Findes der problemhunde

Man hører tit, at hunde kan være uopdragne, mangle træning eller have tillært sig ekstremt dårlige vaner. Nogle kalder endda disse hunde for problemhunde. Men er det i virkeligheden sådan? Kan en hund overhovedet være uopdragen eller en problemhund? Det er der delte meninger om når du spørger henholdsvis hundeejere og professionelle hundeeksperter. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det menneskets syn på hunden der er afgørende for om den kan kaldes uopdragen eller problemhund. For egentlig så er hunde sådan indrettet, at de gør det de har erfaring med, virker bedst, i en kombination af deres naturlige adfærd og følgerne deraf. Skal der gøres op med begrebet ”uopdragen hund” og er det muligt at gøre noget ved problemet, så den er passende ind i vores boks for hvad der er acceptabelt som kæledyr?

Hvad er en hund?

En hund er et dyr. Et dyr der har overlevet i utallige generationer, også helt uden menneskers indblanding. Hunden nedstammer fra ulven og de vilde dyr, som fint klarer sig i naturen, ved hjælp af deres naturlige adfærd og instinkter. De lever i flok og skal i samarbejde være solide og robuste nok til at kunne finde føde, formere sig og opdrage deres unger. Det er et liv der kræver udholdenhed, styrke, til tider et højt aktivitetsniveau og en adfærd der er tillært gennem evolutionens geniale snilde. Det er jo i virkeligheden ret langt fra det liv vores kæledyrshunde lever under i dag i de danske hjem.

Den moderne hund

Vores kæledyr og familiehunde er hvad der går under begrebet ”den moderne hund” Til trods for at vi i efterhånden mange år har avlet på hunden til at være kæledyr og eventuelt familiehund og til trods for at udseendet måske ikke længere ligner dens stamfader ulven, så er de alligevel uhyggeligt meget ens. I hvert fald når det kommer til adfærd, fordøjelse og behov. Selv når det kommer til de gamle instinkter, så sidder der stadig en del af disse tilbage i det der kaldes ”urhjernen” hos hunden. Der er altså helt basale ligheder mellem den vilde ulv og vores moderne kæledyr.

Hvorfor ses hundens adfærd som et problem?

Med vores kæledyr tages hunden med ind i hjemmet. Her er der og skabes der nogle rammer og forventninger til det væsen, som mange vil anse som et ligeværdigt familiemedlem. Når hunden udøver adfærd som ikke anses for passende, vil mange hurtigt kunne konkludere, at det er fordi den er uopdragen eller er en problemhund. Det kan være af forskellige årsager; at den lider under manglende træning? Ikke er gammel nok til at have lært ”reglerne” eller at den har været ude for oplevelser der gør at den reagerer uhensigtsmæssigt. Alle disse årsager kan jo egentlig være helt reelle, men dermed ikke betydende at det er hundens skyld. Den adfærd som hunde udfører, er udelukkende hvad de har erfaring med, virker bedst i en kombination med de signaler de modtager fra deres instinkter.

En ung hund eller hvalp der mangler indlæring

En ung hund eller hvalp kan udføre en adfærd som ikke er passende og sættes i relation til indlærings-niveauet. Det kan eksempelvis være at tisse på stue-tæppet frem for i haven, mangle forståelse af kommandoer eller måske endda også bide i familiemedlemmernes fingre. Det er alt sammen adfærd der helt naturlig for en hvalp eller unghund. Når den lever sin første tid sammen med sin mor og kuld-søskende, så er det ikke kun udelukkende for tæven eller for at få næring men også for at indlære noget af den naturlige adfærd der følger med fra andre i kuldet eller morens ”opdragelse”. Her lærer hvalpen til kommunikation og grænser. Samtidig bliver den præget og modnet til, at den fremadrettet kan opnå de færdigheder der skal til for at overleve i den vilde natur. Det er en tid af hvalpens liv som ikke kan undlades, hvis den vel og mærket skal kunne stimulere de sanser og instinkter der gør, at den i fremtiden kan finde den ro der er nødvendig.

