Du er her: Forsiden Blog Hvordan udvikler en hvalp sig fra hvalp til voksen hund?
hvalpq

Hvordan udvikler en hvalp sig fra hvalp til voksen hund?

05-10-2022

 

Som mennesker gennemgår hunde flere forskellige stadier i løbet af deres liv. Den vigtigste overgang stadierne imellem foregår, når hunden udvikler sig fra hvalp til voksen hund.

Grundlæggende set udvikler hvalpen sig blandt andet ved at blive mere udadreagerende, mere selvstændig, udskifte sine tænder og gennemgå den fysiske kønsmodningsperiode. Nedenfor kan du blive klogere på processen. 

De første uger 

Alle hunderacer er forskellige. Dertil findes der en del variationer hver enkelt hund imellem. Nogle racer er principielt set voksne, allerede når de er 12 måneder, mens andre lever tre hele år, før deres hvalpeperiode officielt er forbi. 

Fælles for de fleste hvalpe er dog, at de særligt i løbet af de første par uger bruger mange af døgnets timer på at sove, og at de derfor har brug for tryghed og rolige omgivelser.

Gennemsnitligt begynder hvalpe så småt at kunne se ud af øjnene, når de er mellem 3 og 5 uger, men først omkring uge syv begynder de for alvor at kunne orientere sig via synssansen. Omtrent samtidig begynder de også at forbedre deres generelle motorik. 

Hvalpedommen 

Når din hvalp er mellem fire og syv måneder, skifter den tænder. Dette klør som regel en del, og derfor er det i denne periode vigtigt, at hvalpen altid har noget i nærheden, som den kan tygge på. Hvalpen er endnu så lille, at den endnu ikke nødvendigvis forstår, hvad den ikke må bide i, men hvis du væbner dig med tålmodighed, vil hvalpen snart lære at kende forskel på bide-ting og ting, den skal lade være i fred. Her kan du se et udvalg af sjovt legetøj som din hvalp kan gumle i og dermed lade dine sko være i fred.

Der er endnu ikke for alvor gang i hvalpens hormoner, og derfor vil du sandsynligvis opleve, at den for det meste er meget rolig, og at den derudover forholder sig positivt til træning og generel indlæring. Da en hvalpehjerne relativt hurtigt bliver træt, kan du med fordel sørge for at træne i korte intervaller, mens hvalpen endnu befinder sig på dette stadie. 

Teenagetiden 

For de fleste hunde gælder det, at teenagetiden forekommer efter mellem syv og 10 måneder. I denne periode kan du måske godt opleve, at hunden tester din tålmodighed, og dette er helt normalt.

Hunden begynder at blive mere uafhængig af dig, og den fylder sandsynligvis også en del mere, end den plejer. Årsagen er, at hormonerne farer rundt i kroppen på hunden. Hvis du er kærlig og tålmodighed, vil den snart falde til ro igen og vellykket kunne indtræde i voksenhundenes rækker. 

Det unge voksenliv 

Når hunden runder de 12 måneder vil den næsten være fuldt fysisk udviklet, og den vil den begynde at opføre sig mere lydigt. Omkring 17 måneders alderen indtræder den psykiske kønsmodning, og derfor vil hunden atter gennemgå hormonelle svingninger og have generelt forhøjet energi.

Så snart hunden bliver to år, og hormontiden er forbi, vil den have gennemgået alle ungdommens faser. Officielt vil du derefter kunne betragte din hund som voksen.