Du er her: Forsiden Blog Hvornår må hunden være løs på stranden?
hund på stranden

Hvornår må hunden være løs på stranden?

05-10-2022

 

De fleste hunde elsker at komme med ud i den danske natur, men det er vigtigt, at man overholder de nationale og lokale regler. Områder som strande kan have særlige regler for, om der må komme hunde, og om de må løbe uden snor.

Der kan være lokale regler, men generelt gælder det, at hunde skal være i snor på stranden fra april til og med september.

Hvornår må de løbe løst?

Fra oktober til marts må din hund løbe uden snor på stranden, hvis andet ikke er angivet på skilte. Det er dog her et krav, at du kan kalde din hund til dig. Er der andre hunde eller dyreliv på stranden, så er det vigtigt, at du har 100% styr på hunden. 

Følger du ikke reglerne, så kan du risikere en bøde på 2000 kr.

Selv i vinterhalvåret er der mange steder, hvor der er skiltet, at hunde skal holdes i snor. Her skal du selvfølgelig følge skiltene. Vil du gerne lade hunden løbe frit, så er der hundeskove, hvor dette er muligt, og der er endda nogle få hundestrande rundt omkring i landet, som du kan undersøge.

Træn hunden først

Hvis din hund skal slippes fri i skov, på strand eller andre steder, så er det vigtigt, at du har trænet den godt, så den kommer, når du kalder. Det tager tid og tålmodighed, men det er essentielt, for at den kan løbe uden snor. Selv en veltrænet hund kan man være nødt til at have i snor på visse tidspunkter.

Er din hunhund for eksempel i løbetid, så skal den være i snor, og du skal forsøge at gå tur med den, hvor I ikke støder på en masse andre hunde. Ellers ender du hurtigt med uforudsete hvalpe, og det er også træls for de andre hunde og deres ejere, at din hund er helt vild i varmen for at lave hvalpe.

Tag derfor altid hensyn til, hvis din hund har særlige ting, der gør, at den bør være i snor.

Nyd dagene uden snor

Når du har taget alle forholdsreglerne, så kan det være fantastisk for både dig og din hund at lade den løbe frit. Især de vand-glade hunde vil have en fest på stranden, når de kan lege i vandet - alene eller med dig. Snyd derfor ikke dig selv og din hund for disse oplevelser, men forbered jer godt.