En hund der mangler den rette træning

Når en hund tages ind i en familie, er der kommandoer og træning som kan være gavnlig i forhold til hverdagen og eventuelt også de krav der stilles til hunden i et brugsøjemed. Hermed kræves der en vis form for træning, der kan gøre, at hunden indlærer kommandoer eller adfærd der er ønskelig. Lige præcis på dette område, er der vid uenighed om, hvad der er tilstrækkelig træning og indlæring og i bund og grund er det jo egentlig nok individuelt fra den ene hundeejer til den anden. Med den passende træning og indlæring, gøres det muligt at have en vis form for kommunikation og kontrol med hunden, så vi kan guide den i den retning der ønskes af hundeejeren. Det er særligt i denne forbindelse at hunden kaldes uopdragen, særligt hvis den ikke opfanger eller reagerer på de signaler der sendes fra ejeren og dermed fremstår som ukontrollerbar. En utrænet hund, eller en hund der ikke har lært de kommandoer og basal viden som gør at vi kan hjælpe den med at forstå hvad vi gerne vil kommunikere, kan være svær at have på fornuftig vis i en familie.

En hund med tidligere dårlige erfaringer

En hund lærer af sine omgivelser og lærer også af de erfaringer den får med sig i livet. Det er på denne måde at den bedst muligt ville kunne overleve i det fri. Denne indlæringsmetoder betyder derfor, at hunden tager sine oplevelser med sig, både de positivt og de negativt betingede oplevelser. Når en hund har været ude for negative oplevelser, så vil den gøre alt hvad den kan for at undgå en lignende situation igen. Hvis den eksempelvis har oplevet ubehag ved at køre i bil, så vil sætte bilen i relation til ubehaget og gøre hvad den kan for at undgå at komme ind i den igen. Et andet eksempel er, at hunden eventuelt har stiftet et ubehageligt bekendtskab med kattens skarpe kløer og derfor vil gøre hvad den kan for at undgå fysisk kontakt eller kontaktbar afstand til alle andre katte. Det er også derfor at hunde er så dygtige til at indlære adfærd og kommandoer. Hvis den oplever at få en belønning for en bestemt adfærd, så vil den med glæde gøre hvad den kan, for at udvise den samme adfærd eller reaktion igen. Hvis en hund har oplevet negative konsekvenser under bestemt situationer, så vil den have erfaret og eventuelt indlært hvilken situation kan byde på negativ forstærkning. Derfor kan hunde med tidligere negative erfaringer være et problem i hjemmet, ja nogle endda være til fare, hvis de negative oplevelser kan sættes i relation til menneskers færden.

En hund der mangler stimulering

Der er basale behov som en hund skal have opfyldt, på samme vis som det gør sig gældende for mennesker. Hunden skal have foder og vand, komme af med sine efterladenskaber og sove tilstrækkeligt. Derudover er der behov som skal tilfredsstilles, for at hunden kan få stimuleret de sanser som gør, at den kan falde til ro. Igen på samme vis som det gør sig gældende for mennesker. Mennesker skal blandt andet have stimuleret deres sanser, bruge deres hjerne som det er tiltænkt, holde kroppen fysisk aktiv og endda også have en vis kropsstimulans for at kunne føle ro. Når en hund ikke får opfyldt de sekundære behov, så vil den lide under en form for stresstilstand. Der findes forskellige typer af reaktioner på dette. Nogle hunde vil ”lukke ned” og gemme sig væk til der kommer en mulighed for stimulering, mens andre vil hoppe på væggene, udøve destruktiv adfærd og måske endda anses for værende hyperaktive eller udadreagerende. Sidstnævnte er et forsøg på opnå den ønskede stimulans, eller slippe af med den uro der opstår inden i hunden. I bund og grund en hund der kan sammenlignes med følelsen af at være rastløs. 

Pointen er;

Pointen med ovenstående eksempler er, at det ikke er hunden der er grundlæggende problem, men de rammer der stilles op for den i forhold til at være kæledyr eller for at anses med menneskelige øjne, ja måske endda som værende menneskelig. Det kan være tidligere erfaringer, hvor hunden anvender sine instinkter og indlæringsmetode til at ”overleve”, hvilket i mange tilfælde også vil gøre sig gældende for hvalpe. At bruge sine instinkter er ikke en fejl, men evolutionens og biologiens måde at sikre bedst mulige odds for overlevelse. En hund skal have opfyldt sine behov, både primære og sekunder for at undergå de betingelser der ligger under begrebet sundhed og velfærd. Hvis ikke dette gør sig gældende så vil den føle et behov for at opsøge den stimulering der er manglende. En hund der udøver utilsigtet og uhensigtsmæssig adfærd som følge af manglende træning eller indlæring, er særligt de hunde der stemples som værende uopdragne. Her kan der være en vis miskommunikation, hvor det kan være svært at guide hunden derhen hvor

Er der så den store forskel på hunde og mennesker?

