Du er her: Forsiden Loppemiddel

Loppemiddel

Her på siden finder du loppemidler til hunde. Lopper er noget af det mest irriterende, og det er noget, som alle gerne vil undgå. Det er meget ubehageligt for hunde at have lopper, og nogle hunde udvikler en allergisk reaktion.

Det er vigtigt at få behandlet din hund hurtigt, hvis den viser tegn på at have lopper. Køb et loppemiddel her, så du effektivt kan komme lopperne til livs.

Når du bruger et loppemiddel til din hund, vil de lopper, den har i pelsen, dø indenfor et døgn. Loppekuren virker også forebyggende på yderligere loppeangreb. Vi har loppemidler til hunde i forskellige størrelser, så du kan vælge en kur, der passer til din hund.

Din hund har brug for din kærlige pleje og omsorg. Den har også brug for din hjælp imod irriterende og skadelige loppeangreb. Beskyt din hund imod lopper, og køb dit loppemiddel i dag.

Hvordan får hunde lopper?

Din hund kan blive smittet med lopper fra andre hunde, der har lopper. Men det er ikke den eneste måde, din hund kan få lopper på.

Der kan ligge loppeæg, larver, pupper eller nyudklækkede lopper i de omgivelser, hvor din hund bevæger sig rundt. Hvis der er en anden hund, der har tabt et loppeæg et sted, kan ægget sætte sig fast i pelsen på din hund. Her vil det så udklækkes, så har din hund fået lopper.

Lopper er ubehagelige og kan være sundhedsskadelige

Der meget irriterende for hunde at have lopper, det klør og kradser i deres pels. Nogle hunde udvikler også en allergisk reaktion mod loppespyt. Så vil hunden klø og bide sig så voldsomt, at der kan komme store sår i huden. Det vil typisk være over haleroden og op ad ryggen.

Hos nogle hunde kan loppebid være årsag til en hudbetændelse i det yderste lag af huden. Betændelsen kan opstå, fordi hunden bider eller slikker sig meget et sted på kroppen. Så ud over, at lopper er meget ubehagelige og irriterende, kan de også være sundhedsskadelige for din hund.

Kan hunde få lopper hele året rundt?

Lopper er mest aktive om foråret og sommeren. Men hunde kan også få lopper om vinteren, hvis det ikke er for koldt. Derfor er det en god ide at sørge for, at din hund er beskyttet mod lopper hele året.

Det mest effektive er at give hunden er en forebyggende behandling med en loppekur en gang om måneden. Så undgår du helt at få lopperne ind i huset. Når du først har lopperne inde i huset, kan de nemlig være ret besværlige at komme af med igen.

Hvad gør du, hvis din hund har fået lopper?

Det første, du skal gøre, når din hund har fået lopper, er at behandle din hund med et loppemiddel. Herefter skal du sørge for at gøre grundigt rent i hele huset. Der kan ligge æg eller pubber rundt omkring i huset, som er faldet af hunden. Loppeæggene kan gemme sig i små sprækker og revner, eller de kan ligge i et gulvtæppe. Her kan de overleve op til seks måneder i en dvaletilstand.

Støvsugning er meget effektivt mod både loppeæg, pubber og lopper. Smid støvsugerposen ud efter hver støvsugning. Sørg for at støvsuge ofte, indtil du er helt sikker på, at du er kommet lopperne til livs.

Løse tæpper eller puder, som hunden har ligget på, skal vaskes. Tæpper eller puder, som ikke kan vaskes, skal en tur i fryseren.

Hvilket loppemiddel skal du vælge?

Når du skal købe et loppemiddel, skal vælge et, der passer til din hund. Loppekurene er beregnet til hunde i forskellige størrelser, så du skal finde den kur, der passer til din hunds vægt.

Hvis du også har en kat, der har lopper, skal du være opmærksom på, at katte ikke tåler helt de samme loppemidler som hunde. Til din kat skal du derfor købe en loppekur, der er beregnet til katte.