Hvordan afmærker en kat sit territorium?
Størstedelen af katte trives i selskab med andre katte. Alligevel kan der indimellem være behov for, at katten afmærker sit territorium, hvis det bliver nødvendigt. Det sker blandt andet, fordi det ligger til deres instinkt og natur at forsvare deres eget territorium – for eksempel i hjemmet.
Har du en eller flere katte derhjemme, har de med stor garanti hver især præget deres egne territorier. Dog kan det indimellem være svært at tyde, hvad der er afmærket, og hvad der ikke er. Som regel plejer en kats territorium at være afmærket i det område, hvor den enten spiser eller sover. Men hvordan afmærker den egentlig?
Kattens private territorium
Det er helt normalt, at katte afmærker deres territorier. Faktisk kaldes det område også for kernen, og er typisk det område, hvor katten opholder sig størstedelen af tiden. Faktisk er det det område, hvor katten finder ro. En såkaldt tryg base.
Hvis du allerede har en idé om, hvor din kat har afmærket sig eget, private territorium, er det vigtigt, at du eller din familie accepterer, at katten skal have fuldstændig ro, når den befinder sig i det område. Bliver det ikke overholdt, risikerer du, at den ender med at blive aggressiv. Det kaldes også for territoriel aggression og opstår udelukkende, fordi du har overtråd kattens territorium.
Katten passer nemlig rigtig godt på sit område. Det vil også sige, at det katten i sjældne tilfælde ønsker, at fremmede katte skal træde ind på deres territorium. Det kan nemt føre til den territorielle aggression, som typisk fremkommer igennem voldsomt kropssprog og forskellige lyde. Du skal derfor være ekstra opmærksom på din nuværende kats territorium, hvis du beslutter dig for at få endnu en kat til familien.
Sådan afmærker katten sit territorium
Måden en afmærkning af kattens territorium foregår på, er ved at katten enten tisser ved området eller kradser for at afmærke. Derudover afsætter den pheroner udelukkende for at fortælle andre katte, at dette område allerede er besat. Den ønsker derfor ikke, at andre katte skal støde til løbende eller overtage området.
Der findes grundlæggende tre måder, som kattens territorium kan inddeles i.
· Kerneterritoriet – kernen plejer som regel at være boligen. Det er i dette område, hvor din kat spiser, drikker og hviler sig. Her er fremmede katte helt forbudt.
· Perifere territorium – Dette områder læner sig opad kerneterritoriet uden helt at være det samme. Det er som regel i haven.
· Home range – kaldes jagtterritoriet. Dette område kan deles med andre katte, men det er de færreste katte, der ønsker at dele området på samme tid.
Har du en eller flere katte i hjemmet, er det meget svært at skelne imellem kattenes forskellige territorier. Ofte kan det nemlig være svært for mennesker at tyde, hvor katten eller kattene har udvist afmærkning. Dog er du ikke i tvivl den dag, du eller en fremmed kat betræder kattens territorium, når den mindst ønsker det.
Hvis du har et ønske om, at din kats territorium helst skal være så lille som muligt, er det altid en god idé at fodre den med mere mad. Desto mere mad katten får i hjemmet, desto mindre bliver dens territorium nemlig. Derudover er det sjældent, at indekatte har meget mere end for eksempel en stol som territorium.
Sådan præsenterer du din kat for en ny kat
Som sagt er det vigtigt, du er særligt opmærksom på din kats territorium i det øjeblik, du ønsker at få endnu en kat. Det kan nemlig i sidste ende få stor betydning for, hvorvidt de to katte kan enes. Som udgangspunkt er det derfor vigtigt, du sørger for, at de to katte gradvist bliver præsenteret for hinanden. Det gør du ved, at du blandt andet isolerer den nye kat fra den gamle i begyndelsen. Du udvælger derfor et specifikt rum, hvor du sætter både kattebakke, mad og vand.
På den måde kan rummet blive den nye kats territorium, så du er sikker på, at den nye kat ikke ender med at træde ind på den gamle kats område. Løsningen gør for det første, at den nye kat får et trygt område allerede fra begyndelsen. Derudover gør det samtidig, at den gamle kat ikke oplever for mange forandringer. Det er nemlig vigtigt at fastholde de gamle ritualer og sørge for, at den gamle kat fortsat kan boltre sig på de arealer, den plejer at gøre.
Husk samtidig at forkæle din gamle kat lidt ekstra, så den hurtigere kan vænne sig til, at der er en anden, som også kræver opmærksomhed.