Der er udadtil en ret stor forskel på hunde og mennesker og dog alligevel, så er der en meget stor fælles faktor som gør sig gældende. Der er visse behov der skal opfyldes for både hunde og mennesker, for at der kan være ro og opnås både sundhed og velfærd. Hvis du begrænses i de ting du føler behov for, så vil du ikke have det lige så godt som hvis du fik muligheden for at udøve dine ønsker, uanset hvad det måtte være. Her er mennesket dog lidt mere moderne og varierende i deres sekundære behov end det gør sig gældende for hunden. Dog er der alligevel forskel på de forskellige hunde, både indenfor arten men også indenfor hver race som gør, at det er nødvendigt at se hunden fra et individuelt synspunkt i forhold til at give den de rammer og udøve de behov der gør sig gældende for den enkelte.

Har hundene forskellige behov?

Hunde har forskellige behov. Både i forhold til deres alder, tidligere erfaringer og deres fysiske behov. Der er en vis forskel på de forskellige retninger, som kan anvendes som retningslinje for de behov den enkelte hund har. Nogle racer har et større behov for mental stimulering eller fysisk stimulering mens andre har et fysisk behov der gør at de ikke kan yde det samme som andre racer. Nogle hunde er meget sociale og har svært ved at være alene, mens andre hunde er mere selvstændige ligesom der kan være forskel på deres evne til at indlære kommandoer. Når du skal vælge hvilken hund der vil være passende ind som et nyt familiemedlem, så er det en god idé at undersøge alt hvad du kan for de forskellige racer og gøre det klart hvilke krav du vil komme til at stille til den nye hund og hvad du kan tilbyde ikke mindst. På denne måde er du godt på vej til at forebygge en fremtidig problemhund. For hvis ikke du kan opfylde de behov den enkelte hund har behov for, du ikke har mulighed eller tid til at træne og lære hunden kommandoer der kan lede til lettere kommunikation, så vil den med tiden opnå et punkt, hvor den selv forsøger at opfylde de manglende behov, rent instinktivt.

Er det menneskets ansvar at hunden volder problemer?

Der kan både tales for og imod, at det er vores ansvar at hunden volder problemer, men i bund og grund er det vores ansvar at sætte hunden under nogle rammer som er passende til den som individ.  Det er som udgangspunkt aldrig hunden der er noget galt med. Det er hunden der ikke lever op, til de forventninger vi har til den, i relation til de rammer vi stiller op. Så derfor er der som sådan ikke nogen problemhunde hvis man kigger helt bredt på det, men hunde der ikke lever op til de krav der stilles til den og det er uanset hvad årsagen til problematikken er. Når du vælger at tage ansvar for et dyr som en hund, så har du også et ansvar for at skabe de bedste betingelser for at den har det godt. I bund og grund er det hermed dig der har taget et valg om at have en hund og må dermed tilpasse din hverdag og omgivelserne derefter. I hvert tilfælde til en vis grad, for selvfølgelig skal der være en balance, hvor det både kan være passende for hunden såvel for dig som ejer eller familien. Så ja, det er menneskets ansvar at opfylde hundens behov og til en vis grad tilpasse hverdagen til dette, blandt andet i form af træning og stimulans, i hvert tilfælde for at undgå at hunden bliver et ”problembarn”.

Kan alle hunde hjælpes til at blive mere ”opdragne”?

En hund er ikke nødvendigvis født til at være menneskets bedste ven. Til trods for at der er flere punkter der kan sammenlignes mellem hund og menneske, så er der alligevel også forskelle som stemmer lidt uoverens med hundens naturlige valg af flok-kammerater. Hunden er dog netop først og fremmest et flokdyr og et rovdyr, præcis som mennesket og har brug for andre individer omkring sig. De hunde der er avlet til kæledyr, er gennem mange generationer og avlsarbejde, har til en vis grad tillært sig menneskets tilstedeværelse og i høj grad også et fordelagtigt samarbejde for at opfylde dens egne behov. Når hunden anses for værende en problemhund, så må det antages at være fordi at hundens naturlige adfærd og reaktioner ikke stemmer overens med de rammer og krav der stilles til den som kæledyr og som værende en del af menneske-flokken. Alle hunde er forskellige og det er ikke alle der kan tilpasse sig eller rette sig ind under de betingelser der stilles som kæledyr. Dog kan langt de fleste hunde have et godt, balanceres og veltilpas liv, som en del af familien, hvis den får opfyldt sine individuelle primære og sekundere behov. Træning af kommandoer er essentielle for en vis for m for kommunikation mellem ejer og hund, ligesom at der bør tages hensyn til tidligere erfaringer som hunden har pådraget sig og enten drage nytte, eller arbejde på at indlæringen ændres fra hundens perspektiv.

