Du er her: Forsiden Blog Alt du skal vide om katteracen Bombay
Bombay kat

Alt du skal vide om katteracen Bombay

17-10-2021

 

Den sorte, smukke Bombay kat minder i sit udseende meget om en lille udgave af en panter. Bombay er dog en katterace, der er stærk og nysgerrig, og som er en god tilføjelse til familien.

Bombay katten er fremavlet i Amerika med ønsket om at skabe en kat, der mindede om panteren i Indien. Denne race er således en blanding af en Burmeser og en korthåret og sort amerikansk kat.

Størrelse

Bombay katten er ikke en stor kat. Dens størrelse er mellemstor, men den vejer mere, end man måske forventer. Katten føles ofte tung at løfte, hvilket skyldes dens kraftige knoglebygning. Disse katte vejer typisk mellem 3-5 kg.

Udover knoglebygningen, er Bombay katten stærk. Dette betyder også, at denne race kan klatre og bevæge sig meget.

Pels og pelspleje

Hvem har dog fundet på ideen om, at en sort, der krydser vejen, bringer uheld? En Bombay kat er i hvert fald ikke skyld i noget uheld, selv med dens flotte sorte pels.

Netop denne sorte pels er katteracen Bombay kendt for. Pelsen er kort og glat, og den sorte farve kan få pelsen til at se nærmest lakeret ud.

Pelspleje er ikke et stort arbejde med en Bombay. Man kommer langt med let pleje af pelsen. En børstning en gang om ugen vil ofte være nok. På den måde kommer den sorte, blanke pels virkelig til sin ret.

Allergivenlig og fælder den meget?

Bombay katte har en kort pels, og de fælder ikke særlig meget. Dette betyder dog ikke, at katten er allergivenlig.

Katten egner sig mindre til allergikere og mere til dem, der gerne vil undgå for mange kattehår rundt om i huset.

Personlighed og børnevenlighed

Disse katte finder sig generelt nemt til rette i nye omgivelser, og egner sig derfor også til familier. Både mennesker og andre dyr kan Bombay katte omgås.

Denne katterace bryder sig bestemt ikke om at være alene i lang tid. Det kan gøre den deprimeret, og det er derfor vigtigt, at man har tid til at bruge tid med sin kat, hvis man anskaffer sig i Bombay kat.

Bombay katten kan også være dominerende, men ikke aggressive, medmindre der er god grund til det.

Temperament/energiniveau

Bombay katten er som tidligere nævnt en robust og stærk katterace. Dette betyder også, at den har brug for at blive leget med hver dag. Hvis man som ejer ikke har tid til dette, kan det have en negativ effekt på katten.

Det er en fordel for katten at have muligheder for at bruge sin krop i løbet af dagen. Det kan være ved tilgang til kattetræer, som den kan klatre i.

Som Bombay katten bliver ældre, kan den blive mindre legesyg og foretrække at se på aktiviteterne frem for at deltage. Racen forbliver dog kællingeagtig i sin leg i lang tid.

Kost til din Bombay

Bombay er ikke en katterace, der kræver speciel kost. Det vigtigste er at sørge for, at du ikke overfodrer katten. Fedme kan være med til at forkorte kattens levetid. En Bombay kat lever typisk 9-13 år.

Hvis denne race ikke får nok motion i hverdagen, kan den også blive overvægtig. Det er derfor vigtigt, at katten har adgang til fysisk aktivitet både for dens fysiske og mentale sundhed.

Racens øvrige kendetegn

Udover sin karakteristiske sorte pels, er Bombay katten kendt for sine smukke, gyldne øjne. Øjnene er store og runde, og den gyldne farve står i kontrast til den mørke pels.

Racen er også kendt for sin gangart, som er karakteristisk for Bombay katten. Gangarten er vuggende, hvilket får katten til at minde om en panter.