Hvordan lærer jeg at tage min hund med i bus og tog?
Hvis du ofte har besvær med at tage din hund med i bus eller tog, er du bestemt ikke alene. Heldigvis er der flere ting du kan gøre for at afhjælpe problematikken. Først og fremmest bør du træne din hund til ikke at gø; sørge for at hunden føler sig tryg, når I er på farten; og slutteligt sikre, at du har de ting ved hånden, som din hund skal bruge, uanset hvor I befinder jer.
Sådan træner du din hund til ikke at gø
Alle hunde gør. Af og til skyldes det, at hunden bliver ivrig eller entusiastisk. Andre gange gør hunden, fordi den er understimuleret, nervøs eller stresset. Du kan ikke slippe helt af med din hunds gøen, og dét bør du heller ikke. Dog kan du sagtens træne din hund til at gø i et mere begrænset omfang og særligt få glæde af træningen, når du befinder dig i det offentlige rum.
Vær tålmodig
Når I påbegynder træningen, bør du væbne dig med ro og tålmodighed. Og uanset hvor meget din hund gør, bør du afholde dig fra at råbe af den. Denne reaktion kan nemlig både gøre hunden angst og anspore den til at tro, at I gør sammen.
Brug "vuf" og "schh"
Som del af træningen kan det være en god idé, at du bruger ordene "vuf" og "schh". Jo mere I træner, jo lettere vil hunden have ved at forstå, hvornår du opfordrer til gøen, og hvornår du beder den om at være spille.
Bevar den positive tilgang
I stedet for at skælde ud, når hunden gør, bør du altid ignorere den uønskede adfærd. Som hunden lærer at lytte til dig, bør du bevare din positive tilgang og huske løbende at belønne den.
Sådan skaber du tryghed for din hund
Hunde er udpræget tryghedssøgende væsner. Og hvis din hund ofte bliver urolig, når I befinder jer i bus eller tog, kan det skyldes, at den er uden for vante omgivelser.
En mulig løsning på dette problem er at tage en taske, et tæppe eller noget andet med, som hunden forbinder med tryghed. Gør du det til en vane, vil du hurtigt opleve, at hunden får langt nemmere ved at falde til ro på kommando.
Sådan pakker du til den offentlige transport
Som mennesker har hunde brug for rigeligt med mad og væske. I modsætning til mennesker har hunde ikke forståelse for at basale behov ind i mellem må udsættes. Derfor er det essentielt, at du altid har hundefoder og vand med, når du tager din firbenede ven med på tur i det offentlige.
Det er ikke hver gang, at hunden får brug for forfriskningerne, men det kan altid betale sig at tage dem med.