Hunde med blå tunger

Der er enkelte hunderacer, der er kendt for andet end deres imødekommende ydre og plyssede pels. De har blå tunger, som i gammel tid blev anset for at være en forbandelse fra guderne. I dag er der lavet videnskabelige undersøgelser, der afdækker, hvad årsagen er bag den blålige tunge.

Herunder kan du læse mere om, hvordan den blå farve opstår, og du får viden om, hvilke hunde, der er kendt for dette fænomen.

Hvordan opstår den blå farve på tungen hos hunden?

I bund og grund skyldes den blå farve en genetisk mutation. Der er forskellige videnskabelige teorier, der forsøger at forklare, hvad den reelle årsag er.

Det ene af forklaringerne handler om mængden af melanin i kroppen.

Hunde med blå tunger har enten for lidt eller for meget melanin i kroppen, og dette forårsager den blålige nuance på tungens overflade. Det er helt ufarligt, at tungen hos hunden er blå. Melanin er det stof, der påvirker hud- og hårpigmenter hos pattedyr.

Den anden videnskabelige forklaring går på, at den blå tunge skyldes et for lavt niveau af tyrosin. Tyrosin er det stof, der regulerer melanin. Når niveauet af tyrosin er for lavt, vil det helt naturligt føre til, at hundene ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt melanin.

Er den blå tunge farlig for hunden?

I sig selv er det ikke forbundet med risici, at visse hunderacer udvikler blå tunger. Dog kan det være forbundet med komplikationer, hvis der er mistanke om sygdomme hos kæledyrene. En dyrlæge vil ofte se på hundens tunge, når det vurderes, om der er uregelmæssigheder i kroppen. Det kræver, at tungen er lyserød (som er farven på normaltilstande hos kæledyrene). Med en blå tunge kan det være vanskeligere at afdække, om hunden har tegn på sygdom i kroppen.

På dén måde er den blå tunge ikke farlig i sig selv, men det kan føre til, at sygdomme ikke spores i opløbet, når den blå farve forhindrer dyrlægen i at kunne afdække symptomer.

Hvilke hunde har blå tunger?

Hunderacerne Chow Chow og Shar-Pei er kendt for deres blålige og mørke tunger. Ifølge en kinesisk legende var Chow Chow en dragehund, der elskede dagen lige så meget, som den ikke brød sig om natten. En dag, da hunden var udmattet af nattens mørke, valgte den at slikke himlen, så det fremover altid ville være dag.

Dette gjorde guderne vrede og for at straffe den, gav de den for evigt en mørk tunge. Når hunden så sit eget spejlbillede, ville den blive gjort opmærksom på sin forbandelse. Og overfor omverdenen ville hunden altid blive genkendt som den race, der havde gjort guderne fortræd.