Kan din hun ikke være alene hjemme? – Lær om hundens separationsangst
Det er ikke unormalt at en hund ikke kan være alene hjemme, særligt ikke hvis den skal være alene hjemme over længere tid. En hund er et flokdyr og det at være alene hjemme vækker nogle instinkter der i naturen ville betyde en mindre chance for at overleve. Din hund anser dig, din familie og eventuelle andre dyr som sin egen flok. Den er sammen med dig en del at et fællesskab eller en flok, som vil være et naturligt fænomen hos en flok af ulve eller vilde hunde.
Til trods for at vi har avlet mange tusinde generationer på hundene, for at gøre dem til familiedyr, er instinktet om overlevelse ikke helt forsvundet. Kan din hund ikke være alene hjemme? Så frygt ikke. Ved at kende til baggrunden for separationsangsten hos hunde, giver det et mere klart billede af, hvorfor hunden reagerer som den gør og hvordan man kan arbejde med problemet.
Instinkterne taler højere end fornuften
Måske er din hund en klog en af slagsen og du forbinder den med en hund der har en form for rationel tankegang, eller måske endda sammenligner din hund med menneskelige egenskaber. Det er dog vigtigt at tænke på, at hunden ikke er et menneske. Det er svært for hunden at lægge sine egne behov til side, til fordel for en rationel tankegang, der vil ske ud i fremtiden. I naturen lever vilde hunde og ulve, som hunden nedstammer fra i flok. Den er afhængig af sine flokmedlemmer for at kunne overleve, skaffe mad og beskytte sig mod udefrakommende fjender.
Derfor er en hund som oftest tæt knyttet til sin flok. En tam hund har overflyttet sine flokegenskaber til os mennesker og anser sin familie som sin flok. Selv de svageste instinkter taler kraftigt hos hunde. Hvis der er fare for dens eksistens, tager instinkterne over, der er drevet af stresshormoner. Hvis stressniveauet bliver for højt, vil hunden handle i affekt og gøre sit til at give udtryk for at den er utryg ved situationen og eventuelt forsøge at forbedre problemet på bedste vis.
Alene hjemme træning kræver stor tålmodighed
Først og fremmest er det vigtigt at en ung hund eller hvalp fra starten bliver udsat for træning i forbindelse med at være alene hjemme. Træningen skal være i en sådan grad, at hunden ikke når op i den høje ende af stress-skalaen, hvor instinkterne tager over. Det kan være svært at forudse hvor meget der skal til med lige præcis din hund, før at den begynder at reagere uhensigtsmæssigt i forskellige situationer, også når den er alene hjemme.
Derfor er det nødvendigt at give træningen den største tålmodighed du kan finde frem. Væn hunden til at være alene i et rum, fra den er helt lille, i små perioder ad gangen. Forsikre den om at du kommer igen og gør det til en positiv oplevelse, så snart du kommer ind ad døren. Øg intervallerne så langsomt som muligt og gerne endnu langsommere end du forestiller dig. Vurder reaktionerne fra din hund på afstand og bedøm hvor lang tid næste interval skal være. Det samme gør sig egentlig gældende for den ældre hund, der viser tegn på at have svært ved at være alene hjemme.
Øg intervallerne meget langsomt og kom heller tilbage inden hunden når at have en negativ oplevelse af situationen.
Positivt forstærket adfærd er vejen frem i træningen
Positivt forstærket adfærd er den bedste måde du kan lære din hund nye vaner. Med positivt forstærket adfærd forstås det ganske grundlæggende, at hunden belønnes for den positive reaktion vi ønsker. En hund bør ikke straffes eller have skæld ud, for en adfærd der for os er uønsket.
Når du træner din hund til at være alene hjemme, skal du i starten være meget tæt på det rum hunden er alene i. Det er særligt vigtigt, at du giver dig tiden til træningen. Når din hund er rolig og med en acceptabel adfærd for dig, kan du vise din tilstedeværelse og rose hunden for dens rolige reaktion.
Du bør aldrig gå ind til hunden når den er urolig, da den vil kunne forbinde dens urolighed med, at den bliver genforenet med flokken og ikke længere er alene. Hvis den fanger sammenhængen mellem urolighederne og det at blive genforenet, vil det være præcis den adfærd der gentages igen og igen. En hund viser den adfærd den har erfaring med virker bedst.