Frieser hest

En frieser bliver ofte omtalt som én af de smukkeste hesteracer. Den har en majestætisk fremtoning og en stolt holdning. Hestene har et afdæmpet og roligt temperament, og den er nem at lære nye ting. Dette er et par af grundene til, at hesteracen igennem mange år har været med i film, hvor der ofte er stressende vilkår på settet.

Oprindeligt blev frieser hestene anvendt til arbejdsopgaver og som kørehest, men den kom hurtigt til at blive populær i forbindelse med krig. Når du ser i historiebøger og finder heste på datidens slagmarker, er det i mange tilfælde frieseren, der er blevet portrætteret.

Værd at vide om den smukke hesterace

Det er lidt af en oplevelse at ride på en frieser. På grund af dens størrelse og prægtighed har den nogle store bevægelser. Det er ofte kun de mest erfarne og trænede ryttere, der ridder på hesteracen. Den har en hævet hals og en høj forbensaktion, der stiller krav til rytteren. Det er særligt den høje hals, der gør, at hesten ikke fra naturens side går med en udstrakt overlinje. Disse store bevægelser bevæger sig videre til rytteren. Skal det se let og elegant ud at ride på en frieser, kræver det erfaring og ikke mindst viden om hestens kropsbygning og adfærd.

Der er begyndt at blive avlet en ny type frieser hest, der primært anvendes til dressur og sport. Den er lettere at ride, og den bærer stadig den elskede og ønskede udstråling, som kendetegner den ikoniske hesterace.

Igennem de seneste mange år er der i Danmark kommet øget fokus på og interesse for frieser hestene. Det Danske Frieserforbund har oplevet øget tilslutning af nye medlemmer. I dag findes der hele 2 godkendte avlsheste herhjemme.

Hvad bruges frieser hestene til?

Det er forskelligt fra nation til nation, hvilke discipliner og anvendelsesområder de smukke heste bliver brugt til.

Racen har en lang historie bag sig som kørehest. Det er fortsat en af de racer, vi kan se i dag, som spændes foran en vogn. Hvor andre hesteracer egner sig ideelt til væddeløbsdiscipliner, har frieseren sin plads i de mere showprægede begivenheder – det gælder f.eks. dressur og kvadrillekørsel.

I England holdes en gammel, men fortsat respekteret tradition i hævd med frieseren i centrum. Her har det i århundreder været muligt at blive fragtet med hestevogn på ens sidste rejse i en kiste. Her vil kisten blive trukket i en flot, sort hestevogn af enten 2 eller 4 betagende friesere.

Der kommer flere og flere frieser heste til på dressurbanerne. Det er dog en lidt anden type frieser end dem, der kører ”rusthestevogn”, og som har været med i krig.

Der avles en linje af mere ”lette” heste. Det vil sige heste, som i større grad end den barokke race egner sig til at kunne mestre de udfordrende øvelser på en dressurbane. 

Udover kørsel og opvisning er der en masse mennesker, som holder friesere af kærlighed, interesse for og engagement i hesteracen. Racen har generelt et stabilt og roligt temperament, der gør hestene skønne til at blive taget med på ture og have som ven.

Den flotte hesterace og farven

Hvor andre hesteracer kan have forskellige farver, er en frieser sort. Hvis en hingst skal indgå i avl, er det et grundlæggende krav, at den ingen afvigelser må have i form af små aftegninger i hovedet.

Hvis du vil opleve en brunlig frieser, skal du tage til USA, hvor den største forekomst af blandinger ses. Når det kommer til en ægte frieser, så skal farven være 100% sort.

I dag er frieser hestene blevet udbredt til stort set hele verden. Den er ekstra populær og værdsat i Holland, hvor der i mange årtier har været gjort en særlig indsats fra det hollandske avlsforbund for at bevare racens kendetegn og egenskaber. Når der i Europa afholdes kåringer, er det stort set altid en certificeret person fra det hollandske avlsforbund, der leder bedømmelserne.

De fleste mennesker vil foruden den sorte farve beskrive hesteracen som en stor og høj hest. Den har en muskuløs kropsbygning, men den måler i gennemsnit 160cm (på lige fod med mange andre voksne heste af andre racer). Det er den kraftige muskulatur og majestætiske holdning, der har indflydelse på, at vi ofte vil opfatte hesten som større, end den reelt er i virkeligheden.