Du er her: Forsiden Blog Må katte få rejer?
må katte spise rejer

Må katte få rejer?

04-07-2021

 

Din kat har brug for den korrekte næring hele livet igennem for a kunne udvikle sig normalt og trives optimalt. Når det kommer til foder til dyr, er det vigtigt at huske på, at menneskemad ikke nødvendigvis er dyrevenlig mad. Du skal være velovervejet og bevidst om den mad, du giver din kat.

Katteejere mener det vel, når de ønsker at give deres spindende og pelsede kæledyr forkælelse i form af godbidder. Dog skal du have helt styr på, hvad du putter i din kats madskål, da den forkerte mad i værste fald kan føre til forgiftning og problemer med nyrerne.

Katte og rejer

Du må ikke give din kat rejer i store mængder, da det kan forårsage problemer med nyrerne. Det samme gælder for andre skaldyr og fisk, der er konserveret på dåse.

Grunden til at du som udgangspunkt ikke må give din kat fisk og skaldyr fra dåse, er som følge af det høje indhold af kviksølv og salt. Din kat har et mere sårbart fordøjelsessystem, som let kan komme i ubalance, når den fodres med tungmetaller og saltet foder.

I dåsemad er torskerogn, tun og rejer ikke ”ren”. Det vil sige, at der er tilført stoffer og ingredienser til fiskene og skaldyrene, der forlænger deres levetid. Mens vi mennesker bedre kan tåle salt, er det anderledes med vores firbenede og pelsede kæledyr.

At indtaget af rejer skal begrænses er ikke ens betydende med, at det er direkte sundhedsskadeligt at give dit kæledyr en spiseskefuld rejer i ny og næ. Det vigtigste er, at du doserer rejerne i små mængder og med mellemrum. Dit kæledyrs primære kost skal være foder, som er tilpasset kattens alder og behov.

Du skal anse rejer som forkælelse og supplement til din kats normale foder.

Hvis du vil forkæle din kat med lækkerier i form af godbidder, så kan du få godbidder til katte såvel som til hunde. Du kan tage et kig ved at klikke her. Der kan du finde godbidder samt lækker mad til din kat.