Verdens grimmeste hest(erace)

Indenfor både hundenes og kattenes verdener afholdes der årlige, officielle konkurrencer om, hvilket kæledyr der er det grimmeste. Denne slags konkurrencer er som regel med til at skabe mediedækning og sætte fokus på at give ekstra hjælp, støtte og økonomisk dækning til kæledyr og vores firbenede venner, som afviger fra normen.

Sådan er det ikke med heste. Her er der ingen nationale eller internationale events, der sætter fokus på hestenes udseendemæssige skavanker til fordel for at rejse penge og skabe opmærksomhed om syge heste.

Selvom verdens grimmeste hest ikke officielt er kåret, er det ikke ens betydende med, at der ikke findes kandidater til titlen.

”Kyklop-hesten”

Det er de såkaldte ”kyklop-heste”, der globalt set regnes for at være verdens grimmeste heste. Dette skyldes, at hestens øjne stort set er vokset sammen. Det er ikke kun udseendemæssigt, at disse heste har vanskeligheder og alvorlige misdannelser. Storhjernen er mere eller mindre helt misdannet, og de mangler den del af hjernen, der styrer lugtesansen.

Det hører til sjældenhederne, at der fødes kyklop-heste. De har fået navn efter de kæmper, som indenfor græsk mytologi kun havde ét enkelt øje, der sad centralt placeret i panden.

Den mest kendte kyklop-figur fra græsk mytologi er Polyfemos, der var en gigantisk fårehyrde. Polyfemos var (ligesom kykloper fra andre myter og sagn) barn af guder og havde en vigtig og uundværlig rolle for både mennesker og guder.

Virkelighedens kykloper  

Det er alvorlige misdannelser i centralnervesystemet, der fører til, at en kyklop-hest fødes med kun ét stort øje. Det seneste tilfælde af denne type hest, der blev registreret i Danmark, var tilbage i år 2014. På dette tidspunkt var det cirka 30 år siden, at det forrige tilfælde blev registreret.

En kyklop-hest har stort set ingen chancer for at overleve. De mangler basale instinkter, og de bliver ofte dødfødt.

Fra et videnskabeligt synspunkt er det vigtigt, at verdens grimmeste heste studeres og obduceres, så det er muligt at finde ud af, hvilke genetiske mutationer har lagt til grund for deres misdannelser.

Des mere fagfolk dykker ned i biologien, des mere viden skabes der om sygdomme og genetiske forhold, som kan bruges til at hjælpe heste i fremtiden.

Da kyklopen fra 2014 var afgået ved døden, blev den bragt til Institut for Veterinær Sygdomsbiologi til nærmere undersøgelser.

I kælderen under instituttet findes en større samling af danske hus- og bondegårdsdyr, der i tidens løb har været med til at kaste lys over sygdomme og skabelse af mutationer i genetiske arveanlæg.

Foruden verdens grimmeste heste opbevares der en firbenet ælling og simetiske grise hos Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.