Du er her: Forsiden Blog Somali - en aktiv kat, der elsker mennesker og leg
Somali

Somali - en aktiv kat, der elsker mennesker og leg

21-02-2022

 

En somali kan kendetegnes ved at være en lang, mellemstor kat, som desuden har en ret muskuløs krop. Det er en aktiv kat, der elsker at springe rundt og bruge en masse energi. Derudover egner den sig godt til familien, da den godt kan lide at være sammen med mennesker.

 

#1 Størrelse

 

En somali har en vægt på omkring 3-5 kg.

 

 

#2 Forventet levetid

 

Det forventes, at en somalikat kan leve mellem 9 og 13 år. Dog kan man regne med, at der kan være nogle arvelige sygdomme, som f.eks. problemer med nyrer og tænder.

 

#3 Pels og pelspleje

 

Hvis man anskaffer sig en Somali, så skal man være opmærksom på den pels. Somalikatten har nemlig en lang pels, der har brug for den rette pleje. Det anbefales, at man børster sin kat omkring 2 gange om ugen for at holde fældningen til et minimum. Heldigvis elsker katten faktisk at blive børstet, så det er ikke noget, du skal til at ”slås” med din kat om. Det er især vigtigt, at du er opmærksom på at børste katten godt ved dens nakke og bagben. 

 

#4 Fældning

 

En somalikat fælder meget, så her skal man være klar til at svinge støvsugeren. Dog kan fældningen holdes nede ved, at man sørger for at børste katten jævnligt. Men man kan ikke helt undgå, at den kommer til at fælde. 

 

#5 Er somali bedst egnet som ude- eller indekat?

 

Da somalikatten med sit høje energiniveau har brug for meget plads, så anbefales det ikke, at man har denne katterace som indekat. Her kan katten godt komme til at kede sig, og det er synd.

 

#6 Er somali god med børn?

 

En somalikat kan sagtens passe ind i en familie med børn, og hvis børnene elsker at lege med den, så er det et rigtigt godt match.

 

#7 Temperament/Energiniveau

 

En somalikat har et stort temperament og meget energi. Det er derfor også en kat, der kræver en del plads, så den har plads til at kunne løbe rundt og lege. Det er desuden en intelligent katterace, og man plejer at sige, at racen får mange ”gode idéer”, som den prøver at gennemføre. Det skulle derfor også være en meget underholdende katterace at have i huset. Derudover er det en kat, der elsker højder, og man kan godt regne med, at man forsøger at komme så højt op i hjemmet, som det er muligt. Det kan næsten ikke understreges, hvor meget denne kat elsker at lege, og derfor bør man også anskaffe sig legetøj til denne katterace. Det kan den nemlig hygge sig med i timevis. En somalikat er meget social, og den passer derfor ind i de fleste familier.

 

Det er dog stadig en meget nysgerrig kat, så man kan dog risikere, at der lige pludselig er en vandhane, der tænder et sted, eller at du finder katten et sted, hvor du slet ikke havde overvejet, at den ville søge hen.

 

#8 Stille eller meget miav’en

 

Selvom en somalikat er fuld af energi, så larmer den ikke så meget, når den miaver. Det kan dog godt være, at det stadig er let at høre den rundt omkring i hjemmet, når den er på. opdagelse og eventyr med sit nysgerrige sind.