MÄ hunde fÄ griseben?
Der er delte meninger om, hvorvidt en hund må få kødben fra en gris. Nogle mener, at du aldrig må give en hund griseben, andre siger, at hunden gerne må få griseben i visse tilfælde. Skal du være på den helt sikre side, er du nødt til at forhøre dig hos din dyrlæge, som kender din hund.
Du kan også vælge at give din hund nogle produkter, som er forarbejdede, og som sælges i dyrefoderbutikker, så har du også en vis garanti for, at det er ok.
Hvad er risikoen ved griseben?
Der peges på flere risici, når det kommer til argumenter imod griseben. Der anføres for eksempel dette:
- Benet kan splintre og dermed skade svælg og tarme
- Benet er hårdt og kan knække en tand
- Benet kan give maveproblemer.
Det er jo ret alvorlige følger af at spise et kødben fra en gris. Sker det for ens hund, så vil man næppe give hunden griseben igen.
Hvornår må man give hunden griseben?
Hvis benet er råt, skulle risikoen for ovennævnte være minimeret. Så vil du gerne give din hund griseben, så bør det være råt - og hverken kogt eller stegt.
Hold dog øje med, om hunden får maveproblemer efter at have spist af det. Lad derfor ikke hunden tygge i det for længe ad gangen. Du må lige se, om det går ok med maven.
Det gælder ikke kun for griseben, men for alle kødben, at det kan være hård kost for hunden. Selv om den elsker at få et kødben.
Forarbejdede kødben af gris er ok
Hos nogle forhandlere af dyrefoder kan du få produkter, som er lavet af gris, for eksempel tørret griseben. Du kan også få røgede kødben, der har en længere holdbarhed end rå. Sådan nogle forarbejdede produkter skal du ikke være nervøs for at give din hund. Dog bør du altid holde øje med, hvordan den får det i maven. Giv den en begrænset mængde til en start, indtil du har et billede af, hvad den kan tåle.
Kødben er et supplement til kosten
En hund bør få noget fornuftigt foder. Det vil sige et godt blandingsfoder, som er sammensat af diverse ingredienser, som hunden har brug for. Det er sundest og mest ernæringsrigtigt. Du kan selvfølgelig stadig give hunden en godbid eller en lækkerbisken en gang imellem.
Et kødben hører ind under sidstnævnte kategori. Som et lækkert supplement til den daglige kost - og i begrænset mængde. Så er der bedst balance i kosten, og det trives hunden bedst med. Det gælder uanset, hvilket dyr kødbenet er fra.