Hvorfor snorker katte - Få svaret her
Du skal altid være opmærksom på, om kattens adfærd bliver anderledes, end den plejer. Det kan nemlig være tegn på, at katten fejler noget. Det kan selvfølgelig også bare være en helt naturlig og harmløs eller forbigående ting, men er det en skavank, der skal helbredes, så er det altid bedst at sætte ind så tidligt som muligt.
Hvis din kat begynder at snorke, så kan det betyde, at vejrtrækningen er anstrengt, og derfor bør du få det undersøgt. Snorken hos en kat kan forårsages af forskellige helbredsmæssige situationer.
Hvad kan snorken hos en kat betyde?
Der kan ligge flere forskellige årsager bag, når en kat snorker. I de fleste tilfælde er det noget, der sker, når katten sover dybt, og det er ikke mere bekymrende, end når det sker for mennesker. Men i nogle tilfælde kan det betyde noget helbredsmæssigt bekymrende. I de fleste tilfælde vil der dog være flere symptomer end blot snorken.
Det kan for eksempel være :
· En polyp
· Overvægt
· Klamydia
· Allergi
· Astma
· Lungebetændelse
· Katteinfluenza
· Alder.
Vær især opmærksom, hvis din kat ret pludseligt begynder at snorke voldsomt. Og vær især opmærksom, hvis du oplever, at katten generelt har svært ved at trække vejret. Det kræver altid et dyrlægebesøg.
Hvor alvorligt kan det være, når en kat snorker?
Som det fremgår af den ovenstående liste, så kan det være et symptom på noget ganske alvorligt, hvis en kat snorker. Men det kan også sagtens være helt naturligt. Nogle katte snorker ofte, når de sover. Det ses især for visse katteracers vedkommende. Andre katte gør det kun sjældent. Det er der ikke noget foruroligende ved.
Det er mest, når der følger andre symptomer med, og især når det sker, når katten er vågen, at du skal være bekymret. Vær i det hele taget opmærksom på din kats generelle sundhed og trivsel. Ændres den pludseligt eller over kortere tid, så kan det være, at det skyldes noget, der skal undersøges nærmere.
Der kan være tale om en tilstand, der kan helbredes relativt nemt. Men det kan også være noget, der kræver en operation. Opsøg altid din dyrlæge, hvis du er i tvivl.
Hvad kan du selv gøre i forbindelse med kattens snorken?
Hvis der er tale om en naturlig sove-snorken, så er det ganske harmløst, og det er ikke noget, du behøver at gøre noget ved.
Er der derimod tale om snorken på grund af overvægt eller mangel på motion, så er der bestemt noget, du kan gøre for at give din kat et bedre helbred. Du kan nemlig relativt nemt ændre på dens foder og dens motionsvaner.
Giv din kat det rette foder
Er din kat overvægtig, så har du en opgave med at ændre på det. En kat er ikke overvægtig fra naturens side, og den trives ikke med det. Du kan med det samme ændre på kattens kost.
Sørg for, at den får et foder, som er særligt sammensat til overvægtige katte. Sådan et foder vil over tid kunne reducere kattens vægt. Her er det vigtigt, at katten ikke har fri adgang til foder døgnet rundt. Overspiser den, er du nødt til at regulere adgangen til foder eller mængden af foder.
Giv din kat tilstrækkeligt med motion
I forhold til motion bør du også sørge for at aktivere din kat mest muligt. Det kan især være et problem for indekatte at få rørt sig tilstrækkeligt. I det tilfælde må du aktivere den. Det kan for eksempel ske med kattelegetøj, som får katten til at bevæge sig mere.
Motion og fornuftig kost vil i det hele taget gøre en masse godt for din kats helbred. Det gælder både vægt, styrke og vejrtrækning. Alt sammen noget, som kan resultere i problemer med snorken. Det er altid nemmere at forebygge end at helbrede. Det gælder også for kattens helbred.