Psykiatrisk servicehund
Psykisk sårbare personer kan have svært ved at komme igennem hverdagen på den ene eller den anden måde, og her kan en psykiatrisk servicehund måske være lige præcis det, der skal til for at hjælpe.
Her kan der være tale om en bedste ven, der gør den helt store forskel, når livet er lidt svært. Som psykiatrisk servicehund vil den firbenede ven først og fremmest være en trofast følgesvend og en tryghed gennem hverdagens stress og jag i de situationer, hvor det hele kan være lidt ekstra svært.
Hvad er en psykiatrisk servicehund?
En psykiatrisk servicehund er en hund, der er særligt trænet til at være tro følgesvend for en person, der af den ene eller den anden årsag kan have svært ved at klare hverdagen eventuelt som følge af psykiske udfordringer.
Her er der både tale om en tryghed og støtte fra hunden i hjemmet, og når det er nødvendigt at komme udenfor døren. Nogle gange vil en servicehund være med til at redde liv hos de personer med selvskadende psykiske diagnoser ved at kunne advare og forhindre et udfald i sygdommen.
Kan du blive ejer af en psykiatrisk servicehund?
En psykiatrisk servicehund bevilliges af kommunen til de borgere, der menes at kunne have gavn af en sådan. Her vil der være tale om personer med psykiske lidelser og psykiske diagnoser såsom eksempelvis angst i den ene eller den anden form, kronisk stresssyndrom eller posttraumatiske stresslidelser.
Her vil der vurderes, om det kan være til nytte for den enkelte person med en psykiatrisk servicehund. Har du allerede en hund i forvejen, er det muligt at denne kan trænes og certificeres til at blive en psykiatrisk servicehund og hjælpe dig som følge af den rette træning.
Er alle racer velegnet som psykiatrisk servicehund?
Som udgangspunkt vil alle hunde, uanset race, størrelse eller form, kunne blive certificeret som psykiatrisk servicehund. I stedet for den enkelte hunds kunnen, handler det her i stedet for den kommunikation, forståelse og samarbejde der er mellem hund og ejer.
Det rette match kan derfor findes blandt alle typer af hunde, store og små, aktive som rolige, afhængigt af den enkelte person med en psykisk lidelse.
Hvem betaler for en certificeret psykiatrisk servicehund?
Hvis det er muligt at få bevilliget en psykiatrisk servicehund gennem kommunen, så er det dem, der står for anskaffelse, og de udgifter der her følger med, samt de udgifter der kommer som følge af træning til certificering.
Her er det dig, der skal ligge arbejdet i kommunikation og træning, mens kommunen betaler for hunden som hjælpemiddel. Er du ikke bevilliget til at modtage en psykiatrisk servicehund gennem kommunen, er det dog ikke udelukket, at du kan blive ejer af en.
Du kan selv sørge for udgifterne til anskaffelse af en hund og få den certificeret med den rette træning. Her er det dig, der står for alle udgifterne - både til anskaffelse, træning, certificering, dyrlæge samt foder og alt hvad der dertil hører.