

Den franske bulldog er blandt nogle af de mest populære hunderacer i Danmark. Og det kan man godt forstå. Den lille hund egner sig nemlig helt perfekt som familie- og selskabshund, og den er meget hengiven med sin kærlighed.

 

Den franske bulldog kan spores tilbage til Paris i slutningen af 1800-tallet, hvor den franske bulldog menes at nedstamme fra spanske tyrekampshunde. Denne blev nemlig krydset med en dværgbulldogger, og det er sådan, man mener, at den franske bulldog kom til.

 

Den franske bulldog er nem at kende på udseende med sin flade, lille næse og sin afstumpede hale.

 

Personlighed 

 

En Fransk bulldog er en meget kærlig og hengiven hund, der elsker at være sammen med andre mennesker. Man ser ofte, at hunden knytter sig til én bestemt i familien som den har som sin yndlings. Dette vil ofte være den person, der bruger mest tid sammen med hunden. Den er ikke altid så glad for andre hunde, da den stadig har sine jagtinstinkter fra krydsningen med de spanske tyrekampshunde.

 

En fransk bulldog gør ikke så meget, men den kan komme til at snorke en del, og så slår den desuden nogle ret slemme prutter!

 

 

Antal i Danmark

 

Vides ikke

 

Forventet levetid

10- 14 år

 

Skulderhøjde - han

 

30 - 32 cm

 

Skulderhøjde - hun

 

30 - 32  cm

 

Vægt - han

 

20-30 kg

 

Vægt - hun

 

20-30 kg

 

10 ting du skal vide om Fransk bulldog

 

#1: Familieegnet

Den franske bulldog er avlet til at være en selskabshund, hvilket naturligvis også betyder, at den fungerer fantastisk som familiehund. Det er en hund, der knytter sig meget til sine ejere, og den kan godt komme til at virke beskyttende overfor dem. Det er en hund med uendeligt meget charme, der næsten ikke er til at stå for, når den grynter eller snorker. Det er også en meget ukompliceret hund, der er nem at gøre tilfreds. Den har heller ikke tendens til at gø, hvilket altid kan være rart.

 

Familieegnet - karakter: 5 ud af 5

 

#2: God med børn

Den franske bulldog har ikke ry for at have et voldsomt temperament, og derfor fungerer den næsten altid godt sammen med børn. Det er en kærlig hund, der elsker at lege, og børn kan få rigtig meget glæde af den. Det er naturligvis klart, at racen er bedre til børn, hvis den er vokset op sammen med dem.

 

God med børn - karakter: 4 ud af 5

 

#3: Nem at træne

En fransk bulldog kræver ikke det store at træne. Man skal sørge for at være konsekvent allerede fra start af, men så kræver det heller ikke det store. En fransk bulldog er som regel en glad hund, man ikke har de store udfordringer med.

 

Nem at træne - karakter: 4 ud af 5

 

#4: Kan være alene hjemme

Den franske bulldog elsker at få selskab og være sammen med andre mennesker. Derfor er den heller ikke så glad for, hvis den skal efterlades mange timer alene. Man kan dog sagtens træne en fransk bulldog til at være alene, men den skal helst ikke efterlades mere end et par timer. Hvis den efterlades alene hjemme alt for ofte, så kan man godt risikere at få en depressiv hund.

 

Kan være alene hjemme - karakter: 2 ud af 5

 

#5: Lydighed

Den franske bulldog har ikke som sådan udfordringer med sin lydighed, men den kan godt have en tendens til at blive en smule enerådig. Racen tager det meget personligt, hvis du skælder den ud, og du kan godt risikere, at den bliver deprimeret, hvis den får alt for meget skældud. Det er en hund som man meget bedre kan træne med ros og belønning.

