Abyssinier
Raceinfo om Abyssinier
· Personlighed
En abyssinier er en mild og rolig kat, der nyder at være tæt på mennesker, den er tryg ved. Har du børn i hjemmet, kan katteracen være det rette valg. Den har en tålmodighed personlighed, der kommer både børn, voksne og andre kæledyr til gode.
Katteracen er kendt for de fremskudte ører, den changerende plels og den høje intelligens.
· Forventet levetid
9-13 år afhængig af leveforhold og sundhed
· Vægt
Mellem 3-5kg (for både han og hun)
Størrelse
Abyssinieren er let at kende på grund af de fremstrakte og store øre, der får den til at se agtsom og opmærksom på. Katteracen er mellemstor størrelse, og den trives bedst, når vægten holdes indenfor normalområdet (det vil sige 3-5kg). Når du kæler for katten, vil du mærke dens muskuløse krop, der er bygget til at blive brugt.
Pels og pelspleje
En abyssinier har en kort pels til mellemlang pels. Det særlige ved pelsen er farvebåndene. Hvor andre katte kan være helfarvede eller have pletter forskellige steder på kroppen, har en abyssinier farvebånd. Det vil sige, at hvert pelsstrå er farvet i nuancerede farver, der giver pelsen udseendemæssigt dybde og fylde. Pelsen er mørkest på stykket omkring rygraden.
Du skal være opmærksom på, at den relativt korte pels ikke har indflydelse på, om katteracen er allergivenlig eller ej. En abyssinier er ikke en allergivenlig kat. Den har allergener i ulden, som er de komponenter, der kan fremkalde overfølsomhed.
Du skal ikke forholde dig til stort omfang af pelspleje, når du har en abyssinier. Det bedste er at børste pelsen med jævne mellemrum, så du undgår for mange løse hår på gulvet eller i tæpper og andre tekstiler i hjemmet.
Fældning
Den charmerende og rolige katterace fælder ikke meget. Du kan minimere fældningen indenfor ved at bruge en særlig børste til din kat, der er udviklet til den. Katteracen nyder at blive kæle for og børstet blidt. Den vil sætte i gang med at spinde på et afdæmpet og hyggeligt niveau, når du børster dens pels.
Børnevenlighed
Den store fordel ved den let genkendelige katterace er den imødekommende og tillidsvækkende personlighed. Abyssinieren er god omkring børn, og den har det godt, når der er mennesker (uanset alder), der giver sig tid til at kæle for den og snakke med den.
Temperament/energiniveau
En abyssinier har brug for adgang til bevægelsesområder. Det kan enten være i den afskærmede have, eller det kan være indenfor, hvor den har sit klatretræ. Det er vigtigt for sundheden og trivslen hos din kat, at du sørger for at holde dens vægt indenfor normalområdet.
Det ligger i katteracens natur at være aktiv og søge mod fysiske udfordringer. Den kan lide at hoppe, klatre og springe, og den vil elske, hvis du eller hjemmets øvrige beboere engagerer sig i leg og udfoldelse med den.
Selvom lysten til selskab er en del af personligheden hos katteracen, er den også god til at beskæftige sig selv. Den kan uden problemer få timer til at gå med at lege med sit legetøj enten i haven, på terrassen eller inde for.
Historie
Abyssinier racen har sin oprindelse i England, hvor den tilbage i 1860’erne blev bragt til af Lord Robert Napier. Lord Robert havde været på en militær ekspedition i Abessinien, og det var hér, han havde mødt og var blevet fascineret af en kat ved navn ”Zulu”.
”Zulu” regnes for at være stamfaren til abyssinier racen, og han skilte sig markant ud blandt engelske katte på grund af det changerende farvespil i pelsen.
”Zulu” blev senere parret med forskellige typer af hunkatte, der i elegance og skønhed mindede som hankatten. Og hermed blev den betagende katterace skabt.