Skal hunden fodres som vilde ulve?
Måske er det ikke lige en vild ulv du tænker på som det første, når du tager et kig på din firbenede bedste ven, men der er dog alligevel ligheder. Til trods for at der i utallige generationer er blevet avlet på hundene og de af udseende nogle gange minder meget lidt om de vilde ulve, så er der dog interne ligheder.
Er det så nogle ligheder du skal tage forbehold for?
Skal din hund behandles som en vildt fritlevende ulv?
Når det kommer til fodringen, så kan det være en god idé at drage paralleller mellem dit kæledyr og den ernæring som de vilde ulve ville indtage. Her er der både tale om den måde de vilde ulve får fat på deres foder og den sammensætning det har.
Din hund er en ulv
Selvom at udseendet måske ikke er helt at sammenligne med de ulve du har set i zoologiske haver eller i fjernsynet, så er det dog således, at det indre stadig fungerer præcis på samme vis. En hund har blandt andet det samme fordøjelsessystem, der kun med ganske få marginaler har ændret sig en lille smule i forhold til hvad der i dag kan observeres hos de vilde ulve.
Instinkterne forbliver
Det er ikke kun fordøjelsessystemet og det anatomiske og fysiologiske aspekt der er sammenligneligt mellem dit firbenede kæledyr og den vildtlevende ulv, det er dens instinkter og mentale behov for stimulering også. I hvert tilfælde i en sådan grad, at det ligger lige under overfladen på langt de fleste hundetyper og hunderacer.
Du kan eksempelvis se på din hund, at den har de helt rette instinkter når det kommer til jagten, hvis den opsnuser en god lugt og sniffer sig frem i græsset for at finde dens ”byttedyr”, hvad end det er i form af et levende væsen, andre hundes efterladenskaber eller en lækker godbid.
Ulvens ernæring
Og så spørger du måske dig selv, hvad spiser en ulv egentlig? Ulven er et udpræget rovdyr, hvis primære ernæring er bestående af animalske byttedyr med et højt indhold af råt kød. Her er der altså ingen mulighed for at få maden leveret, få opvarmet kødet inden det indtages, ligesom at der heller ikke er nogle der hakker det i småstykker inden ulvene kan tage for sig.
En ulv kan dog også godt finde på at spise planter i form af græs, bark og eksempelvis bær, hvilket dog ikke har nogen ernæringsmæssig energi eller indhold som kan optages til brug i kroppens system.
Ulvens fødeindtag er bestående af;
· Knogler
· Muskler
· Sener
· Organer
· Indvolde
· Fordøjet plantemateriale
Den vilde ulvs anatomi
Når du kigger på din hund, vil du fornemme et stærkt kæbeparti, med store muskler og i munden nogle lange og skarpe tænder. Det er præcis den samme anatomi der gør sig gældende for de vilde ulve.
Der er store hjørnetænder, der sammen med de stærke kæbemuskler kan lukke struben på et byttedyr og dermed forhindre at det kan ånde. Derudover er der skarpe kindtænder, der mere eller mindre ikke rører hinanden og er det man kalder saksebid.
Manglende tyggeevne
Det er der hvor tænderne rammer hinandens tyggeflader at det er muligt at tygge på det måltid der kommer i munden. Du kan forsøge dig selv, ved at mærke dine kindtænder, hvordan de berører hinanden og er i stand til at findele og knuse maden effektivt.
En ulv har som udgangspunkt ikke nogle tyggeflader der rører ved hinanden, lige bortset fra et meget lille område bagerst i munden, som er beregnet til at knuse knogler og kan derfor slet ikke tygge maden.
Saksebiddets effektivitet
Ulvens bid kaldes et saksebid, fordi at det effektivt kan ”klippe” det rå byttedyr til mindre stykker der derefter kan sluges. Der er altså manglende tyggeevne, hvilket dog heller ikke er nødvendigt, da der ikke er tale om en kost der kræver findeling af plantemateriale.
En ulv sluger altså maden og herfra er det mavesyrens ekstra styrke, sammenlignet med eksempelvis mennesker eller andre planteædere, der gør det store arbejde med at nedbryde kosten til mere fordøjelige dele.
Hvad foretrækker ulven selv at spise?
Der er lavet flere studier der først og fremmest undersøger hvad der er ulvens livret. Her tænkes der ikke på hvad for nogle byttedyr der helst bliver nedlagt og spist, da dette er meget baseret på flokkens størrelse og hvilket område de lever i, men i form af hvilke dele fra byttedyret de foretrækker.
