Du er her: Forsiden Blog Chihuahua, korthåret – Verdens mindste hund, der er fantastisk selskab
kort chihuhua

Chihuahua, korthåret – Verdens mindste hund, der er fantastisk selskab

22-06-2021

 

FCI gruppe 9: selskabshunde

En korthåret Chihuahua er verdens mindste hund. Det er en populær hunderace, der er godt selskab i enhver familie. Det er en race, der er særligt tilpasningsdygtig og kan klare sig på selv en lille plads. Den har ikke de store behov for udfoldelser, til trods for, at det er en aktiv hund. Det er en kvik og opmærksom hund, der egner sig til at være i en familie, hvor et eller flere familiemedlemmer ofte er hjemme.

Temperament – En nysgerrig lille hund med et stort ego og en høj lyd

En korthåret Chihuahua er racetypisk intelligent og lærenem. Den er ved rette socialisering meget imødekommende overfor andre artsfæller, men vil hurtigt bestemme. Dens ego er kendt for at være ekstremt stort, til trods for den lille størrelse, også udtrykt som værende meget modig. Det er en hund, der er nysgerrig og ivrig i sin fremtræden og gør for at gøre opmærksom på sig selv.

Udseende – Lille og kortpelset med et charmerende udtryk

En korthåret Chihuahua har en kompakt kropsform, hvor længden ikke nødvendigvis er længere end dens højde. Racetypisk har hovedet en æbleform med runde og mørke markerede øjne. Halen bæres stolt over ryggen, også i afslappet tilstand og er middellang.

Højde:

        Der er ingen racebestemmelser i forbindelse med højden, der i stedet er baseret ud fra vægten.

Vægt:

        1,5-5 kg

Farver:

        Aller farver og farvekombinationer er tilladte i avlen.

Pels – Kort og kompakt uden underuld

Pelsen hos en korthåret Chihuahua er kort og tætsiddende og uden underpels. Det er en pelstype, der beskytter hunden begrænset overfor vind og vejr. Den har tendens til at være kuldskær.

Pelspleje:

Pelsen hos en korthåret Chihuahua er kort og tæt. Den besidder ikke nogen underuld, hvilket betyder at den fælder minimalt, udover perioderne for fældning forår og efterår. Det er en pelstype, der kræver meget lidt eller ingen pelspleje.

Aktivitetsniveau – Lille, men aktiv og altid klar til leg

Til trods for at en korthåret Chihuahua er en meget lille hund, har den et stort aktivitetsniveau. Det er en hund, der har behov for fysisk og mental stimulering, der dog ikke kræver så mange kvadratmeter, grundet størrelsen. At racen har tendens til at være kuldskær, begrænser muligheden for udendørs fysiske aktiviteter i koldere temperaturer. Det er en race, der kendes for at være klar til leg i enhver situation, hvor den er tryg.

Træning:

En korthåret Chihuahua er tilpasningsdygtig i forhold til træningsniveauet. Den ses effektiv ved lydigheds- samt agility- eller rally-træning, såfremt træningen foregår på hundens niveau. En Chihuahua bør trænes i lydighed fra den er ganske ung, for at opnå fyldestgørende resultater.

En korthåret Chihuahua er særligt velegnet til følgende træningsformer:

        Konsekvent

        Vekslende træningsform

        Motiverende og afvekslende belønning

Sundhed – En sund hund med sarte øjne

En korthåret Chihuahua er avlet til et udseende med en kortere snude og mere fremstående øjne. Dette giver indirekte avlsbetingede problematikker, hvor der hos racens ses tendens til sarte og løbende øjne. Yderligere kan der være tendens til tandproblemer, hvor tænderne fylder for meget i munden. Dette kan let rettes ved tandudtrækning. De små hunderacer er naturligt disponeret for patella luxation, der er en rotation af knæskallen, hvilket som regel ikke medfører alvorlige følgevirkninger, men er noget man bør være opmærksom på.

Konklusion – En ivrig og imødekommende familiehund

Til trods for den lille størrelse, er en Chihuahua en hund med en stor mening. Den er kendt for at være nysgerrig, imødekommende og legesyg, men kan også ses som egenrådig. Det er en hunderace, der er avlet til selskab og egner sig derfor ikke til at være alene hjemme. Hvis man har en Chihuahua, bør man være indstillet på at tage den med, såfremt man forlader hjemmet. Det er en aktiv hund, der kan få opfyldt sine fysiske og mentale behov, til trods for en lille lejlighed eller begrænset udenomsplads.

En korthåret Chihuahua er velegnet her:

        En familie, der ikke nødvendigvis har de store arealer, inde såvel som ude

        Familien, der ønsker en venlig og legesyg familiehund

        En familie, hvor et eller flere familiemedlemmer er hjemme