 

Lydighed - karakter: 4 ud af 5

 

#6: Stædighed

Den franske bulldog kan godt have tendens til at være stædig. Også derfor er det vigtigt, at man er meget konsekvent i sin træning allerede fra start. Du kan godt risikere, at det kan blive en udfordring, når du skal lære den noget nyt. Hvis der er noget, den ikke gider, så må du justere dine metoder, så den reagerer korrekt. Man kan have held med at træne den med leg, da den franske bulldog er utrolig legesyg, hvilket den godt kan droppe sin stædighed til fordel for.

 

Stædighed - karakter: 3 ud af 5

 

#7: Aktivitetsniveau

Den franske bulldog er ikke den hunderace, der kræver allermest motion. Den franske bulldog kan godt hurtigt blive træt på grund af dens flade ansigt, der gør, at den har sværere ved at trække vejret. Faktisk kan den franske bulldog godt have svært ved at klare meget lange gåture, og derfor er der også nogle, der kalder den for en indehund. Det er dog stadig en hund, der elsker at komme ud i naturen.

 

Aktivitetsniveau - karakter: 1 ud af 5

 

#8: Fælder hunden?

En fransk bulldog fælder moderat, men den fælder langt fra lige så meget som mange andre hunderacer. Den har også en pels, der er forholdsvis nem at holde. Det anbefales, at man børster en fransk bulldog cirka en gang om ugen, da dette hjælper på fældning.

 

Fælder hunden - karakter: 3 ud af 5

 

#9: Allergivenlighed

En fransk bulldog fælder ikke meget, man den fælder alligevel nok til, at allergikere godt kan reagere på det. Man kan prøve at holde allergenerne i huset nede med hyppig rengøring, men det er ikke sikkert, at der er nok.

 

Allergivenlighed - karakter: 2 ud af 5

 

#10: Vagtegenskaber

En fransk bulldog er en god vagthund forstået på den måde, at den godt kan give hals, hvis der går nogen forbi huset, eller hvis det banker på døren. Det ses også, at den franske bulldog - trods sin lille størrelse - kan reagere beskyttende over for familien. Den franske bulldog er også meget god til at knurre, så det lyder som en stor hund. Det kan godt være, at det kan skræmme nogle indbrudstyve væk, hvis de hører det fra den anden side af døren.

 

Vagtegenskaber - karakter: 4 ud af 5

 

 


Hvor meget koster en fransk bulldog?

En typisk pris for en Fransk Bulldog med stamtavle der samtidig er registreret i Dansk Kennel Klub, vil være i et prisspænd på mellem 7.000 og 10.000 kr.

Hvad kan en fransk bulldog ikke tåle?

En Fransk Bulldog er en hund der racetypisk har tendens til sart mave. Derfor skal du være ekstra opmærksom på, at den får det rette foder, der er særligt egnet og med letfordøjelige næringsstoffer. Samtidig er det en hunderace med et fladt snudeparti, og den er derfor meget lidt tolerant overfor varme, og den har svært ved at tåle langvarige fysiske aktiviteter.

Hvad kræver det at have en fransk bulldog?

En Fransk Bulldog er en hunderace, der er kendt for et roligt og samarbejdende temperament. Den er nem at træne til lydighed. Den er meget social og har behov for at være tæt på sin menneskeflok. Derfor egner den sig heller ikke altid til at være alene hjemme i længere tid. Det er en hunderace, der har et lille behov for fysisk motion, men som kræver en større mængde mental stimulering dagligt. Det er en lille hund med et lille behov for pelspleje.

Hvorfor prutter en fransk bulldog?

Den Franske Bulldog har en meget kort snude. Den vil derfor have tendens til at sluge en masse luft som følge af snudens udformning og måden at trække vejret på. Derfor vil der som oftest ophobes store mængder af luft i tarmene, som skal ud. Samtidig med tendensen til den sarte mave kan der, grundet forkert fodring, opstå gas i tarmene som følge af en ophobning af uhensigtsmæssige mikroorganismer i den sidste del af tarmen, der kan give en øget mængde luft, der skal ud.