Livretterne spises først
Det ses, at ulvene elsker indvolde! I en sådan grad at de meget gerne kommer oppe og toppes over det bedste indhold. Her er det gerne mavesækkene der spises først og kun ædes af de øverst rangerede og hvalpe. Dernæst kommer organer og tarme.
Muligvis er det fordi det er meget nemmere at skulle sluge de bløde dele af byttedyret først og dermed få mest muligt energi hurtigst muligt, men der er flere forskere der peger på, at det med stor sandsynlighed er fordi at det indeholder plantedele der allerede er nedbrudt, samt nyttige bakterier der kan være med til at styrke ulvens egen krop og sundhed.
Vil en ulv spise tørkost?
Eksperter har forsøgt at overbevise de vilde ulve om, at tørkost er lækkert og undersøgt om det virkelig er noget de vilde dyr ønsker at spise. Hvis der spredes hundefoder ud i et område, hvor der er rigeligt med byttedyr til ulvene, så vil de ikke røre det varmebehandlede tørfoder, men end ikke, andet end en sjælden gang, spiser de råt kød, de ikke selv har nedlagt, til trods for at det er smit ud og frit tilgængeligt.
Det kan altså tyde på, at ulvene foretrækker at udvælge deres egen mad og at der måske er noget i jagten der stimulerer ulvene til at blive sultne og kickstarte kroppens fordøjelse, der er gået i dvale når der er en fasteperiode imellem nedlæggelse af et byttedyr.
Den vilde ulvs hverdag
En ulv har hverken tid, kræfter eller byttedyr nok i området til at gå på jagt efter noget at spise hver dag. Det ville også være lidt af en stor mundfuld at skulle fordøje så stor en mængde kød hver eneste dag, da det er noget der kræver en hel del energi, ligesom at jagten og nedlæggelsen gør det.
En ulv spiser gerne den samme mængde som de selv vejer, på en enkelt gang. Du kan måske så forestille dig, at det så betyder en lidt fyldt fornemmelse og et stort behov for at skulle slå mave efterfølgende.
Når ulven har spist sig mæt, altså når mavesækken ganske enkelt ikke kan spise mere, så slapper den af og er faktisk hvad der ser ud til at være ulvenes yndlings beskæftigelse. Her kan de slå mave, nyde samværet med de andre og hvalpene kan leje frit omkring. Her rejser de sig kun op når de skal ordne deres fornødenheder, hvilket samtidig er med til at markere deres territorie.
Instinkterne tages i brug
Når en ulveflok skal på jagt, så er det vigtigt med stærke instinkter. Til trods for at de kan lugte lange distancer forude, både i forhold til andre ulve og deres byttedyr, så kræver det alligevel en hel del af ulvens instinkter for at det kan lade sig gøre at finde frem til et spisevenligt byttedyr. Derudover kræver det en hel del snilde at kunne samarbejde i flokken i forhold til nedlæggelsen og samtidig være klog nok til at træffe de helt rette valg, der gør det muligt at få mad i maven.
Så ofte går ulven på jagt
Når en ulv har spist sig tyk og mæt i et lækkert byttedyr, så går der, i hvert tilfælde i vores øjne, meget lang tid inden det er mad-tid igen. Der kan godt gå 14 dage eller mere, inden at ulvene igen strejfer rundt på deres territorie, for at finde det helt rette måltid som de kan nedlægge.
Der går altså lange længder mellem måltiderne, hvilket først og fremmest betyder, at der kan opbygges energi og i denne forbindelse går ulvenes fordøjelsessystem i dvale, eller i faste som det kaldes, for ikke at der skal bruges kræfter på dette, nu der alligevel ikke er mad i maven.
Skal du lære af ulvens natur?
Spørgsmålet er så bare, om du skal tage ved lære af den vilde ulvs natur når det kommer til din hunds foder og måske gøre dig en sammenligning med hvad der tilbydes i dit hjem? Jo grunden til den lange beskrivelse af ulvenes vaner er fordi, at der slet ikke er den store forskel på de firbenede venners fordøjelsessystem og ulvens, faktisk er der op til 99% sammenlignelighed. Samtidig er der stadig er ret mange vedligeholdte instinkter i tamhundene, som de har med sig fra dengang de engang var vilde dyr der selv skulle skaffe deres foder.
Hvorfor er foderet overhovedet vigtigt?
Når din hund tager noget ind i munden, sluger det og lader det glide ned i fordøjelsessystemet, så vil der være næringsstoffer som langsomt bliver nedbrudt og optaget i hundens krop. Dette er med til at sikre at der er både fedt, kulhydrater og proteiner til stede, som er nødvendigt for at hunden kan overleve, men også at den har energi til hverdagens udfordringer.
