Du er her: Forsiden Blog Fodring af store hunderacer
fordring af gigantracer

Fodring af store hunderacer

29-10-2021

 

Der kan være stor forskel på, hvilket foder der er det rette at tildele til din hund. Særligt hundens race og størrelse ikke mindst, har betydning for hvordan at foderet mest hensigtsmæssigt er sammensat, for at give dig en sund og rask hund i mange år. De forskellige typer af hundefoder er gerne tilpasset til hundens størrelse og eventuelt også racen samt hundens alder. Når du har en stor hund, så er der visse forholdsregler du bør tage i forhold til foderet. For at kunne tage de rette valg i forhold til hundefoder, er det nødvendigt med den rette viden om emnet.

Hvorfor skal den store hunderace have en særlig kost?

Hunde betragtes som store, når de når en voksenvægt på 40-45 kg eller derover. En stor hund er disponeret for uhensigtsmæssige gener som følge af dens størrelse. Delvist kan foderet have en betydning for om de store hunde udvikler sundhedsmæssige problematikker såsom skavanker i bevægeapparatet og knogleproblemer. Med den rette balance mellem råvarerne og næringsstofferne og særligt mineralerne, kan man i nogen grad forhindre, at der opstår problemer hos de store hunde.

Sådan fungerer hundens fordøjelsessystem

Hundens fordøjelses system er sammenligneligt med de vilde ulve. Selvom vi i utallige generationer har avlet os frem til de tamme hunde vi har gående derhjemme, er hundens fordøjelsessystem stadig indrettet til bedst at kunne fordøje råt kød og nedbryde knogler. Fra det rå kød, vil hunden kunne optage og udnytte makronæringsstoffer (proteiner, kulhydrater og fedt) samt mikronæringsstoffer (vitaminer, mineraler og sporstoffer).

Mund og mavesæk

Hunde har et bid der kaldes saksebid. Der er minimalt med tyggeflader ved et saksebid og derfor kan hunden ikke tygge nævneværdigt på foderet. Derfor besidder hundens mavesyre en betydeligt stærkere styrke end det kendes fra eksempelvis os mennesker. Mavesyren skal nedbryde foderet og forbedrede muligheden for at optage den næring der findes deri.

Tyndtarm og tyktarm

Efter indtagelse af foderet, der er blevet nedbrudt i mavesækken, ledes foderet til tarmene. Her er de forskellige tarmafsnit specialiseret i at optage forskellige typer af næringsstoffer. Inden foderet er ude af systemet igen, har hunden udtaget den næring som den kan udnytte af foderet.

Grundet at hunden primært er kødæder, har den en lang tyndtarm. Her optages proteiner, fedt og kulhydrater primært sammen med de fleste vitaminer. Det er i stortarmen, altså den sidste del af tarmen, at langt størstedelen af mineraler optages.

Afføring

Alle de rester som hunden ikke kan fordøje, eller ikke kan nå at fordøje inden det er igennem systemet, er det vi ser som afføring. Der kan være forskel på mængden af afføring, afhængigt af hvilket foder der tildeles og hvor meget.

Jo nemmere foderet er fordøjeligt for hunden, altså jo mere det er tilpasset til hunden anatomi og fysiologi i mave tarm systemet og de processer der følger, jo mindre afføring vil der dannes. 

Hvilket foder skal jeg vælge til hvalpen?

Særligt for hvalpe, er det vigtigt med et nøje tilpasset hundefoder. Hvalpe der opnår en høj voksenvægt, vil vokse ekstremt hurtigt i den første tid sammenlignet med mindre hundestørrelser. For at give hvalpen den rette start på livet i forhold til ernæring, skal den store hundehvalp have foder der er særligt tilpasset til store hunderacer.

Naturlig fodring af hvalpe

Hvalpe har små og sensitive maver, i forhold til de voksne hunde. Naturligt er deres fordøjelsessystem tilpasset til at drikke mælk indtil de er 3-5 uger, hvorefter mængden nedtrappes. I takt med at hvalpen drikker mindre mælk, suppleres næringen med gylp fra de andre hunde i flokken. Altså foder der allerede i forvejen er forberedt til fordøjelse af de voksne hundes mavesyre. Det er først når hvalpen bliver 3 måneder eller mere, at den naturligt ville spise råt foder, der ikke er tildelt fra de voksne hunde.

