Katteracer der minder om hunde
Katte og hunde har ry for at være helt forskellige, hvad angår personlighed, behov for samvær og adfærd i det hele taget. Dog er der ikke nødvendigvis den store forskel mellem hunde og katte. I hvert fald ikke, hvad angår visse katteracer.
Der findes katte, som opfører sig på den måde, som vi bedst kender hunde som. Det er sociale katte, der opsøger og foretrækker at være fysisk tæt på deres ejere.
Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvilke katteracer det drejer sig om, og hvordan deres adfærd adskiller sig fra vores stereotype forestillinger, kan du læse med videre.
Værd at vide om katte og deres adfærd
Katte har ry for at være selvstændige, enerådende og have mindre behov for social kontakt med mennesker sammenholdt med hunde.
I princippet kan alle katte ”lære” eller blive opdraget til at minde om hunde. Det sker, når en kat helt fra killingestadiet befinder sig i nærmiljø med hunde. En kat vil efterligne og afspejle meget af den adfærd, som den oplever i sin primære omgivelser.
Dette kan føre til, at katten får samme kontaktsøgende adfærdstræk, som ellers er kendetegnende for hunde.
Dog er der enkelte katteracer, som genetisk er disponeret for at vise adfærd, der minder om hunde. Det er katte, som rent instinktivt har tendens til at søge kontakt med andre dyr og mennesker.
Hvilke katte minder om hunde?
Tyrkisk Angora
Af alle katteracer er Tyrkisk Angora dén, som i naturlig adfærd minder mest om hunde.
De mest dominerende adfærdstræk hos denne race er social, trofast og legesyg. Det bedste en kat af denne race ved er at være i selskab med mennesker og være centrum for deres opmærksomhed.
Derudover adskiller Tyrkisk Angora sig også på et særligt punkt – vand. Disse katte holder af at svømme og er tilmed dygtige til det.
Abyssineren
Har du engang holdt hund, og vil du gerne have en kat i hjemmet i fremtiden, kan en Abyssineren være et godt valg af katterace. Den vil i store træk minde om en hund. Det er muligt (med træning og opdragelse) at få katte af denne race til at lære at gå i snor.
Fra naturens side er disse katte loyale, opmærksomhedssøgende og trofaste. De henter legetøj og følger gerne i hælene på deres ejere.
Ragdoll
Katte af denne race har ét særligt og dominerende adfærdstræk - de elsker at blive aet, nusset og båret rundt. Har du allerede kæledyr derhjemme, er det ideelt at vælge Ragdoll som katterace. Det er tolerance, sociale og venlige katte, som nyder selskab med andre tamme dyr og mennesker.
Træning af katte med hundelignende adfærd
Når du skal vælge kat, skal du være lige så omhyggelig med valg af race, som når det gælder hunde. Du skal vælge en kat, som i store træk matcher din livsstil. Der findes mange forskellige katteracer, og de skal behandles i henhold til deres natur.
Har du en kat, hvis naturlige adfærd minder om hundes, kan du imødekomme det på forskellige måder. I denne forbindelse kan du træne din kat til at reagere på dens navn ved brug af en klikker. Denne giver kæledyret mulighed for at koble en bestemt lyd sammen med en bestemt adfærd (præcist som det kendes fra træning med hunde). Leg også med din kat, som du gør med hunde. Nogle katte kan lære apport teknikken ligesom hunde. Find et stykke kattelegetøj, som har en størrelse hvor din kat kan have det i munden og bringe det tilbage til dig. Nogle typer legetøj har klokker og katteurt som vækker kattens opmærksomhed og jagtinstinkt, ligesom vi med hundenes legetøj ofte finder pive og knitre lyde i dem.
Nogle af katteracerne med hundelignende adfærd kan trives med at gå tur i snor. Dette er en aktivitet, som du skal lære katten. De bedste områder at gå tur i er dem, hvor der ikke færdes hunde.
Kend til muligheder og begrænsninger for adfærd og træning
Ligesom du så vidt muligt skal imødekomme din kats naturlige adfærd og instinkter, skal du også være påpasselig. Med en kat i hjemmet, der primært opfører som en hund, er det vigtigt, at du gør dig tanker om træningen af den.
Uanset om du har en kat af racen Ragdoll, Abyssineren eller Tyrkisk Anogra, kan det ikke forventes, at dit kæledyr opfører sig i stil med hunde 100% af tiden.
Har du lyst til at få mere viden om hunde og hundeudstyr, så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.