Hvor hurtigt kan en hund løbe?
Ja, det er et godt spørgsmål. Som med så mange andre ting, så kommer det helt an på hundens alder, størrelse, race med mere. En lille bulldog løber ikke så hurtigt, mens en Greyhound er en væddeløbsrace og derfor en af de hurtigste racer.
Men hvor hurtigt kan en hund løbe? De fleste familiehunde løber 20-32 kilometer i timen. Nogle hunde vil helst bare lunte afsted, mens andre elsker at løbe. Hunde som Border collien elsker at løbe, og det er vigtigt, at de får tid og plads til det, da de har brug for meget motion.
De hunde, som er glade for at løbe langt og meget, er derfor oplagte følgesvende til familien, hvor en eller flere selv dyrker løb. Så kan I løbe og få motion sammen, så både du og hunden får rørt jer så meget, som I trænger til.
Er du i tvivl om, hvor meget motion en kommende hund vil kræve, så er det vigtigt, at du undersøger den enkelte races behov, og at du også lytter til lige præcis din hunds behov og adfærd, når det kommer til motion.