Du er her: Forsiden Blog Kattens sanser

Kattens sanser

03-10-2020
Kattens sanser


Katten er primært kendt for at have gode øjne og ører. Kæledyret er skabt til at jagte eget bytte og leve i den vilde natur. Herunder kan du blive klogere på kattens sanser og lære mere om, hvordan kæledyret adskiller sig fra os mennesker og fra hunde.

Det er f.eks. ikke hunde, der har den skarpeste hørelse iblandt de 2 populære kæledyr.

Når du lærer mere om kattens sanser, kan du lægge mærke til, hvordan hver en del af dens krop er udviklet i forhold til dens overlevelse.

Den imponerende synssans 

Har du gået ture i mørke omgivelser, vil du sikkert have ”set øjne i natten”. Det er kattens, der på forunderlig vis kan lyse op. Katte er fra naturens side udstyret med nattesyn, der giver den mange fordele i mørke omgivelser. Den kan let tilpasse sig mørket, og den kan jage mus, når natten falder på.

Det er smart med nattesynet, da de fleste af kattens favoritbyttedyr er aktive på døgnets mørkeste timer.

Katte har et særligt, reflekterende lag i øjnene, der sidder bag nethinderne. Det er dette lag, som skaber genskinseffekten.

Mens katte kan se klart i mørke, er den ikke i stand til at se lige så mange farver, som vi mennesker kan. Det har mindre betydning for kattens overlevelse at kunne skelne mellem farver.

Høresansen og de bevægelige ører 

De spidse og trekantede ører er en del af kattens fysiske kendetegn. Det smarte ved ørerne er, at de bogstaveligt talt kan dreje 180 grader rundt. Derudover kan de lægges helt ned og stritte op i luften.

180 graders funktionen optimerer kattens hørelse. Er der lyde på længere afstand, eller er der noget, der pulser i det fjerne, kan katten vende sine ører om uden at skulle bevæge kroppen.

Den kan få større succes med at fange sit bytte, når den ikke skal bevæge sig og risikere at lave lyde for at nærme sig sit bytte.

Hunde har ry for at være det kæledyr, der har den mest veludviklede høresans. Sammenholdt med os mennesker hører hunde væsentligt bedre, men er det høresansen mellem hunde og katte der sammenlignes, er det kattene, som vinder.

Hørelse bliver analyseret i bølger og svingninger.

I princippet er lyde sammenpresset luft, der sendes ud fra en kilde. Mens hunde kan registrere op til 35.000 svingninger i sekundet (hvad der svarer til 35 kHz), kan katte registrere 65.000 svingninger i sekundet.

Des højere svingninger, des mere skingre lyde kan der høres. Piv fra højfrekvente gnavere vil være i blandt de lyde, som kattene kan opfange.

Lugtesansen som kilde til kommunikation

Evnen til at udskille en særlig lugt er den primære kommunikationsform hos kattene. Katte har unikt tilpassede talg- og svedkirtler, der kan producere personlige lugte. Lugtene bruges mest til at markere territorier.

Kæledyrene har en fin og veludviklet lugtesans, og de kan opfange dufte fra andre katte lang tid efter, at duftsporene er sat.

Når det kommer til parring og formering, har kattens lugtesans næsten samme funktion som synssansen for vi mennesker. Via synet kan vi få information om personlighed, væremåde og temperament hos et andet menneske.

Disse personlige karakteristika får katte via lugtesansen. Her sidder personlig information, som fortæller kattene om andres egenskaber.  

Følesansen giver information om omverden

Følesansen hos katte har i bund og grund samme funktion som hos som mennesker. Vi får information om teksturer, kulde/varme, stort/småt og andre fornemmelser, når vi rører vi objekter og genstande.

Snuden og trædepuder er nogle af de punkter hos katten, hvor huden er mest fin. Trædepuderne kan træde til som en alternativ ’høresans’. Via de fintfølende trædepuder kan katte opfange vibrationer (på samme måde som ørerne kan). Blinde katte har tendens til at styrke deres brug af trædepuderne for at kode omgivelser i forhold til lyde.

Knurhårene er den del af kroppen, der gør katten mest unik. Knurhårene er ’antenner’. De bruges i forbindelse med fysisk kontakt med andre katte.

Det siges i en velkendt talemåde, at ”katte altid lander på benene”. Dette er i store træk sandt, da katte har særlige føleorganer, som hænger indbyrdes sammen til konstant at sikre, at dyret er i fysisk balance. Det er halen, der spiller den største rolle i denne forbindelse. Halen er en slags styrepind og balancestang, der i forbindelse med fald har mere indflydelse på at sikre kattens ligevægt end synssansen. ”Balancestangen” kommer også i spil, når katte balancerer på smalle overflader.

Smagssansen og den manglende evne til at smage sødt

Katten overgår os mennesker på stort set alle sanser – lige bortset fra smagssansen. Hvor kæledyret hører helt enestående, kan se i mørke og kan balancere på de smalleste punkter, har den en svag smagssans.

De firbenede, adrætte og selvstændige dyr kan f.eks. ikke smage sødt.

Når smagssansen opgøres i antal smagsløg, fortæller det om, hvordan vi mennesker overgår kattene på dette ene punkt. Mens mennesket i gennemsnit har 7000 smagsløg, der arbejder sammen og hjælper os med at adskille sødt fra surt, har katten kun 2700 smagsløg i alt.