Du er her: Forsiden Blog Kan katte tåle chokolade?
Kat - Chokolade

Kan katte tåle chokolade?

18-06-2020

 

Både katte og hunde kan blive tiltrukket af chokolade på grund af duften. Den søde spise kan være farlig for dit kæledyr, og du skal derfor sørge for, at din firbenede ven ikke kommer i nærheden af snacken.

Chokolade kan resultere i forgiftning hos din kat, der er mere sensitive overfor den søde snack sammenlignet med hunde.

Herunder kan du læse mere om, hvorfor chokolade kan være livsfarlige for din kat.

Hvorfor er chokolade farligt og usundt?

Chokolade indeholder stoffet theobromin. Vi mennesker har en effektiv udskillelse af dette stof, som gør, at stoffet forlader kroppen igen på kort tid. Sådan forholder det sig ikke med katte. Deres indre systemer er væsentlig langsommere til at fordøje og udskille stoffet. Dette kan føre til, at der ophobes en stor mængde theobromin i maven hos din kat, og at det forårsager forgiftningssymptomer.

Der er forskel på, hvor skadeligt chokolade kan være for dit kæledyr. Des større forekomst af theobromin chokoladen indeholder, des mere farligt er den for din kat. Jo mørkere chokolade, jo mere theobromin findes der i indeholdet.  

Den lyse mælkechokolade indeholder cirka 2mg/pr. gram af stoffet, mens forekomsten er oppe på 16mg pr. gram hos den mørke chokolade.

Den dødelige dosis for en kat er i gennemsnit 200mg/pr. gram theobromin. Dette svarer til, at katten spiser et stykke chokolade på 20-50g. Vægten hos din kat vil have indflydelse på, hvor lille eller høj en dosis der kan være farligt. Hos de mindste katte kan en dosis på helt ned til 80mg theobromin være livsfarligt.

Til sammenligning skal der cirka 1000mg theobromin til, før vi mennesker kan opleve de samme ubehagelige symptomer.

Hvad er tegnene på forgiftning hos din kat?

Skulle uheldet være ude, og din kat har spist chokolade, skal du holde gode øje med symptomer på forgiftning. Disse kan være:

·         Opkast

·         Diarré

·         Øget tørst

·         Ubehag

Din kat kan give udtryk for ubehaget i kroppen på mange forskellige måde. Typisk vil den blive mere rastløs og have svært ved at sove. Den vil også miave for at gøre dig opmærksom på tilstanden.

I de værste tilfælde kan forgiftningen resultere i øget hjerterytme, åndedrætsbesvær og kramper.

Der findes ingen kur eller modgift mod theobromin. Når din kat udviser én eller flere af symptomerne, er det en god idé at tage til dyrlægen, der kan hjælpe dit kæledyr ved at fremprovokere opkast hos det.

Behandlingen består i at pleje din kat, efter den har kastet op.

Dyrlægen kan hjælpe med at behandle symptomerne, hvorfor det anbefales at søge professionel hjælp, hvis din kat er blevet forgiftet af chokolade.

På længere sigt kan chokoladeforgiftningen have negative indflydelse på din kats hjerte og dens nervesystem.

Vær opmærksom på fødevarerne i hjemmet

Det paradoksale er, at duften af chokolade tiltrækker din kat. Den søde snack har samme skønne duft hos dit kæledyr, som den har for os mennesker. Derfor gælder det om at være ekstra påpasselig med at opbevare chokoladeholdige fødevare i hjemmet.

Det er ikke kun stykker af ren chokolade, du skal være opmærksom på. Det gælder også kiks med chokolade.