Odins hest - Hvad er historien om den ?
I mange sagn, eventyrer og historiske fortællinger spiller hesten en stor rolle. Det gælder også i den nordiske mytologi, hvor Odins tro følgesvend er en ottebenet hest ved navn Sleipner. Sleipner har (som mange af de andre figurer og karakterer fra mytologien) overnaturlige kræfter.
Hesten kan krydse grænsen mellem de levendes verden og de dødes.
Herunder kan du lære mere om Sleipner, og hvordan den ikoniske hest blev skabt.
Sådan blev Odins hest skabt
Det var ikke kun evnen til at bevæge sig mellem de 2 verdener, der gjorde Sleipner til et betydningsfuldt dyr for Odin. Den ottebenede hest kunne også flyve lige så godt, som den kunne bevæge sig på jorden.
Det var jætten Loke (som var Odins blodbror), der var med til at skabe Sleipner. Loke kunne forvandle sig til forskellige dyr og påtage sig forskellige skikkelser.
Loke forvandlede sig en dag til en hoppe for at besværliggøre et arbejde med at bygge en mur hele vejen om Asgård.
Historien går på, at en bygherre med jætteslægt havde tilbudt aserne at opføre en stor og høj mur om Asgård i løbet af blot én enkelt vinter. Ville han lykkes med opgaven, fik han Frøya, månen og solen.
Aserne turde godt stille prisen høj, da de nægtede at tro, at bygherren ville klare opgaven på den korte tid. De glædede sig i stedet over, at de ville få en billig mur om deres rige, som kunne beskytte dem og holde jætter væk.
Bygherren gik straks i gang med at påbegynde arbejdet med at opføre den enorme mur, og han fik uvurderlig hjælp fra sin stærke hest, Svadilfare.
Det var takket være den muskuløse og effektive hest, at bygherren lod til at lykkes med sin udfordring.
3 dage før fristen for murens opførelse fandt sted, var aserne begyndt at blive bekymrede.
Snart ville de komme til at miste både Frøya, solen og månen.
De blev enige om, at det måtte være jætten Loke, der var skyld i, at de i første omgang havde indgået væddemålet.
Derfor pressede aserne Loke til at finde en løsning, så de kunne beholde Frøya, sol og måne.
Loke var hurtig til at finde på en løsning, og inden længe havde han forvandlet sig til en hoppe, der kunne lokke Svadilfare med ind i skoven. Dette ’møde’ førte til, at Svadilfare senere fødte et gråt, ottebenet føl.
Det var Sleipner, som senere blev Odins hest.
Da Thor hørte om episoden, kom bygherren ikke kun til at tabe væddemålet. Han fik også knust sin skalle af Mjølner – Thors hammer.