Chartreux - en legesyg og venlig kat
Chartreux katten kommer fra Frankrig og betragtes som en sjælden katterace.
Katten skulle tidligere have været populær for sine egenskaber som jagtdyr, men som kæledyr er det en selskabelig kat der elsker at lege og være meget aktiv i korte perioder.
I dag er den venlige kat mest kendt for sit smilende ansigt, den smukke pels og de hurtige reflekser.
Størrelse
Chartreux katten betegnes som en mellemstor til stor kat. Det er en muskuløs og stært kat, og deraf også den høje vægt. En hunkat vejer mellem 5 og 6 kg, hankattene vejer ca. et kg. mere, altså mellem 6 og 7 kg.
Forventet levetid
Investerer du i en Chartreux kat, kan du forvente at have den i mange år. Chartreux er nemlig en af de sundeste katteracer, og med korrekte boligforhold og fodring kan den blive op til mellem 15 og 18 år.
Pels og pelspleje
Du kan finde Chartreux katte med pels i forskellige blå-grå nuancer. Katten hører til blandt katteracer med kort hår, dog er pelsen længere end gennemsnittet på katte i shorthair-gruppen
Pelsen er alligevel relativt nem at pleje og består hovedsageligt af hyppig børstning for at undgå knuder. Pelsen der i forvejen er rimelig tyk, kan forventes at blive endnu tykkere og også en del længere om vinteren.
Fældning
Denne katterace har en moderat tendens til at fælde. Det er mest udpræget i foråret hvor vinterpelsen skiftes ud. Daglig børstning som alligevel bør være en del af livet med en Chatreux kan hjælpe processen på vej og korte perioden med fældning.
Er Chartreux bedst egnet som ude- eller indekat?
En Chartreux kat trives bedst med god kontakt til familiens medlemmer, og er derfor særdeles velegnet som indekat.
En udendøres kattegård kan dog være med til at understøtte kattens behov for motion og vedligeholdelse af sine jagtinstinkter.
Er Chartreux god til børn og andre dyr
Chartreux katten har et roligt temperament og trives derfor både godt med børn og andre dyr. Dog holder katten også af ro, og trives i et hjem hvor der ikke er alt for meget larm.
Katten er selskabelig og egner sig derfor også som et godt kæledyr til enlige.
Temperament og energiniveau
Chartreux katten er kendt som en venlig og afbalanceret kat. Den er for det meste diskret i sin opførsel.
Samtidig er det en enormt legesyg kat, der elsker jagt-lignende lege med højt tempo. Da det er en muskuløs kat er det vigtigt at dens form vedligeholdes igennem aktiv leg.
En stille kat
Ifølge gamle historier skulle Chartreux rasen oprindeligt have levet sammen med Cartesianske munke, hvorfor de sjældent lavede lyd for ikke at forstyrre deres meditationer.
Forklaringen er dog ikke underbygget af fakta og må derfor betragtes som en skrøne, dog høre katterasen til en af de meget stille typer, den spinder i hvert fald oftere end den miav’er.