Find en Hunter Divo sele til din hund her
Det er forskelligt, hvor meget din hund har brug for at gå i sele, og hvor meget du har brug for at have din hund i sele, men lige meget hvad, er det vigtigt at være i besiddelse af ordentligt seletøj til din hund.
Desværre er det næsten lige så svært at købe en god sele til din hund, som det er at købe et sæt gode jeans til dig selv. Heldigvis er der hjælp at hente, for Hunter Divo er en af de bedste hundeseler på markedet.
Hunter har i deres Divo-serie også halsbånd og snore hvis du vil lave et fuldendt look til din hund.
Hvad er vigtigt, når du skal vælge hundesele?
Der er et par forskellige ting, du bør lægge mærke til, når du skal købe ny sele til din hund, og her får du et kort overblik over, hvad du skal holde øje med:
- Din hunds forben skal være fri af selen, så din hund har god bevægelighed og ikke bliver generet i armhulen.
- Din hunds skulderled skal være frit og må ikke støde på selen.
- Selen må ikke presse mod halsen, trykket skal derimod være på brystet.
- Selen skal ligge et godt stykke tilbage på ryggen.
- Selen skal sidde fast, men må samtidig ikke være for stram.
- Polstrede seler har større komfort, og de slider mindre på hundens pels.
- Tag højde for, om din hund har for vane at gå forrest eller bagerst, da det vil gøre nogle seler bedre eller værre for din hund.
- Tag din hund med, når du skal vælge sele, så I kan prøve den på.
Hvornår skal din hund gå i sele?
Det er forskelligt fra hund til hund, hvornår de skal gå i sele, men for alle hunde gælder det, at jo yngre de er, jo oftere bør du have dem i sele. Det hænger sammen med, at unge hunde har en tendens til at trække udad, og hvis de er iført halsbånd, er der større risiko for skader. Du bør dog være opmærksom på, at en hund, der trækker, også kan få skader i en sele, så det er ingen undskyldning for ikke at lære din hund at gå ordentligt.
Af netop den grund er det vigtigt, at du vælger en ordentlig sele fra starten. En Hunter Divo hundesele er eksempelvis skabt med en ergonomisk pasform og 5-punkts-støtte, hvilket betyder, at typen af sele kan tilpasses til din hunds kropsform og på den måde mindske sandsynligheden for skader.
Derudover er det vigtigt, at man som hundeejer følger den danske lovgivning. Nogle områder er der påbud imod hunde, der færdes uden sele.
Hvordan spotter man en dårlig sele?
- Seler, der samler sig omkring din hunds nakke, giver et dårligt træk, og samtidig er de ubehagelige for din hund at have på.
- Seler, der trykker mod halsen og lukker for hundens luftrør, er selvfølgelig dårlige.
- Du bør undgå seler, der strammer og hindrer hundens frie bevægelighed ved enten at have en for stor front, eller fordi selen går ned over skulderleddet.
- Seler, der skal trækkes over hovedet, er typisk en dårlig idé, da de færreste hunde bryder sig om at få trukket ting over hovedet.
- Hvis du har en langhåret hund, bør du undgå hundeseler med store rygstykker, da de får pelsen til at filtre.
Hvilken sele er bedst?
Hvilken sele der er bedst afhænger i allerhøjeste grad af både dig og din hund, derfor kan det være en god idé at prøve flere forskellige seler. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at I vælger en sele i rigtig høj kvalitet, og netop derfor er Hunter Divo seler et rigtig godt sted at starte, og for de fleste hunde og hundeejere er det ofte også der, jagten på en god hundesele slutter.