Du er her: Forsiden Loppe- & Flåtmidler Loppe- & Flåtmidler Kat Seresto VET Flåt- og Loppehalsbånd til kat/hund under 8 kg
Seresto VET Flåt- og Loppehalsbånd til kat/hund under 8 kg

Seresto VET Flåt- og Loppehalsbånd til kat/hund under 8 kg

639,00 DKK

Ikke på lager.  · Leveringstid: Forudbestilling - Levering: 3-5 hverdage.


Læg i kurven
Virker forebyggende og dræber lopper og flåter
Dræber flåten inden den bider sig fast
Op til 8 måneders beskyttelse
Lav dosis frigives over lang tid
Halsbåndet tåler vand
Nemt at tilpasse i længden

Ifølge lægemiddelstyrelsen er der ingen returret på dette produkt

Beskrivelse

Loppehalsbånd - og flåt - til hunde og katte under 8 kg

Indikationer:

Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis (hund og kat) og C. canis (hund)) hos hunde og katte i 7-8 måneder. Beskytter i dyrets nære omgivelser mod udvikling af loppelarver i 10 uger hos katte og 8 måneder hos hunde. Seresto Vet. kan anvendes som en del af behandlingsstrategien ved loppebetinget allergisk dermatitis.

Seresto Vet. har en vedvarende acaricid (dræbende) virkning mod flåter (Ixodes ricinus (hund og kat), Rhipicephalus sanguineus (hund), Rhipicephalus turanicus (katte), Dermacentor reticulatus (hund)) og repellerende (forhindrer blodsugning) virkning mod flåter Ixodes ricinus (hund og kat), Rhipicephalus sanguineus (hund)) i 8 måneder. Produktet er virksomt mod larver, nymfer og voksne flåter.

Produktet giver en indirekte beskyttelse mod overførsel af Babesia canis vogeli og Ehrlichia canis fra flåtarten Rhipicephalus sanguineus. Hermed mindskes risikoen for babesiose og ehrlichiose hos hunde i 7 måneder.

Reducerer risikoen for infektion med Leishmania infantum ved overførsel via sandfluer i op til 8 måneder hos hund.

Til bekæmpelse af angreb af bidende lus (Trichodectes canis) hos hunde. For bedste resultat bør halsbåndet sættes på, før flåt- eller loppesæsonen begynder.

Kontraindikationer:
Killinger under 10 uger og hvalpe under 7 uger må ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne.

 

Drægtighed og laktation:
Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning er ikke fastlagt hos de dyr præparatet er beregnet til. I fravær af data anbefales det ikke at bruge præparatet til drægtige eller diegivende hunkatte eller tæver.

 

Advarsler og forsigtighedsregler:
Som ved alle langtidsvirkende topikale produkter, kan sæsonbetinget fældning føre til en forbigående, mindre reduktion af virkningen pga. tab af aktivt stof bundet i pelsen. Ny fordeling fra halsbåndet sker omgående således, at fuld virkning vil blive genetableret uden yderligere behandling eller skift af halsbåndet. Halsbåndet er vandafvisende og virker, selv hvis dyret bliver vådt. Dog bør dyret ikke udsættes for store mængder vand i længere tid eller hyppig vask, da virkningstiden dermed kan nedsættes. Som med andre veterinære lægemidler må små børn ikke lege med halsbåndet eller putte det i munden. Kæledyr, der bærer halsbåndet, bør ikke gives lov til at sove sammen med deres ejere, især ikke børn. Imidacloprid og flumethrin frigives kontinuerligt fra halsbåndet til hud og pels så længe halsbåndet bæres. Halsbåndet kan udløse overfølsomhedsreaktioner hos visse personer. Personer med kendt overfølsomhed (allergi) over for stofferne i halsbåndet bør undgå kontakt med halsbåndet. Halsbåndet kan i meget sjældne tilfælde give irritation på hud, i øjne og luftveje hos visse personer. I tilfælde af øjenirritation skylles øjnene grundigt med koldt vand. I tilfælde af hudirritation vaskes huden med koldt vand og sæbe. Vedvarer symptomerne anbefales det at søge læge og vise lægen indlægssedlen eller pakningen. Kassér alle rester eller afklippede dele af halsbåndet med det samme. Vask hænderne med koldt vand efter at have fastgjort halsbåndet.

Bivirkninger:
Hos dyr, der ikke er vant til at bære halsbånd, kan adfærdsændringer, som f.eks. at gemme sig, vokalisering, hyperaktivitet, overdreven slikning og/eller pelspleje og kradsen omkring halsbåndet, lejlighedsvis forekomme i de første dage efter halsbåndet er sat på. I meget sjældne tilfælde er aggression rapporteret efter at halsbåndet er sat på. Kontrollér, at halsbåndet ikke er for stramt. Reaktioner som f.eks. pruritus, erythem og hårtab omkring halsbåndet kan opstå. Disse tilfælde er sjældne hos hund og ualmindelige hos kat og bedring ses sædvanligvis inden for en til to uger. I enkelte tilfælde kan det tilrådes midlertidigt at fjerne halsbåndet indtil symptomerne er forsvundet. I meget sjældne tilfælde kan der hos hund og i sjældne tilfælde hos kat opstå reaktioner som dermatitis, inflammation, eksem, hudlæsioner eller blødning omkring halsbåndet. I disse tilfælde anbefales det at halsbåndet fjernes. I sjældne tilfælde kan neurologiske symptomer som ataksi, kramper og tremor forekomme hos hunde. I disse tilfælde anbefales det at fjerne halsbåndet. Hos hunde og katte kan der i starten, i sjældne tilfælde, ses lette og forbigående reaktioner så som depression, ændret spisemønster, savlen, opkast og diarré. Som ved andre produkter, der påføres huden, kan der hos hypersensitive dyr opstå kontaktdermatitis.

Dosis og indgivelsesmåde:
Kutan anvendelse. Ét halsbånd pr. dyr, fastgøres om halsen. Til hunde over 8 kg anvendes et Seresto Vet halsbånd på 70 cm. Til små hunde på op til 8 kg kropsvægt og til katte anvendes Seresto Vet. til katte og hunde ≤ 8 kg på 38 cm. Kun til udvortes brug. Halsbåndet skal bæres konstant i beskyttelsesperioden på otte måneder og bør fjernes efter behandlingsperioden. Kontrollér jævnligt, og justér størrelsen, især hos killinger/hvalpe, der vokser hurtigt. Dette halsbånd er designet med et sikkerhedslåsesystem. I de meget sjældne tilfælde hvor en kat eller i de ekstremt sjældne tilfælde hvor en hund sidder fast, kan dyret normalt ved egen hjælp udvide halsbåndet og hurtigt komme fri.



  • DKK samarbejdspartner
  • Fri fragt - pakkeshop over kr. 599,-
  • 1-3 dages levering på lagervarer
  • 14 dages returret
  • Følg os på Facebook & Instagram