Er mennesket skyld i at hunden udøver upassende adfærd?

Man kan til en vis grad sige, at det er mennesket der er skyld i at hunden udøver en upassende adfærd eller fremstår som værende en uopdragen ”problemhund”. Den adfærd som hunden udviser, også i menneskets tilstedeværelse, er baseret på dens tidligere erfaringer og-/ eller eventuelle instinkter. Det er det præcis rigtige at gøre for hunden, for at have de bedste betingelser for overlevelse, et ”urinstinkt” der ligger meget dybt i hunden og dens måde at indlære på. Den adfærd som hunden udviser, er muligvis ikke hensigtsmæssig eller ønsket i en familie og som kæledyr, men kan være det der gør forskellen for liv og død, hvis den levede i det fri og i en hundeflok. Derfor gør hunden intet forkert, faktisk bare alt det rigtige i forhold til hvad der bliver tilbudt. Om hunden er uopdragen eller udviser problematisk adfærd er altså derfor meget individuelt fra ejer til ejer. Nogle vurderer at adfærd er acceptabelt under deres måde at holde hund, mens andre syntes det er helt uønskeligt og eventuelt uopdragent. I bund og grund er det mennesket der opsætter den norm som gør sig gældende for en velopdragen og problemfri hund.

Hvordan kan det undgås at hundens adfærd bliver et problem?

At forebygge eller rette op på en uønsket adfærd er egentlig meget nemt, så længe man forstår hunden og især også forstår årsagen til problemet. Sidstnævnte er derimod ikke altid helt til at regne ud. Det er måske endda slet heller ikke muligt at opstille de rammer som er nødvendige for at tilgodese den enkelte hund. Når du gerne vil forebygge eller rette op på en uønsket indlært adfærd, så skal du sætte din ind i hundens perspektiv og være omstillingsparat. For der kan eventuelt være noget i omgivelserne eller kontakten der gør, at den føler sig nødsaget til en bestemt adfærd og det skal du være indstillet på at ændre. Virker dine tiltag ikke tilstrækkeligt, så er det nødvendigt at træde endnu et skridt tilbage og se bredere på problemet og måske se tingene fra et nyt perspektiv. Vær omstrillingsparat og klar til at tilpasse din tilgang eller tankegang ud fra de signaler som hunden udviser.

For at give de bedste betingelser til at undgå en problemhund, er der her et par gode råd, som er mere eller mindre essentielle;

·         Bring kun en hund ind i hjemmet, hvis du har den tid det kræves og er omstillingsparat.

·         Anskaf en hund der er passende ind i familiens rammer, muligheder og behov.

·         Sørg for at tilgodese hundens basale og sekundære behov.

·         Tilpas dine forventninger til hunden ud fra dens alder og eventuelt tidligere erfaringer.

·         Træn kommandoer der kan lette kommunikationen mellem dig og hunden.

·         Reager og tilpas træning, stimulering og omgivelser ud fra hundens signaler.

At træne en hund der tidligere har negative erfaringer eller bare sådan helt generelt i forhold til hundetræning, så er det nødvendigt at træningen tilpasses ud fra hvad hunden viser. Du skal sørge for at tilpasse dine forventninger til hunden og ikke til dig eller andre og omgivelserne. Sørg for at gøre det klart hvad målet skal være og del dette op i så mange delmål som muligt. På denne måde opnås succeser frem for nederlag, det er både en motiverende faktor for dig og din hund.

Vær realistisk når du kigger på din hund

Når man taler om en problemhund eller en uopdragen hund, så er konklusionen, at det er måden hvorpå vi ser hunden i forhold til de forventninger der stilles til den, der skaber det egentlige problem. Det er ikke hunden der i sig selv gør noget galt. Når det kommer til stykket, kan der heller ikke helt stilles særligt store forventninger til en hund. For i virkeligheden gør hunden jo blot hvad den har lært, i kombination med dens naturlige adfærd og instinkter, der ligger lige under overfladen og er klar til brug, for at sikre dens egen overlevelse. Når du kigger på din hund, så er det derfor vigtigt, at du sætter den i relation til hvad den i virkeligheden er og er realistisk i dine forventninger. Tilpas omgivelserne og tilpas hverdagen til en vis grad i forhold til hundens behov, med modifikationer, hvor du med tiden kan tillære hunden at leve godt og veltilpas under dit tag og i din familie.