Du er her: Forsiden Blog Australsk Cattle Dog – Den dygtige vogtende brugshund
Australsk Cattle Dog

Australsk Cattle Dog – Den dygtige vogtende brugshund

11-06-2021

 

FCI gruppe 1: Hyrde og kvæghunde

En Australsk Cattle Dog er en mellemstor hyrdehund, der oprindeligt stammer fra Australien. Den er blevet mere og mere udbredt i Europa såvel som Danmark. Det er en vellidt og arbejdsom hyrdehund med gode og vedholdende brugsegenskaber. Det er oprindeligt en kvægvogter-hund, der er avlet til at være selvstændig og frygtløs. Med den rette træning, vil en Australsk Cattle Dog egne sig godt i den aktive familie.

Temperament – En hyrdehund med naturligt gode instinkter

En Australsk Cattle Dog har mod og gode hyrdeinstinkter, hvilket giver et godt og solidt grundlag for en god brugshund. I familien overfører den sine instinkter i form af sin vagtsomhed og især selvstændigheden. Den er en god vagthund og kan være reserveret overfor fremmede. Det er en loyal hund, der knytter sig til sine familiemedlemmer og udvælger som oftest en primær kontakt.

Udseende – Den robuste og muskuløse opmærksomme hund

En Australsk Cattle Dog er en robust, kompakt og kvadratisk hund af udseende. Det er en symmetrisk bygget arbejdshund. Hovedet er kraftigt og passende i proportioner til kroppen. Næsepartiet er langt og bredt. Øjnene er ovale og middelstore og mørke. Ørerne er opretstående og trekantede. Halen er lavt ansat og hænger fra bagparten i en let buet form.

Højde:

        Hanner: 46-51 cm

        Tæver: 43-48 cm

Vægt:

        14-16 kg

Farver:

        Blå

        Rødspættet

Pels – En spændende farvekombination med en pels der kræver minimal pleje

Pelsen er glat og siddende tæt til kroppen. Den har stikkende dækhår og en kraftig underuld. Denne pelstype er ideel til beskyttelse mod vind og vejr.

Pelspleje:

Pelsen hos en Australsk Cattle Dog kræver minimal pelspleje. Det er en hund, der er avlet til at kunne klare vind og vejr. Med den korte pels og dækkende underuld, vil man forvente at hunden fælder forår og efterår, hvilket kan afhjælpes ved kam.

Aktivitetsniveau – Den hårdtarbejdende udholdenhed

En Australsk Cattle Dog har et højt aktivitetsniveau. Den er avlet til at være udholdende og hurtigt aflæsende, hvilket den også viser i dagligdagen. Med en Australsk Cattle Dog i hjemmet, bør man være særligt opmærksom på dens behov for både mental og fysisk aktivering.

Træning:

En Australsk Cattle Dog er en ivrig hund at træne. Den yder sit bedste i hver en situation og er udholdende. Disse egenskaber kan tendensere til stædighed og egenrådighed. Træningen med en Australsk Cattle Dog bør være tydelig og konsekvent. En Australsk Cattle Dog har generelt sin egen mening om tingene og en af de bedste ting den ved, er at spadsere på egen hånd. Den er restriktiv responderende overfor mad. En Australsk Cattle Dog kan være hurtigere at træne med en fri hånd, hvilket vil sige at belønningen er at den får sit eget råderum. Det er en hund der især egner sig til hyrdning, men som også kan anvendes til hurtige discipliner såsom agility eller lignende samt en ambitiøs lydighed.

En Australsk Cattle Dog er særligt velegnet til følgende træningsformer:

        Tydelige signaler

        Konsekvent

        Belønning i form af frihed

Sundhed – En hund der holder sig sund og energisk til det sidste

Generelt er en Australsk Cattle Dog en sund og energisk hyrdehund, selv i de ældre år. Det er en hund der er kendt for en høj levealder og ses gerne blive op til 15 år eller mere. Da en Australsk Cattle Dog er en mellemstor hund, er der genetisk en mindre disponering for albue- og hofteledsdysplasi.

Konklusion – En sportslig hund til den erfarne hundeejer

En Australsk Cattle Dog er især en velegnet hund til den ambitiøse og erfarne hundeejer, der ønsker en hund der kan anvendes indenfor forskellig hundesport, også på et højt plan. Det er en formidabel familiehund, der dog kræver både mental og fysisk stimuli dagligt. Det er en vogtende, men ikke truende hund, der hurtigt viser sin selvstændighed i hverdagen.

En Australsk Cattle Dog er velegnet her:

        En familie der har brug for en hund med gode hyrdeegenskaber

        En familie der er fysisk aktiv dagligt

        En familie der har en stor udenomsplads