Det er vigtigt at have stort fokus på hvalpen og fodringen for at passe bedst muligt på det sarte system mens de er helt små. Det er nødvendigt at tildele et foder der er let fordøjeligt og uden for meget ”fyld”, som eksempelvis korn.

Sådan vælger du det rette hvalpefoder til store hunde

Når du skal udvælge det rette foder til din store hvalp, er det først og fremmest vigtigt at du søger for at tildele et foder der indeholder vitaminer og mineraler der er tilpasset en hund i hurtig vækst. Derudover er det nødvendigt samtidig at have fokus på indholdet af mineraler og balancen mellem makronæringsstofferne proteiner, kulhydrater og fedt. Ved en tildeling af for store mængder proteiner og kulhydrater, vil der være en sandsynlighed for at din hvalp vokser hurtigere end nødvendigt og dermed har større sandsynlighed for at udvikle problematikker i bevægeapparatet når den bliver ældre.

Dog skal der være en stor andel af omega fedtsyrer, der kan understøtte udviklingen af organer og ikke mindst nervesystemet, ligesom at omega fedtsyrer er med til at styrke immunsystemet. Manglende tildeling af omega fedtsyrer kan have betydning for hvalpens koncentrationsevne og indlæring i den første del af livet. En anden fordel ved tildeling af tilstrækkelige mængder omega fedtsyrer er, at det har en positiv effekt på pelsen og huden, der bliver sund, stærk og glansfuld.

Foderet til den store hvalp skal opfylde kravene;

·         Til hvalpe i forhold til vitaminer og mineraler

·         Være tilpasset til store hunderacer

·         Tilstrækkeligt mængder af omega fedtsyrer

·         Gerne fri for svært fordøjeligt korn

Hvis din hvalp er en specifik race, kan der være flere hensyn at tage i forhold til racespecifikke genetiske problematikker der kan forebygges gennem fodringen. Her findes der specielt fremstillet foder til de forskellige racer.

Hvalpefoderet skal tildeles indtil din hvalp er færdig med at vokse. Når hvalpen er færdig med at vokse i højden, kan den stadig vokse i bredden. Det er individuelt for hver race eller hundetype hvor længe den vokser. Som udgangspunkt vil de helt store hunderacer være i gang med en vækst helt op til 2 års alderen, hvor man bør tildele hvalpefoder, der i takt med hundens alder tilpasses i mængden.

Hvilket foder skal jeg vælge til den store voksne hund?

Den store voksne hund har et mere robust fordøjelsessystem end det gør sig gældende for hvalpe. Den udvoksede store hund, har ej heller de samme behov for vitaminer og mineraler samt en begrænsning af makronæringsstofferne protein og kulhydrater. Alligevel er det en god ide at have fokus på et foder af god kvalitet til den store voksne hund.

For at forebygge, at hunden påvirkes gennem fodringen, til at udvikle problematikker i bevægelsesapparatet, bør der være fokus på kvaliteten af de råvarer foderet indeholder. Her bør der ikke tildeles meget korn eller stivelse, da det kan påvirke knoglerne negativt, hvis det tildeles over en længere periode. Den store voksne hund skal have et foder med næringsstoffer der er rigt på omega fedtsyrer. Omega fedtsyrer styrker led og sener. Det er uanset om der er tale om en hund i sin bedste alder eller senioren.

En tilpasset mængde af mineraler og sporstoffer er nødvendigt for en sund tilstand af hundens knogler. Derfor bør foderet til den store voksne hund igen være tilpasset til størrelsen, for at forebygge problematikker.

Foder til den store voksne hund bør opfylde kravene;

·         Minimal mængde af korn

·         Tilstrækkelig tildeling af omega fedtsyrer

·         Tilpasset mængde af mineraler til styrkelse af knoglerne

·         Foder tilpasset i mængden til hundens størrelse

Yderligere kan der være specifikke racer der er disponeret for genetiske problematikker som man samtidig bør overveje at have fokus på gennem fodringen som forebyggelse.

Foderet til den store voksne hund kan tildeles fra den er færdig med at vokse og resten af livet. Når hunden kommer op i alderen, kan der være særlige behov der gennem foderet kan understøttes. Senioren bør have tilpasset foderet ud fra de specifikke symptomer og er derfor individuelt.

