Du er her: Forsiden Blog Hvorfor kaster hunden op?
Syg hund

Hvorfor kaster hunden op?

11-05-2022

 

At hunden kaster op, kan være normalt. Det er en måde at rense mavesækken for de fragmenter, der ikke kan fordøjes. Derfor spiser hunde til tider græs, for at aktivere den refleks, der leder til opkast. Hunden kaster op fordi den er syg eller har et generende fremmedlegeme i halsen, maven eller luftvejene. Der kan være flere årsager til sygdomme, der leder til opkast, ligesom der kan være flere generende elementer, der ligger i forbindelse med mavesækken, munden eller luftvejene der gør, at refleksen for opkast aktiveres, heraf er græs en af dem. Kaster din hund op, skal du vurdere om det blot er græs, eller om der er andre symptomer, der kan indikere, at din hund er syg. 

Årsager til opkast

Græs

Det er naturligt for hunde af fremprovokere opkast ved at spise græs, der resulterer i en reaktion på den refleks, der leder til opkast. Nogle hunde gør det mere end andre, men særligt hunde der er ivrige efter at spise pinde, knogler eller har en lang pels der skal slikkes ren, vil have tendens til at kaste op som følge af at spise græs. Her er formålet for hunden at komme op med de fragmenter i mavesækken der ikke kan fordøjes. Her tælles blandt andet pels der indtages når hunden slikker sig eller spiser jagtbytte, ligesom at knogler, træstof fra pinge og grus samt sten gerne skulle op af systemet gennem munden. 

Virus og bakterier

Foruden at kaste op som følge af at spise græs, så er en af de hyppigst sete årsager til at hunde kaster op virusinfektioner. Her er det særligt parvovirus der er tilfældet. En smitsom sygdom som langt de fleste hunde er vaccineret overfor gennem de årligt gentagne vaccinationer. Der er dog flere forskellige og mindre hyppige virusinfektioner der kan lede til opkast, mest af alt som følge af kvalme og ubehag. Yderligere kan bakterier og en god gang madforgiftning være årsagen til opkast, som dog ses yderst sjældent hos hunde, da de har en fantastisk evne til at nedbryde uhensigtsmæssige stoffer i mavesækken, grundet den stærke mavesyre. 

Hundefoder

Hundens foder kan være årsag til at hunden kaster op. Både i forhold til at det kan indeholde stoffer som din hund ikke kan tåle, men også i forhold til at hunden kan spise for stærkt. Her kan der eksempelvis indtages en stor mængde luft samtidig med måltidet der gør, at når tørfoderet udvider sig i mavesaften, så er der ganske enkelt ikke helt så meget plads som der burde og hunden kaster derfor op. Det er noget der vil forekomme straks efter hunden har indtaget sit måltid. 

Fasten

Hunde behøver ikke kun at have fyldte maver for at kunne kaste op. Det er naturligt at der dannes en masse mavesyre i mavesækken, særligt når der er mad i nærheden. Det er nemlig ikke det at hunden tygger eller smager der sætter gang i fordøjelsen, men lugten. Det er også derfor at hunde savler når den ved at der er mad i farvandet. Det betyder også, at sættes hundens fordøjelse i gang, uden at der indtages foder, så vil den faste. Det ses særligt hos BARF hundene, der har en dag eller to uden foder. For at mavesyren ikke skal skade mavesækken, så vil hunden automatisk kaste op. 

Forgiftning

Forgiftning kan være en af de grunde der er til at hunde kaster op. Den hyppigste forgiftning der ses i Danmark er forgiftning med rottegift eller chokolade, der indeholder næringsstoffer som er særligt toksiske for hunde. Når hunden bliver forgiftet vil den muligvis begynde at kaste op på egen hånd, hvis ikke den bliver påvirket til at være for svag inden dette sker. 

Køresyge

Nogle hunde bliver bare en hel del køresyge når de sidder i en bil. Køresygen kan blive så voldsom at hunden kaster op. Det kan forværres hvis det er varmt og der mangler udluftning, ligesom at de hunde der ikke er vant til at køre i bil, kan have større tendens til at blive køresyge og kaste op. For hunde der har køresyge, kan det være en fordel at vænne dem langsomt til at køre, i længere og længere perioder, sørge for godt med luft i bilen og eventuelt ikke har spist et stort måltid forinde i skal på farten. 

Fremmedlegeme

Når hunden spiser pinde, småsten eller bider stykker af gnavebenet eller legetøjet kan det ende i mavesækken eller luftveje og mund, hvoraf det sidder i vejen. Her vil hunden automatisk forsøge at kaste op, og der vil kunne ses klart mavesyre, eventuelt sammen med fremmedlegemer. Det er ikke nødvendigvis at hunden får legetøj, sokker eller andet den har spist op ved opkast og alligevel vil refleksen fortsætte med gentagne opkastreflekser. 

Her skal din hund undersøges af en dyrlæge 

Det kan være naturligt for din hund at kaste op og her er det selvfølgelig ikke nødvendigt at haste til dyrlægen, så snart du ser dette. Dog kan der være situationer hvor din hund er syg, forgiftet eller andet der betyder, at der kræves hurtigt og intensivt hjælp fra kyndigt fagpersonale. Det er din opgave som hundeejer at vurdere hvornår det er akut og hvornår det er naturligt. Bliver du alligevel i tvivl, så kan du ringe til din lokale dyreklinik og forhøre dig, så du er helt sikker på at din hund ikke lider nogen last af dens opkast. 

Kend din hund og dens adfærd 

Når du skal vurdere om din hund kaster op grundet noget der skal reageres på det med samme, så skal du se det hele som et helhedsbillede. For måske har du set at din hund spiser græs og dernæst kaster op uden nogle andre indikationer på sygdom, eller måske ved du, at hver gang din hund faster, så kaster den mavesyre op en enkelt gang? Hvis der er opkast der skal vurderes af en dyrlæge, så vil du oftest kunne se det på hundens adfærd. Er den nedstemt, kaster op flere gange og har måske helt mistet appetitten og er slap? Hvis din hund kaster op en eller flere gange og ellers er helt anderledes end den plejer, så kan det være en god idé at kontakte dyrlægen for en undersøgelse.