Hvad er historien om Den Hvide Hest?
D. 10. juli 1920 blev Kong Christian d. 10. båret over den dansk/tyske grænse til jubel og beundring af en stor folkeskare. Han sad på ryggen af en hvid hest, og denne begivenhed markerede, at Sønderjylland atter blev dansk og forenet med Det Danske Kongerige efter at have været i tysk besiddelse siden Slaget Ved Dybbøl i 1864.
Den velkendte og historiske begivenhed har været omdiskuteret af flere omgange lige siden ridtet. Der findes flere myter om den ikoniske, hvide hest, der i dag ligger begravet tæt ved forsamlingshuset i Visborg.
Myten om Den Hvide Hest
Den mest udbredte og sejlivede myte om den ikoniske, hvide hest handler om netop farven. I mange år blev det diskuteret, om hesten i virkeligheden var blevet kalket hvid, inden Kong Christian steg op på den. Det var intet mindre end Arveprins Knud, der efter ridtet i Sønderjylland forklarede til journalisterne, at han kunne se, hvordan kalken smittede af på tøj og hænder, efter han havde rørt ved hesten.
Siden er der lavet en række forskellige undersøgelser, der har haft til formål at afdække, om hesten var blevet hvidkalket eller ej.
Undersøgelserne har gang på gang slået fast, at hesten ikke var blevet kalket hvid. I dag kendes den som ”Den Hvide Hest”.
Årsagen til den hvide afsmitning
Føreren til hesten var Henrik Nielsen, som før ridtet med Kong Christian d. 10. havde børstet hesten med wienerkalk, der skulle fjerne snavs fra blandt andet jord og skjolder af urin. Det menes, at han ikke havde skænket det en tanke, at rester fra kalken kunne blive siddende og komme til at smitte af på kongens tøj.
Hvem var Den Hvide Hest?
Hesten, som fik lov at gå over i Danmarkshistorien, blev født i Frankrig. Da det danske grevepar, Alice og Knud Danneskiold Samsøe (der boede på Visborggård ved Hadsund) var på besøg i landet, oplevede de hesten og forelskede sig i den. Da greveparret var vendt tilbage til slægtsgården, besluttede de sig for at købe den og få den fragtet til Danmark.
Det var grevinden, der gav den hvide og smukke hest sit navn. Den kom til at hedde ”Malgre Tout” (der på dansk betyder ”trods alt”).
At Malgre Tout kom til at blive genstand for folkeopmærksomheden i forbindelse med Genforeningen af Sønderjylland skyldes en synsk kvinde i Åbenrå. Igennem flere år havde den respekterede spåkone forudset, at den danske konge ville komme ridende på en hvid hest ind i Sønderjylland, når landsdelen atter vil blive dansk.
Malgre Tout’s begravelse
I starten af 1900tallet var det et sjældent syn at se en kridhvid hest som dén, greveparret fra Visborggård havde anskaffet sig. Da markeringen af genforeningen af Sønderjylland skulle planlægges, blev der lyttet til Sønderjydernes ønske om at lade spåkonens forudsigelse komme til live. Det var kendt i de kongelige kredse, at greveparret fra Hadsund ejede en hvid hest, og de ville hellere end gerne lade Malgre Tout blive den hest, som fik æren af at bære Christian d. 10. igennem Sønderjylland.
Ridtet blev skildret på både billeder og filmoptagelser.
Efter begivenheden vendte Malgre Tout tilbage til Visborggård. Få år senere (i 1924) måtte den aflives på grund af pludselig sygdom.
I dag hviler hesten tæt på Visborggård. Den kan let findes, da der er rejst en mindesten ved gravstedet.
Stenes indskrift lyder: ”Jeg kongen bar over grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen”.
Efter aflivning blev én af hestens hove skåret af og sendt som minde til den danske konge, der red på Malgre Tout.
Kong Christian d. 10. brugte hoven som blækhus.