Hundens foder skal derfor gerne indeholde de byggesten som kroppen skal bruge til at opretholde organers funktioner, producere livsnødvendige stoffer til blandt andet immunsystemet, vedligeholde muskulatur og andet væv samt bringe energi fra det ene sted til det andet.
Indholdet i traditionelt tørfoder
Der er efterhånden en hel del forskelligt foder du kan tildele din firbenede ven i forhold til tørfoder. Her findes der både nogle med og uden korn og andre former for stivelse. Fælles for mere eller mindre alt det foder der findes på markedet til din hund, er varmebehandlet og udformet i mindre tørre piller. Hundefoder indeholder alt hvad din hund skal bruge af vitaminer og mineraler samt proteiner, kulhydrater og fedt som din hund har brug for.
Forskellen på hundefoder og ulvens kostplan
Den store forskel der er på hundefoder og det foder som ulven spiser i den frie natur er, at det er hhv. varmebehandlet og ikke varmebehandlet. Derudover, hvilket må siges at være den største forskel, er at der er helt anden form end et byttedyr. Tamhundene skal først og fremmest ikke på jagt for at få serveret deres mad og de får ej heller mulighed for at bruge deres saksebid.
Hvad betyder det at foderet er varmebehandlet?
Når der foder der findes i poserne på hylderne er varmebehandlet, så er det først og fremmest for at øge fødevaresikkerheden og sikre at der ikke er uønskede bakterier eller lignende der bliver overført til din hund.
Varmebehandlingen af foder vil der udover betyde, at din hund kan fordøje og udnytte det stivelse der findes deri, da stivelsen, der kommer fra planter, nedbrydes i en sådan grad, at hundens kødæder-fordøjelsessystem kan håndtere det.
Hunde er mestre i tilpasning
For at kunne overleve, er det nødvendigt at kunne tilpasse sig til omgivelser og de udfordringer omverdenen tildeler. Det gælder i den grad også når det kommer til den hund du har gående derhjemme. Hunde er mestre i at tilpasse sig, både mentalt, men også fysiologisk. Når det kommer til fordøjelsessystemet, kan hundene også tilpasse sig til at spise, udnytte og få god gavn af det der kaldes traditionelt varmebehandlet tørfoder, med eller uden korn.
Findes der råt hundefoder?
Så spørger du måske dig selv, om det ikke ville være bedre for din hund at spise præcis som ulven? Jo, det vil nogle i hvert tilfælde mene, at det at tildele foder som hundens fordøjelsessystem allerede er tilpasset til, er det helt rette valg. Og det findes derude, der findes råt foder i form af ubehandlet kød, knogler og indmad, som du kan tildele hunden. Det vil som oftest være på frost, eller i en form der er frysetørret og dermed tørt, men uden at være blevet varmet op.
Flere og flere vælger BARF
BARF er en betegnelse for råt hundefoder og en forkortelse af Biologically Appropiate Raw Food. Der er her tale om frosset foder fra forskellige dyrearter og til for at kunne sammenlignes med det foder de vilde hunde ville nedlægge i det fri. Det er altså foder der på naturlig vis kan ædes, optages og udnyttes. Der er flere og flere der vælger at give deres hunde BARF frem for traditionelt hundefoder, særligt hvis er er tale om foderallergi eller lignende problematikker.
Er BARF bedre end andet foder?
Hvis du gerne vil give din hund den mest naturlige kost, så er du godt på vej med BARF. Her er der ikke kun tale om en naturlig fodring i forhold til fordøjelsessystemet, men også i forhold til alle se sanser der følger med det at spise råt foder, frem for varmebehandlet stivelsesholdigt foder.
BARF aktiverer hundens sanser
Det der er den store fordel ved at tildele BARF foder er, ikke kun at hunden får råt kød, som fordøjelsessystemet er tilpasset til, men også at sanserne bliver aktiveret. Når hunden dufter til dens foder, vil fordøjelsen starte den proces der skal til for at maden kan nedbrydes. Det ses, at når der er tale om råt foder, så forstærkes denne proces og maden vil blive fordøjet mere effektivt.
Færre kalorier skal indtages
Når der fodres med BARF øges fordøjelsens effektivitet. Dette betyder, at der skal færre kalorier indenbords, end hvis der eksempelvis blev fodret med det traditionelle varmebehandlede tørfoder, ganske enkelt fordi at lugtesansen reagerer voldsommere.
