Kan hunde være bange for mørke?
Når det kommer til at være mørkeræd, er der ingen forskel på os mennesker og vores firbenede kæledyr. Ligesom der er mennesker, som er bange for mørke, er der også hunde, som ikke bryder sig om total mørkelagte områder og omgivelser.
De mest tydelige tegn på hundens angst for mørket er, at den piver og søger menneskelig kontakt, når den befinder sig i mørke arealer.
Der er flere måder, at kan hjælpe din hund på, så den bedre kan tolerere mørket enten udenfor eller derhjemme.
Start med at finde årsagen til angsten
Før du sætter tiltag i gang derhjemme for at hjælpe din hund, skal du forsøge at lokalisere årsagen til, at kæledyret er bange for mørket. Har du adopteret hunden fra et internat, kan angsten skyldes dårlige oplevelser fra hvalpestadiet af.
Det er forskelligt fra hund til hund, hvad der trigger den. Den kan være mørket om natten, eller det kan være fremmede omgivelser såsom en tunnel.
De fleste hunde vil være bange for mørket om natten. Mens nogle hunde slet ikke kan klare slukkede lys, reagerer andre kæledyr først senere på natten.
Der vil være forskel på intensiteten af angsten. Det vil sige, at nogle hunde kan klare at være alene i mørke længere tid end andre.
Uanset hvor plaget dit kæledyr er af angsten, skal du altid udvise kærlighed, forståelse og accept overfor den. Dette gælder også om natten.
Sådan hjælper du din hund
Det er en hjælp for dig at analysere, hvornår din hund er bange i løbet af natten. Du kan bruge følgende overvejelser til at afdække problematikken:
· Er den bange, uanset hvilket mørkt rum den finder sig i?
· Udviser den symptomer på at være bange for mørke på de samme tidspunkter af døgnet?
· Er det kun mørket, den er bange for?
Mens nogle hunde kun er bange for mørket, er der andre hunde, som først føler ubehag og utryghed, når mørket ledsages af fremmede lyde eller åbne vinduer.
Des mere viden du har om din hunds adfærd, des nemmere kan du hjælpe den.
Til at starte med kan du prøve at skabe et trygt og dejligt sovemiljø til din hund i et andet rum. Vælg gerne en plads, der er tæt på dig eller børnene i husstanden. Derudover kan det være en god idé at vælge en plads tæt på en varmekilde. Dette beroliger hundens mentale alarmberedskab, så den i mindre omfang plages psykisk af mørket.
Der kan være en sammenhæng mellem, at mørke og lukkede døre udløser angsten hos dit kæledyr. Du kan undgå at lukke døren helt ind til soveværelset, så din hund oplever, at den ikke er alene.
Er der sket omvæltning i hundens liv?
Hunde er empatiske væsener, der har et veludviklet følelsesregister. De kan reagere på omvæltninger i livet og på ubehagelige episoder præcis på samme måde, som vi mennesker kan.
Har du flyttet bolig, eller er en af børnene flyttet hjemmefra? Disse situationer kan være den udløsende faktor for, at din hund bliver bange for mørke. Det samme kan være tilfældet, hvis hunden har oplevet en skræmmende situation i løbet af dagen. Selvom den ikke umiddelbart efter episoden viser tegn på at være psykisk påvirket, kan reaktionen komme, når det er mørkt, og du er gået i seng.
Des tidligere du hjælper din hund med at blive beroliget, des mindre grad af angst vil den udvikle.
En dejlig, fast soveplads, der indbyder til ro og afslapning, er en god kilde til at fremme søvn hos hunden. Sørg for at aktivere din hund i løbet af dagen, så den har lettere ved at falde til ro om aftenen. En åben dør ind til dit soveværelse og lukkede vinduer ud til gaden kan også hjælpe på at berolige kæledyret.