Så meget foder skal den store hund have tildelt dagligt

Der er forskel på, hvor meget foder de store hunde skal have tildelt dagligt. Det gælder især hvalpe, der skal have tilpasset mængden op igennem deres vækst. På normal vis vil fodermængden være specifikt for det enkelte produkt, afhængigt af indholdet af næringsstoffer sat i relation til hundens vægt. Alligevel er der individuelle forskelle hos de forskellige hunde også indenfor samme race eller type.

Det er vigtigt at tage et kig på sin hund, når du skal vurdere hvor meget foder der bør tildeles dagligt. Det er optimalt at hunden er i en moderat vægt, altså hverken for tyk eller for tynd. Mister din hund vægten til trods for en øget fodermængde, bør det overvejes om foderet skal skiftes til et andet produkt.

Særligt for de store og tunge hunde, er det essentielt at der opretholdes en moderat vægt. Hvis der er tale om en overvægtig hund, er der mere vægt at bære rundt på, hvormed leddene og bevægelsesapparatet belastet unødigt. Samtidig vil den overvægtige store hund yde mindre bevægelser, der kan give utilstrækkelig blodcirkulation omkring led og senere, hvilket kan have en negativ effekt på bevægeapparatet og de problematikker der er forbundet med de store og tunge hunde.

Hvad gør jeg hvis hvalpen ikke har fået det rette foder fra start

Hvis din hvalp ikke er blevet fodret hensigtsmæssigt fra start i forhold til dens størrelse, kan du ikke gøre det om. Alligevel er der nogle faktorer der kan være med til at rette en smule op på den utilstrækkelige fodring. Hurtigst muligt bør du tildele den store hund et foder der er tilpasset store racer. Er hvalpen stadig i vækst, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at der ikke tildeles for stor en andel af proteiner og kulhydrater. Skær gerne kornet helt væk fra foderet og vælg et kornfrit hundefoder.

Derudover bør du supplere fodringen med yderligere omega fedtsyrer, også til trods for at det måtte være i foderet i større mængder i forvejen. Ved at supplere med omega fedtsyrer, understøttes leddene og senerne bedst muligt.

Eventuelle tilskud 

Hvis der er tegn på problematikker i bevægeapparatet, kan det være en god ide at tage en snak med din dyrlæge i forhold til at undersøge problemets omfang. En dyrlæge vil også kunne hjælpe dig med at vejlede omkring eventuelle kosttilskud i forhold til om ekstra mineraler og sporstoffer, udover foderet, vil være en god ide.

Overvægt og motionering

For de store hunde der tidligere ikke er blevet fodret hensigtsmæssigt i forhold til deres vægt, er det igen vigtigt at sikre sig, at hunden ikke bliver overvægtig. Hvis hunden på nuværende tidspunkt vejer for meget, er det nødvendigt med en fodring der har fokus på et vægttab, sammen med skånsom motionering.

Er der andet end foder jeg skal være opmærksom på med de store hunderacer

Når du har en hund, der enten allerede eller kommer til at veje meget, er det ikke kun fodringen der bør være fokus på. For særligt at forebygge problematikker i hofte leddene, bør den store hund så vidt muligt undgå at blive fysisk overanstrenget.

Den store hund bør kun motioneres dagligt, for at sikre en god kondition og blodcirkulation i hele kroppen. Motioneringen bør dog ikke overstige hundens fysiske kompetencer og der skal gerne være mulighed for mange pauser. Det er især trapper og stigninger i terrænet der er belastende for den store hunds led og sener. Det samme gør sig gældende for at skulle trække en stor vægt.

Gå gerne på en blød bund hvis muligt, frem for hård asfalt for at mindske de stød som hunden modtager ved hvert skridt.

Motionering af den store hvalp

Hvis der er tale om hvalpe i vækst, kan der være behov for, at du som ejer er velvidende om potentielle problematikker i bevægeapparatet og begrænser motionering, hvis du vurderer det er nødvendigt. Sørg for at den unge hund ikke går på trapper eller går / løber lange distancer ad gangen. Yderligere bør du løbe eller cykle med din unge store hund, ligesom at lange gåture bør opdeles i mindre intervaller.

