Du er her: Forsiden Blog Hvordan får jeg min hvalp til at holde op med at hoppe op?
hvalp hopper op

Hvordan får jeg min hvalp til at holde op med at hoppe op?

02-10-2022

 

Når en hund eller en hvalp hopper op af dig, er det ofte, fordi de er glade for at se dig igen. Du kan heldigvis stoppe din hvalp i at hoppe op, da det stadig er irriterende. Først skal du lære din hvalp de basale kommandoer som sit og dæk. Når først den har lært det, kan du begynde træningen.

Det kan for eksempel være ved at distancere dig fra hvalpen, når den hopper op. Derudover skal du selvfølgelig huske at belønne hvalpen, når den ikke hopper op. Så er der nemlig større sandsynlighed for, at træningen er succesfuld. 

Sørg først for at din hund kan følge de helt basale kommandoer

De helt basale kommandoer er sit og dæk. Det er meget vigtigt, at din hvalp kan følge disse kommandoer. Når hvalpen for eksempel begynder at hoppe op, kan du nemlig gøre det klart, hvad den i stedet skal gøre. Hvis hvalpen hopper op af enten dig eller en anden, kan du sige sit. På den måde finder din hvalp ud af, at den skal sidde ned fremfor at hoppe op. Det samme gælder selvfølgelig for kommandoen dæk. 

Hvis du for eksempel altid fortæller din hvalp, at den skal sidde pænt, når der kommer folk ind ad døren, vil det hurtigt blive en vanesag. Når I er ude på tur, kan du hurtigt stoppe hunden fra at hoppe op af fremmede mennesker med et enkelt ord. 

Hvis du har svært ved at lære din hvalp de to kommandoer, kan du overveje at tage til hvalpetræning. Det er ofte rigtig effektivt og givende.

Distancer dig selv fra hunden

Hvis din hvalp har en tendens til at hoppe op af dig, når du kommer hjem, skal du prøve at distancere dig selv fra den. Det signalerer nemlig, at du ikke bryder dig om det. 

Gå et par skridt tilbage

Er hunden for eksempel ude i haven, når du kommer hjem, kan du prøve at træde et par skridt tilbage. Når hvalpen er faldet mere til ro, kan du nærmere dig igen. Begynder hvalpen at hoppe op igen, tager du bare et par skridt tilbage igen. Gentag dette indtil, at hvalpen forstår, at den ikke må hoppe op af dig. 

Luk døren igen

Hvis hvalpen i stedet begynder at hoppe op af dig, når du træder ind ad døren, kan du ganske enkelt bare gå udenfor igen og lukke døren. Vent et øjeblik før, at du igen går ind. Gentag også gerne dette indtil, at hvalpen er faldet nok til ro og ikke længere hopper op, når du træder ind ad døren. 

Vend ryggen til hvalpen

Du kan også prøve at vende ryggen til hvalpen, når den begynder at hoppe op. Det er vigtigt, at du ikke fysisk skubber hunden væk. Ved bare at vende ryggen til hunden signalerer du, at du ikke har lyst til at hilse på den måde, som hunden ønsker. 

Husk at belønne din hvalp når den ikke hopper op

Den måske vigtigste del af træning er naturligvis, at du belønner din hvalp, når den ikke hopper op. 

Det er for eksempel, når hvalpen endelig holder op med at hoppe op af dig, når du går ind ad døren for måske femte gang. Det gælder også, hvis I går forbi fremmede under jeres gåtur, og din hvalp ikke forsøger at hoppe op. 

Det gælder dog også udenfor træningen. Hvis du for eksempel kommer hjem efter en lang arbejdsdag, og din hvalp pænt sidder og venter på dig i gangen uden at hoppe op, skal du huske at give den en lille godbid. Det vil den nemlig huske på i lang tid.