Du er her: Forsiden Blog Islandsk hest

Islandsk hest

05-01-2021
islandsk hest


 

De smukke, betagende og islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne havde med sig, da de kom til Island for at bosætte sig. Siden vikingerne bragte deres heste med sig for mere end 1100 år siden, har der ikke været importeret heste på den lille ø siden.

En islandsk hest regnes for at være Nordens mest rene fuldblodshest.

Værd at vide om natur og leveforhold

En islandsk hest er primært en brugshest, der er blevet brugt til både transport, fragt og ridning.

Det er den barske natur på Island, der har gjort de smukke heste hårdføre og modstandsdygtige. De er særdeles sunde heste, og de har i mange århundreder været brugt som uundværlige transportdyr for islændingene. Der er lange strækninger på Island, som er uvejsomme, ujævne og komplicerede. Disse naturlige udfordringer har løbende ført til, at hestene er en sikker, stabil og stærk race, der er udstyret med masser af temperament, gåpåmod og viljestyrke.

 

Det er ikke kun voksne, der har glæde og gavn af at ride på en islandsk hest. Også børn kan få masser af træning og læring ved at ride på hestene, der er samarbejdsvillige og tålmodige.   

I dag anvendes hestene til en masse forskellige former for ridning. Det gælder både de afslappende skovture over familieridning til langdistanceture og ikke mindst konkurrencer.

Fysiske kendetegn

Det er ikke højden, der er det mest afgørende, når der avles og købes en islandsk hest. Det er derimod proportionerne, der er i fokus. Det er målet at fremavle en velproportioneret hest, der har en rektangulær kropsform og et karakterfuldt hoved.

Det er vigtigt, at hestens hals er lang og smidig, og at den er sat højt, så hesten kan rides med en optimal holdning. Idealhøjden på hesten skal gerne være omkring 135-146cm.

Lemmerne skal være stærke, så hesten kan holde til ridning i forskellige terræner. Det charmerende ved en islandsk hest er, at alle farvekombinationer er tilladte og ønsket.

Om den særlige gangart – tölt

Den tætte kropsbygning og den muskuløse krop er nogle af årsagerne til hestenes mest velkendte (og anderledes) gangarter. Det er denne unikhed om bevægelsesmønstrene, der har gjort hestene kendte og elsket i hele Europa og Nordamerika.

 

Det er kendetegnende for alle hesteracer, at de kan beherske både skridt, trav og galop. Foruden disse 3 grundlæggende gangarter har de islandske heste også anlæg at mestre hhv. ”tölt” og ”pas”.

Det er forskelligt fra hest til hest, hvilken én af de ekstraordinære gangarter de foretrækker. Det gør det mere udfordrende og spændende for børn og voksne at ride på hestene og lære dyrenes præferencer og personligheder at kende.

Det er ”pas”, der anses for at være den mest komplicerede og tekniskkrævende gangart. De heste, som fra naturens side foretrækker og mestrer ”pas”, kaldes også for ”pasheste”.

Den islandske hest i danske forhold

Det er den islandske natur og det barske terræn, der giver de mest optimale vilkår for hestene, når det handler om klassisk ridning og transport. Hestene er tilvænnede at bevæge sig i kuperede terræner og klare udfordrende vejrforhold. Samme barskhed i vind og vejr og samme golde natur findes ikke i Danmark, og derfor anvendes hesteracen primært til sportskonkurrencer og som fritidshest herhjemme.

Det er ofte hestenes anlæg for at udvikle og mestre de mange varierede gangarter, der gør dem til et attraktivt valg af race.

Du behøver ikke at have de store erfaringer med ridning for at nyde en ridetur på en islandsk hest. Når hesten er dygtig og sikker til tölt, kan enhver være med på en skøn og afslappende ridetur i skoven.

Værd at vide om de mest ikoniske sportskonkurrencer for en islandsk hest

Der afholdes hvert år forskellige konkurrencer på Island, hvor de dygtigste heste kåres. Der findes 2 former for konkurrencer, som hestene kan deltage i. Der er de klassiske mesterskaber, hvor det både er hest og rytter, der bedømmes. Og så er der de særlige konkurrencer, hvor det udelukkende handler om hestenes præstationer.

Hestene opdeles i hhv. 4-gængere og 5-gængere (afhængig af hvor mange slags gangarter hestene mestrer). Det er kun 5-gænger hestene, der bedømmes i forhold til gangarten ”pas”.

Rideegenskaberne udgør hele 65% af hesteracens avlsvurdering i forbindelse med konkurrencer og kåringer. Det skyldes, at det netop er disse egenskaber samt vilje og sind, der er afgørende for racens brugsværdi.