Blødt underlag

Den store hund med en stor vægt, bør foruden kontrolleret bevægelse samtidig også have de rette forhold når den er i ro. En stor hund har brug for bedst mulig understøttelse af led og sener ved et blødt underlag at kunne ligge på. Sørg for at den store hund har muligheden for et leje hvor den kan trække sig tilbage og hvor den trods sin vægt ikke ligger på et hårdt underlag. En god hundepude eller hundeseng er en god ide til de store hunde.

Hvad kan barf foder som intet andet hundefoder kan tilbyde?

Hundens fordøjelsessystem er 99,8% sammenligneligt med den vilde ulv. Vi kan altså tage udgangspunkt i det foder de vilde hunde og ulve indtager, når vi skal finde frem til den bedst mulige fodring til vores hunde. Det gælder også når det kommer til de store hunde. Ulvene spiser kød og meget af det. Kosten hos ulven er baseret på proteiner og et fordøjelsessystem der er sammensat og udviklet til at kunne udnytte næringsstoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer fra råd kød. Fibre tildeles i form af indtagelsen af knogler og maveindhold fra de nedlagte dyr, hvor også de fleste mineraler til ulvens knogler stammer fra.

Barf er en tilgang til hundefodring der er naturlig og tro med hundens anatomiske og fysiologiske indre. Principperne bag er, at foderet primært skal bestå af kød og at kødet skal være råt. Derfor er barf foder helt uden korn eller andre for hunden, unaturlige fyldstoffer som kan være svære at nedbryde.

Der er utallige fordele ved at fodre med barf til sin store hund;

·         Opretholdelse af et stabilt blodsukkerniveau = sund energi

·         Bedre optagelse af næringsstoffer = styrkelse af hundens indre processer

·         Mindre dannelse af affaldsstoffer i kroppen = mindre dårlig ånde og sundere hud / pels

·         Ingen svært fordøjelige fyldstoffer = mindre afføring

·         Fodertildeling indeholder knogler = mindre tandsten og bedre mundhygiejne

·         Immunforsvaret styrkes = mere modstandsdygtig overfor sygdomme

·         Individuel fodring = kan tilpasses hvalpe og store hunde

Når der tildeles råvarer som hundens fordøjelsessystem nemt kan fordøje, er hundens indre systemer på mindre arbejde. Dermed er der også mindre afføring. Foderet er uden korn, der er en fordel for de store hundes knogler og med en stabilisering af vægten som følge af barf, en mindre belastning på led og sener.

Der vil med en varieret kost være mulighed for at tildele ekstra omega fedtsyrer som er en fordel for den store hund, både hvalpe og voksne.

Det er muligt at tilpasse fodringen til den enkelte hund og variere indholdet af den daglige fodring således at der kan tages hensyn til de specifikke behov som hver hund måtte have gavn af.

I forhold til de store hunde, er barf et ideelt valg af foder. Det er muligt at købe barf i forskellige udgaver. Både som hele stykker råt køb, som fars eller som tørkost, hvor råvarerne er frysetørret eller koldtørret.

Konklusion

Sørg for at vælge et foder til din hund der er tilpasset til størrelsen og eventuelt racen. Hvis hundens udvoksede vægt overstiger 40 kg, er det nødvendigt at have ekstra fokus på foderet kvalitet og sammensætning. Yderligere skal du være opmærksom på, at foderet er afstemt i forhold til hundens alder.

Det er muligt at købe tørkost og vådfoder der er tilpasset til store hunderacer, både til hvalpe og store voksne hunde. Derudover er der foder der er særligt tilpasset de forskellige racer og indeholder næringsstoffer der kan gavne forebyggelsen af eventuelle genetiske tendenser.

Der vil på de enkelte foderprodukter være foreskrevet en anbefalet daglig mængde der bør følges bedst muligt. Alligevel bør du kigge på din hund og sikre at den til alle tider er i moderat vægt. De overvægtige store hunde ses med en øget forekomst af problematikker i bevægeapparatet.

Foruden fodringen skal du være opmærksom på hvilken type og hvor meget du motionerer din store hund. Særligt hvalpe, men også de udvoksede store hunde. Sørg samtidig for at din hund har et blødt og komfortabelt underlag når den er i ro.

Hvis du er i tvivl så kontakt en foderspecialist, som eksempelvis en veterinær ernæringsterapeut (VET) eller dyrlægen, der kan hjælpe dig med at sammensætte en foderplan specifikt til din hund.