Hvilke hunderacer gør mest?
Det er helt naturligt for en hund at gø, og det ligger helt grundlæggende i dens DNA. Der kan være mange forskelligartede grunde til, at hunde gør, men faktisk er der også stor forskel fra hunderace til hunderace, hvor meget hundene gør. Der er en enkelt hunderace, som slet ikke gør (den lille afrikanske Basenji), men derudover findes der også en del hunderacer, som generelt er kendt for at være mere rolige og stille end andre hunderacer.
Hvilke hunderacer larmer mindst?
Nogle hunderacer er kendt for at give mindre hals end andre hunderace. Og bor du for eksempel i lejlighed, kan det være ekstra relevant at gå efter de hunde, der helt naturligt ikke har hang til at gø meget.
Hunderacer som for eksempel Cavalier King Charles Spaniel og Fransk Bulldog gør generelt meget mindre end andre hunde og er kendt som nogle meget stille og rolige hunde. Ligeledes er Golden Retrievere, Boxere, Labrador og Grand Danois kendt for at gø mindst.
Du bør altid overveje dit behov, før du anskaffer dig en hund, men du skal også inddrage dine omstændigheder i beslutningen. Bor du nemlig netop i tæt boligbebyggelse, er du nødt til at tage hensyn til dine naboer, og her bør du gå efter hunde, der fra naturens side ikke gør meget.
Hvilke hunderacer gør mest?
Til gengæld bør du altid overveje en ekstra gang, hvis du køber en hund af en race, som har tendens til at gø meget. Du kan helt sikkert komme langt med træning, men fordi det at gø er så indgroet en del af hundens natur, bør du stadig være varsom med at investere i én af nedenstående hunde, hvis du bor i lejlighed eller på anden måde bor meget tæt på dine naboer. Der er intet som en hunds kontinuerlige gøen, der kan sætte gang i en nabostrid.
- Beagle
- Silketerrier
- Miniature pudler
- Cairn terrier
- Fox terrier
- Dværgschnauzere
- Chihuahua
- Pekingeser
- West Highland hvide terrier
- Dværg puddel.
Hvorfor gør hunde?
Der er mange forklaringer på, hvorfor hunde gør, og meget af forklaringen kan også findes i hundens race. Som med mennesker er nogle hunde bare mere udadvendte og opmærksomhedssøgende end andre, ligesom nogle hunde er mindre tillidsfulde og mere årvågne end andre.
Den mest almindelige grund til at gø er dog ting som fare eller entusiasme, som får hunden til at gø. Det kan også være bekymringer eller stress, ligesom hunden også kan vise tegn på kedsomhed eller ensomhed ved at gø. Derudover kan gøen også være et tegn på frustration eller ophidselse, ligesom det også kan være, fordi den føler ejerskab over en ting eller et menneske.
Endelig kan gøen skyldes defensiv eller sky adfærd, hvis hunden er mere vild af natur eller ikke er vant til at socialisere. Derudover kan gøen selvfølgelig også ske, fordi I leger og hujer.
Det at gø kan betragtes som hundens måde at udtrykke sig på. Det er den måde, hvorpå hunden kan give udtryk for dens følelser, advare om en fare eller bede om at få opfyldt basale behov som mad, gåtur eller tissetur.
Hvad kan du gøre for at mindske hundens gøen?
Du kan sagtens træne hunden, så den gør mindre. Selvom gøen er en naturlig del af hundens instinkter, kan du sagtens begrænse omfanget af gøen, så det ikke sker alt for ofte og kun i situationer, hvor det er nødvendigt.
Det er allerbedst at starte med træningen, når hunden er lille hvalp – det vil sige, når den er mindre end et år gammel. Her har den nemlig endnu ikke nået at opbygge nogle handlingsmønstre, og de få nykker, den måtte have fået, kan hurtigt ændres, fordi de ikke ligger så indgroet i hunden endnu.
Gør din hund meget, når I er hjemme, kan du træne den ved at lære den at tie stille og huske at rose og give godbidder, når den adlyder. Hvis din hund gør meget, når den skal være alene hjemme, bør du sørge for, at radioen altid er tændt, når I er ude, så hunden ikke føler sig alene og ensom.