Du er her: Forsiden Blog Hvorfor lugter hundens prutter så meget?
Hundeprutter

Hvorfor lugter hundens prutter så meget?

02-06-2020

 

Har du selv hund, eller passer du af og til en vens eller nabos kæledyr, kender du formentlig selv til, hvor kraftige hundens prutter kan lugte. Der findes forskellige årsager til, at dit kæledyr enten prutter ekstra meget, eller at dens prutter er særlig ildelugtende.

Som udgangspunkt er det både sundt og naturligt at kæledyret prutter.

Det er først, hvis prutterne forstyrrer familien på grund af luft eller omfang, at der er grund til at være opmærksom på trivsel og sundhed.

Årsager til ekstra luft i maven hos hunde – kend forskel på de forskellige situationer

Har du skiftet foder, kan det resultere i ekstra prutter i tilvænnings- og overgangsperioden hos hunden. Dette er en uskadelig og naturlig kropsreaktion. Kæledyrets tarmsystem skal vænne sig til omsætningen af den nye type mad. ”Fermentering” er betegnelsen for processen, når bakterier nedbryder maden i mave og skaber tarmluft. Denne proces vil forløbe anderledes, når der indtages nyt foder.

En anden ufarlig årsag til ekstra luft i maven er, hvis dit kæledyr har indtaget meget luft i forbindelse med at have drukket vand eller spist for hurtigt.

I begge af disse tilfælde gælder det, at prutterne er midlertidige og vil forsvinde af sig selv i intensitet og omfang igen.

Det er først, hvis dit kæledyr igennem flere dage har døjet med ildelugtende prutter, eller hvis den i samme periode har haft dårlig mave, at du skal være ekstra opmærksom.

Her gælder det i første gang om at ændre dens kost, da fermentering ofte er tegn på overfølsomhed eller fodersensitivitet.

Tegn på sart mave, overfølsomhed og sensitivitet i forhold til bestemt foder

Hunde kan ligesom os mennesker være sensitive overfor bestemt mad. Det kan resultere i ekstra luft i maven, oppustet mave, utilpashed og diarré eller forstoppelse.

Som hundeejere er det ikke til at vide, om dit kæledyr er fodersensitiv. Det bedste du kan gøre, er at være opmærksom på de kropslige reaktioner hos din hund, når du giver den nyt foder.

Prutter din hund ekstra meget, eller har den tynd mave i forbindelse med nyt foder, betyder det ikke nødvendigvis, at maden er dårlig. Din hund kan have en særlig tarmflora med en special bakteriekombination, der gør, at det ikke tåler det foderprodukt, du har givet den.

Du skal herefter være ekstra omhyggelig med at vælge et nyt produkt til dit kæledyr.

Det er en hjælp for både dig og dit kæledyr, at du vælger foder fra en forhandler, som specialiserer sig i produkter til hunde. Når du har et stort produktudvalg af vælge fra, er du bedst i stand til at sammenligne forskellige foderprodukter i højeste kvalitet.

Vælg det bedste foder til din hund

Det er ikke farligt for din hund at være sensitiv eller overfølsom overfor bestemt mad. Det gælder om for dig som hundeejer at udvælge det foder og de godbidder, som dit kæledyr kan tåle.

Hvad det bedste foder er til din hund, vil altid afhænge af dens unikke behov, dens alder og dens størrelse.

Når du køber foder fra en kvalitetsforhandler af tilbehør og udstyr til hunde, kan du finde specialfoder, glutenfrie produkter og allergivenligt foder.

Det vil som udgangspunkt altid hjælpe på hundens tarmflora og dens omfang af prutter, at du købe kvalitetsfoder til den. Her vil ingredienserne være lavet af de bedste råvarer, og der vil være særlige tilskud af næringsrige vitaminer og mineraler i produkterne.

Du kan kende de bedste foderprodukter på deres indholdsfortegnelser. Når du kan læse om alle ingredienser og sammensætningen af dem, kan du sikre dig, at dit kæledyr får den mad, der passer til dens unikke biologi.

Sørg for altid at vælge foderprodukter der matcher din hunds aktivitets- og udviklingsniveau, samt eventuelle særlige behov.

Værd at vide om kosttilskud

Efter en periode med dårlig mave kan du genskabe den fysiske trivsel hos din hund og fremme den sunde tarmflora hos den ved at supplere med kosttilskud. Der findes forskellige typer af supplerende tilskud til hunde, som kan skubbe tarmfloraen i den rigtige retning og afhjælpe mavekneb og fermentering.

Du kan købe kosttilskud hos samme kvalitetsforhandler, hvor du kan købe specialfoder.

Hvis det ikke hjælper på omfanget og intensiteten af fermenteringen hos din hund at skifte til kvalitetsfoder og supplere med kosttilskud, kan det være nødvendigt at få dit kæledyr undersøgt for allergi.

Prutterne kan være et mildt tegn på, at kæledyret har foderintolerance- eller allergi

 

Har du lyst til at få mere viden om hunde og hundeudstyr, så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.