Mindre afføring
BARF foder, eller råt ubehandlet foder, har intet i sig, som hunden ikke kan fordøje. Det er anderledes når det kommer til tørkosten, hvor der vil være en hel del der ryger med ud igen i den anden ende. Sammenlignet med varmebehandlet tørkost, vil BARF fodring betyde, at der kommer mindre afføring. Både i kraft af at der skal tildeles mindre foder, men også fordi at en større andel af det vil blive optaget og udnyttet i hundens krop.
Stærkere tænder
Når hunden fodres med BARF, så vil der være både råt kød, knogler og indmad som en del af kosten. Det er ikke så meget den indmad der tildeles der vil gøre en forskel for hundens tænder, men det vil både det rå kød og knogler. Ved at hunden får et tryk på tænderne, når saksebiddet skal tages i brug, gør at hudens tandkød styrkes. Yderligere renser det samtidig tænderne og der er derfor behov for færre ture hos hundetandlægen når det tildeles BARF foder.
BARF øger hundens sundhed
Der er efterhånden lavet en del undersøgelser der har til formål at kigge på, hvilken forskel der måtte være mellem hunde der fodres med almindeligt traditionelt tørfoder og råt foder som eksempelvis BARF. Her ses det tydeligt, at der sammenlignet med tørfoder, opnås en større sundhed hos hundene der fodres med BARF. Det har en betydning for hundens fordøjelse, immunsystem og den modstandsdygtighed der måtte være overfor ydre påvirkninger.
Grundlæggende fordele ved BARF;
· Større sundhed
· Mental aktivering
· Mindre afføring
· Bedre udnyttelse af foderet
· Stærkere tænder
Overvejer du at fodre med BARF?
Hvis du overvejer at fodre med BARF, så kræver det at du sætter dig en hel del ind i stoffet. Det er vigtigt at hunden får en varieret kost, med alle dele af byttedyret i løbet af ugen og at der samtidig er fastedage. Du skal sikre dig, at der tildeles vitaminer og mineraler i det omfang der er behov for det og at mængden af foderet er den rette, særligt hvis der er tale om hunde i vækst.
Kombiner BARF med fuldfoder
Det er muligt at få nogle af de fordele som der er ved BARF fodring, også til trods for, at du ikke nødvendigvis giver dette som eneste foder. Der er flere der vælger at kombinere traditionelt varmebehandlet tørfoder med BARF. Her tildeles der en daglig ration fuldfoder, så der er sikkerhed for, at hunden får de vitaminer og mineraler der er behov for, men med fastedage og dage hvor der yderligere tørkosten, tildeles råt kød i den ene eller den anden form.
Du kan ikke give varmebehandlet kød
Du tænker måske, at når nu du gerne vil gøre det bedste for din hund, så kan den ligeså godt få madrester fra køkkenet. Knogler og andet du alligevel skal smide ud ender mange gange i hundens madskål, men er egentlig kun til fare. Når knogler er kogt, vil de have tendens til at splintre. Splintrende knogler kan være farlige for hundens mund, hals og fordøjelsessystem hvor det kan sætte sig fat.
Yderligere vil den kogte mad blot ryge ud i den anden ende, da det ikke er noget der som tommelfingerregel kan nedbrydes af hundens krop og udnyttes.
Konklusion
Du kan sagtens fodre din hund med traditionelt varmebehandlet hundefoder uden dårlig samvittighed. Vil du gerne gøre lidt ekstra for hundens mentale aktivitet i løbet af dagen, så kan det være en fordel med lidt rå fodring, eventuelt i form af BARF, præcis på samme måde som de vilde ulve de indtager kost i form af byttedyr.
Hvad du giver din hund ekstra ved at fodre dem som vilde ulve;
· Stærkere immunforsvar
Et stærkere immunforsvar giver vil give en bedre modstandsdygtighed overfor udefrakommende. Det vil også betyde en forebyggelse af immunrelaterede problematikker som eksempelvis foder-allergi og andre irritationer i huden.
· Mental stimulering
Ved at give råt kød, stimulerer du hundens naturlige sanser. Det vil bevirke til, at hunden bliver aktiveret i sine instinkter som den har med sig fra dens oprindelse af de vilde ulve. Det kan i sidste ende være med til at give hunden et bedre velvære.
· Forebyggelse af mundhule-problemer
Ved at hunden får knogler og sejlivet kød og sener at tygge i, stimuleret blodcirkulationen i tandkødet og tænderne renses. Dette forebygger uønskede belægninger på tænderne og mundhuleproblematikker.